Jeg har en lang, erhvervsmæssig, – glorværdig kan nok diskuteres – karriere bag mig. Jeg har eksempelvis været ansat i Reformhuset Råkostdepotet. Det var en bastion i den vegetariske bevægelse, som Scherfig så eminent har beskrevet i bogen ’Idealister’. Mit arbejde bestod i at vandre fra butikken og 50 meter hen ad gaden og ned i en kælder, hvor jeg stod og vejede mel, korn, krydderier, gulerødder og andet til faget hørende i brune papirposer for derefter at slæbe varerne hen til butikken.
Jeg var også sommervikar på Carlsberg – et festligt job. Jeg gik pelsopkøbere fra hele verden til hånde på De Danske Pelsauktioner i Glostrup. Var ’landmåler-knude’ – ham, der holder i den anden ende, når landinspektøren er ude med målebåndet. Jeg var kort sagt løsarbejder. Jeg havde ikke stiftet familie eller købt en dyr bolig, så det passede mig godt. Men har man fået en mere komfortabel bolig, måske familie og i det hele taget pådraget sig adskillige faste udgifter, så går den model ikke. Og nutidens politikere og økonomer ville få nervesammenbrud, hvis en stor del af arbejdsmarkedet så sådan ud. Nu er livets mening som bekendt at arbejde konstant, så meget som muligt og så længe som muligt.