Den lange vandring for overlevelse

Regeringen har det seneste halve år lanceret flere tiltag for at hjælpe landets yderområder, men der er behov for større sværdslag, hvis den negative -udvikling for alvor skal bremses, lyder det.

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Låsby-Svendsen og andre boligspekulanter får fremover sværere ved at leje nedslidte rønner ud til socialt belastede familier. Regeringen har givet kommuner mulighed for at tvinge udlejere til at istandsætte faldefærdige boliger, og det er langt fra regeringens eneste initiativ mod nogle landdistrikters borgerflugt og forfald.

Blandt øvrige tiltag er bedre mobil- og bredbåndsdækning, mulighed for kommuner til at tillade boligejere at benytte en helårsbolig som fritidsbolig og mulighed for at etablere erhverv og helårsboliger i overflødiggjorte bygninger i vanskeligt stillede landdistrikter.

- Jeg synes, vi skal sikre, at der bliver naturlig vækst og erhverv i vores landdistrikter, så man ikke skal rende rundt i folkedragter eller andet. Og der hvor borgerne er medvirkende til sammen med deres kommune at skabe udvikling, der giver vi nu nogle langt bedre muligheder, siger Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter.

Nye tal viser, at der er brug for handling. Regeringen har fremlagt en regional- og landdistriktspolitisk redegørelse, der skal behandles i Folketinget i midten af maj, og den viser en negativ befolkningsudvikling for landets i forvejen mest afsides områder. Fra 2007 til 2013 har landdistrikterne længst væk fra de største byer oplevet en tilbagegang på tre procent. Værre ser det ud for småøerne, der har fået ni procent færre indbyggere. Udviklingen er langt fra et dansk fænomen. I resten af Europa og langtfra uden for Europas grænser pakker borgere deres liv sammen og flytter ind til byernes os, liv og tætpakkede boliger.

For meget centralisering

Derfor er initiativerne fra Carsten Hansen og hans ministerium meget kærkomne, men det modarbejdes i høj grad af øvrige regeringstiltag, mener John Brædder (L), borgmester i Guldborgsund.

- Det er glimrende tiltag, men man er nødt til at kigge på det oppefra og sige, at hvis der for alvor skal ske noget, så skal der sendes et signal om, at man både er villig til at styrke uddannelse, infrastruktur og arbejdspladser ude i provinsen, og det er ikke ligefrem et signal, som jeg synes man sender fra regeringen i de her år, hvor man har fokuseret på centralisering, siger John Brædder.

Han pointerer, at regeringen de sidste par år har samlet en stor del af sin administration i de seks-syv største byer, og det betyder tab af værdifulde arbejdspladser. For eksempel har statsforvaltningen i Nykøbing Falster mistet 50 jurister efter den seneste omstrukturering, og de sidste tre år har kommunen tabt i alt mellem 200 og 250 statslige arbejdspladser.

- Det gør bare ondt for en landsdel som os, og jeg må sige, at jeg bliver noget forskrækket, hvis man bliver ved med at flytte statslige arbejdspladser væk fra provinsen. Jeg siger ikke, at det offentlige skal holde de private i gang, men de offentlige arbejdspladser tæller altså stærkt ude i provinsen, fordi mange af dem også er akademiske arbejdspladser, siger John Brædder.

Hjælp de kreative sjæle

Som det seneste tiltag udgiver regeringen nu en rapport, der skal hjælpe til at fremme social innovation og socialt entreprenørskab i landets yderområder. Rapporten skal anspore kommuner til at arbejde for nye måder at løse velfærdsproblemer på ved at inddrage foreninger, borgere og virksomheder.

Professor ved RUC, John Andersen, der forsker i blandt andet social innovation og planlægning, mener godt, at kreative lokale tiltag kan være med til at fremme udviklingen i landdistrikter og mindre bysamfund. Det kan dog ikke stå alene.

- Der er ingen tvivl om, at det kan være en del af løsningen at få skabt noget lokal kultur og finde frem til gode erhvervsnicher som økologiske fødevarer eller økoturisme, men det vil også være noget vrøvl at sige, at det er løsningen på det hele. Det handler i høj grad om, hvorvidt den nationale politik, og om vi kan have en anden landsplanlægning og politik for erhverv og infrastruktur, som kan modvirke de her tendenser, siger han og peger på, at yderområderne for eksempel ikke synes tilgodeset i regeringens dyre togprojekt, hvor køretiden skal barberes ned mellem de fire største byer.

Byer bør prioriteres

Rundt i landet sidder flere borgmestre derimod og ser med forundring på de mange initiativer, der skyder frem for at tilgodese landets yderområder. De seks største byer har sendt et 26 siders notat til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og kraftigt opfordret til i højere grad at fokusere indsatsen på vækst i byerne.

- Vi synes, det er lige enøjet nok kun at kigge på diskussionen omkring udkantsdanmark og landdistrikter. Vi mener, at hele den diskussion bør suppleres med en diskussion om storbyernes rolle og deres oplande. Det er jo der, væksten finder sted i øjeblikket, siger Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V).

Som eksempel nævner han, at der i Esbjerg blev skabt omkring 1.500 nye arbejdspladser i løbet af 2012 bare inden for offshore; job, der også i oplandene giver flere attachémapper og arbejdsbukser i bybilledet.

Det står faktisk heller ikke dårligt til for de landdistrikter, der ligger tæt på de største byer. Fra 2007 til i år har de fået 15.000 flere borgere. Johnny Søtrup afviser også alt om at træde på nogen, der i forvejen ligger ned, når de store byer gør krav på mere opmærksomhed.

- Vi mener, at der skal tages nogle initiativer til fremme af vækst, hvor væksten og potentialet for væksten nu engang er. Og det her giver jo ikke bare vækst til storbyerne. Erfaringen viser, at hvis der sker noget vækst i storbyerne, så får oplandene faktisk også rigtig meget glæde af det, siger han.

Skaber arbejdspladser

Byerne er en vækstdynamo for hele landet, men det betyder ikke, at det er nytteløst at putte penge i yderområderne, pointerer Kirsten Terkilsen (V), borgmester i Hedensted. Siden kommunesammenlægningen har Hedensted fået cirka ni millioner kroner i de såkaldte LAG-midler, der gives til landdistrikter, og det har genereret værdi for 33 millioner kroner. Værdien er i høj grad skabt af frivillige foreninger og har givet vigtige arbejdspladser til kommunen.

- Jeg er sikker på, at byerne nok skal klare sig, men vi har trods alt en geografi i Danmark, der gør, at der også bor mennesker uden for de her byområder. Det er klart, at så skal de midler gå til at generere noget vækst i form af arbejdspladser. Det går jo ikke til petanque og den slags, siger hun.

Carsten Hansen afviser, at pengene til yderområder bedre kunne bruges til at fremme byområder.

- Jeg tror ikke, at vi grundlæggende kan ændre på den urbaniseringstendens, der er i hele verden, men i Danmark er der faktisk færre, der bor i de store byer, end andre steder. Og vi målretter vores initiativer på vækst, bosætning og støtte til de lokale ressourcer. Det gør vi for eksempel med vores LAG-midler, hvor vi har skabt mere end 1.000 arbejdspladser igennem de sidste fire år, siger Carsten Hansen.

Den 24. maj har han inviteret borgmestre, kommunaldirektører og forvaltningschefer fra 60 kommuner til at drøfte regeringens mange nye initiativer for landdistrikterne.

Imens fortsætter kampen ude i de små samfund for, at netop deres landsby ikke bliver den næste, der må bukke under for urbaniseringen.:

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet