Merete Scheelsbeck havde egentlig trukket en streg i sandet. Nok var nok. Efter at have været opstillet til Folketinget for De Konservative tre gange uden held ville hun nu prioritere familie og erhvervskarriere.

Derfor forlod hun byrådet i Høje-Taastrup efter knap 18 år og fik et job hos Dansk Industri.

Men en mandag i januar ringede telefonen. Og tirsdag var hun for fjerde gang begyndt som stedfortræder for folketingsmedlem Rasmus Jarlov, som har lagt sig syg måneden ud.

Den evige vikar kunne ikke dy sig.

- Det er et kæmpe privilegie at få lov til at sidde i Folketinget. Det er derfor, jeg vender tilbage gang på gang. Hver gang har det været et skvulp i mit familieliv, siger Scheelsbeck.

Samlet har hun siddet i Folketinget i knap halvandet år som stedfortræder, og hun skal blandt andet vikariere som forsvarsordfører, hvilket er nyt for hende.

Det er en mærkesag for partiet, så det er dårlig timing, at Jarlov er blevet syg, mens der bliver forhandlet om historisk store milliardinvesteringer.

Det er nu op til Scheelsbeck at tale De Konservatives sag ved de svære forhandlinger. Heldigvis er hun "plug and play" efter de mange vikariater, som en kilde i partiet formulerer det.

Og så får hun hjælp af sine kolleger eller "livliner", som hun kalder dem.

Som teenager satte hun sig for at finde ud af, hvilket parti hun tilhørte. Hele hendes familie var konservativ, men hun ville gerne ende et andet sted - måske bare i protest.

Men efter at have studeret de forskellige partier faldt valget på De Konservative. Forbillederne er også konservative i form af den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher og tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard.

Selv om Merete Scheelsbeck er grundig, trives hun også i omvæltninger og er ikke bange for at stille dumme spørgsmål, hvilket har været en fordel med hendes mange hop ind i landspolitik.

- Jeg er sådan en, der har købt et hus, og når vi har indrettet os, så keder vi os. Jeg kan godt lide, at der sker noget i mit liv. Jeg trives helt sikkert i omvæltninger og i ting, der ikke er forudsigelige.

- Man lever én gang, så det handler om at gribe de muligheder, der er, siger hun.

Ved valget i 2022 så det i en periode ud til, at der var en chance for at komme i Folketinget.

Hun håbede, at hendes lokalområde endelig ville få en repræsentant. Men med partiets nedtur forduftede chancen. Det var også en personlig nedtur, fortæller hun.

- Man bliver altid syg efter en valgkamp. Altså fysisk syg, fordi man bare har brugt alt, siger hun.

De næste par måneder gik med at acceptere situationen og indse, at politik skulle lægges på hylden.

Hun har haft forskellige job, som har givet hende mulighed for at udfolde sig politisk, men nu slutter det snart. Efter mange år i byrådet forlod hun det, og hun kom frem til, at hun ikke stiller op ved næste valg.

- Jeg har været tæt på, det har været lige ved, og det har holdt motivationen oppe. Men det er spillet, det er politik. Jeg har fået enormt meget ud af at være i politik. Blandt andet fire gange på Christiansborg. Den evige vikar, siger hun.