Den lokale demokratiske debat har åndenød

Der skal sparkes gang i de lokale politiske debatter, hvis vi vil holde liv i vores demokrati, mener eksperter. S ønsker en bred diskussion i Folketinget om vilkårene for lokalpolitik.

debat

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Kommunerne har et problem. 

Sådan kunne denne artikel starte. Men det ville være en simpel bagatellisering. For problemet omfatter hele vores demokrati, der lider af et landsdækkende iltsvind. Kommunerne er blot de første, der vil snappe efter vejret.  

”I Mellemøsten er man ved at slå sig selv halvt fordærvet for at få demokrati. Vi har demokrati, men vi gider ikke at interessere os for det,” siger Lotte Hansen, administrerende direktør i kommunikationsfirmaet HansenPR: ”Jeg synes virkelig ikke, vi behandler vores lokale demokrati særlig godt. Det sejler totalt.”

Det handler om debat. Eller rettere om mangel på debat. Lokal, politisk debat af den slags, hvor holdninger brydes, og hvor borgerne bliver klogere på, hvilke udfordringer kommunen har, og hvilke visioner de enkelte politikere har.

For knap en måned siden konstaterede to forskere fra universiteterne i København og Aarhus i en ny undersøgelse, at nærdemokratiet har fået det dårligere efter kommunalreformen. I 2001 mente fire ud af ti borgere, at kommunalpolitik var så kompliceret, at det ikke var til at forstå, hvad der foregik. Efter kommunalreformen forstår seks ud af ti ikke, hvad der sker i deres kommuner. 

Det er en sti, der fører lukt ud i ligegyldigheden med det lokale demokrati. Og kommunernes oprustning af kommunikationen er ikke løsningen, mener Lotte Hansen. For uanset hvor professionelt den er udformet, nytter det ikke at lægge en kommunal folder på Hjørring Bibliotek – eller for den sags skyld at opremse kommunens meritter på en hjemmeside. Det er i den politiske konfrontation, demokratiets nerve ligger.

”Vi har et demokratisk problem i det her land. Folk skal stemme på nogle mennesker, som træffer vidtrækkende beslutninger. Og de aner ikke, hvem kandidaterne er, og hvad de står for,” siger Lotte Hansen: ”Hvis vi mener demokrati alvorligt, skal vi tænke over, hvorfor vi skal være så lidt oplyste om dem, der er på valg.”

Politisk terningekast

Kunsten er at holde debatten i live mellem valgene, mener Christian Elmelund-Præstekær, som forsker i politisk kommunikation ved Syddansk Universitet. 

”Vi kunne jo sagtens have et demokrati, hvor man stemte hver fjerde år, og så var det bare det, men så kunne vi jo lige så godt slå terninger. Man er nødt til mellem valgene at kunne vurdere, om politikerne gør noget, man synes er klogt og i tråd med det, man håbede, da man stemte på dem,” siger Christian Elmelund-Præstekær. 

Men kombinationen af større kommuner, stigende kompleksitet i sagerne og et faldende antal lokale og regionale medier gør det svært at sikre en livlig debat. Derfor efterlyser Christian Elmelund-Præstekær mere diskussion om vilkårene for lokalpolitik. 

Det samme gør kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han mener, at oppositionen – især de små mindretal – står svagt, da de ikke har de samme ressourcer som flertallet til for eksempel kommunikation. 

”Der er ikke mange penge at gøre godt med til, at oppositionen kan etablere en modekspertise til borgmesteren og flertallet,” siger Roger Buch. 

Han undrer sig over, at den lokale partistøtte ikke blev hævet, da kommunerne fik vokseværk. I dag får de politiske landsorganisationer 27,50 kroner pr. stemme ved et folketingsvalg, mens lokale partiforeninger kun får 6,25 kroner pr. kommunal stemme.

”Det er svært at se logikken i, at det åbenbart skulle være meget dyrt at lave landspolitik, mens det kun skulle koste en fjerdedel at lave lokalpolitik. Der er masser af argumenter for at styrke de lokale partiforeninger og give oppositionen bedre arbejdsvilkår,” siger  Roger Buch. 

Et nationalt forlig

Og på Christiansborg vinder tankerne genklang – i hvert fald hos venstrefløjen. Mens Venstres kommunalordfører Sophie Løhde ikke mener, at større kommuner behøver betyde længere afstand mellem borgerne og politikerne, mener kommunalordføreren for SF, Meta Fuglsang, at kravene til de lokale politikere – ikke mindst til kommunikation – er stigende. 

”Man skal kommunikere via medier og ikke over køledisken nede i Kvickly,” siger hun: ”Vi er nødt til at sikre, at også de små grupper i byrådene kan give sig til kende og kommunikere, hvad de står for.”

Og den socialdemokratiske kommunalordfører Rasmus Prehn er enig i, at der er behov for at sikre den politiske debat i kommunerne. Han lægger op til en bred diskussion på tværs af partier og politiske områder i Folketinget for både at sikre, at der er ressourcer til det lokale politiske arbejde og medieplatforme, hvor debatten kan foregå. 

”Det er et stort arbejde, vi skal igang med, og det kræver, at der er  enighed i Folketinget om det. Men vi skal sikre, at vi får gjort det rigtige. For hvis ikke vi kan være i debat med borgerne på daglig basis, er der noget, der forsvinder  – noget, der er helt afgørende for at have et demokrati,” siger Rasmus Prehn. 

Og Lotte Hansen er enig. Ved kommunalvalget i 2009 var stemmeprocenten knap 66 – ti procent mindre end i 1978. Og der er intet til hinder for, at interessen for at afgive sin stemme bliver endnu mindre. 

”Hvis man er i tvivl, om det kan blive værre, kan man bare kigge på Folkekirken og valgene til menighedsrådene. Det er bestemt ikke noget demokratisk forbillede,” siger hun.

 

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet