Når vi om få år skal vinke farvel til den store generation af offentlige ledere, som forlader arbejdsmarkedet, skal vi samtidig tage afsked med den områdefaglige leder. Det påpeger en ny undersøgelse, som er foretaget for avisen Kommunen blandt kommunale topledere.

Undersøgelsen viser, at der blandt de ledere, som vægter deres faglige identitet højere end deres identitet som leder, er en markant overvægt af 56+årige: Knap 60 procent af de adspurgte ledere, der vægter deres faglighed højest, er 56 år eller derover. Og det tyder på, at den områdefaglige leder forsvinder, når den ældre ledergeneration går på pension. Professor i filosofi og ledelse ved CBS Ole Fogh Kirkeby mener, at professionaliseringen af lederrollen kan gøre det lettere for lederne at træffe de svære beslutninger.

”Man vil bedre kunne gennemføre besparelser, fordi man ikke har så mange faglige hensyn at tage. Man står relativt udenfor, og kan kaste et blik på situationen, som det vil være forkert at kalde objektivt, men som er køligere og mere nøgternt,” siger Ole Fogh Kirkeby.

Skifter område

Det er professor i ledelse og organisation ved CBS Niels Åkerstrøm Andersen enig i.

”En leder i dag skal hele tiden sætte spørgsmålstegn ved eksistensberettigelsen af det, man har gang i. Der bliver det måske ligefrem en fordel, at man ikke selv er syltet ind i samme faglighed som dem, man leder, fordi man så risikerer at blande kollegialitet ind i det,” siger han.

Ifølge ph.d. ved Institut for Statskundskab på SDU Dan Michael Nielsen har strukturreformen for alvor sat skub i professionaliseringen af lederne.

”Der er i den grad kommet fokus på, at der også er noget, der hedder ledelse i det offentlige, og på den måde professionaliseres ledelsen også. Tidligere var det vigtigere, at du havde en faglig indgang til at blive direktør. Nu ser man, at direktørerne i stigende grad skifter område mellem forskellige forvaltninger,” siger Dan Michael Nielsen.

Sociolog Rasmus Willig forsker i anerkendelse og arbejdsmarked ved Roskilde Universitet, og han er bekymret over udviklingen. Han peger på, at udviklingen fører til en ny form for kontrol, der kan virke intimiderende på medarbejderne:

”Jeg tror, der i visse tilfælde sker en overfiksering på lederen, som den der skal kunne redde eller udvikle organisationen. Den overfiksering fører også til nogle uheldige ’våde drømme’ om, at man kan få forløsning gennem lederen,” siger Rasmus Willig.

Samlet vægter knap 3 procent af de adspurgte topledere deres faglige identitet højere end deres identitet som leder, mens godt 27 procent vægter de to lige højt.