Den (a)politiske kommunikatør
Der findes ikke faste regler for, hvor meget kommunale kommunikationsfolk må servicere den siddende borgmester.
I Gentofte Kommunes husstandsomdelte informationsavis ’Gentofte Lige Nu’ optræder borgmesteren, Hans Toft (K), jævnligt med budskabet om, at kommunen fortsat har høj service og lav skat. I Ishøj kunne hans socialdemokratiske borgmesterkollega, Ole Bjørstorp, ”med stor stolthed fremvise et godt regnskabsresultat” for regnskabsåret 2009. Og i Vallensbæk har politikere i oppositionen svært ved at se forskel på informationsavisen ’Vallensbæk Nu’ og kampagnemateriale fra de Konservative.
Eksemplerne er hentet fra fagbladet Journalisten, hvor debatten kører, efter kommunikationsfolk i flere kommuner er blevet beskyldt for at promovere siddende flertal.
Redaktionschef Poul Carlsbæk fra Odense medgiver, at der har været tilfælde med ”lidt for høj grad af polemisering”:
”Især i forbindelse med kommunalvalgkampen var der eksempler på, at man var gået ind i den politiske debat,” siger han og understreger, at det ikke er kommunikationsarbejdernes opgave:
”Vores rolle er at være med til at informere om de beslutninger, som politikerne træffer. Det er lettest, hvis der er bred enighed, hvorimod man skal være mere forsigtig, hvis det er en snæver flertalsbeslutning. Så skal man passe på ikke at lave en pressemeddelelse, der polemiserer mod de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen,” siger han.
Sidste år afholdt Dansk Kommunikationsforening en konference i forbindelse med den kommunale valgkamp, fordi der er brug for at få sat fokus på den gråzone, de kommunale kommunikatører befinder sig i, når der bliver lagt op til valg:
”Når der bliver udskrevet folketingsvalg, bliver alle pressemedarbejdere fritstillet og må ikke længere servicere ministrene. Men når det gælder kommunerne, er der overhovedet ingen regler, og spørgsmålet er, om kommuner og regioner er begyndt at blive så store, at der er behov for nogle retningslinjer, påpeger projektleder Lisbeth Eckhardt-Hansen fra Dansk Kommunikationsforening.
Men selv om der er eksempler på, at kommunikationsafdelingerne optræder lige lovlig politisk af og til, stemmer det ikke med det brede billede, siger professor ved Institut for Statskundskab ved SDU, Ulrik Kjær:
”Det er forskelligt fra kommune til kommune, men det er mit indtryk, at man primært kommunikerer det, der er bred politisk opbakning om. En væsentlig del af kommunikationsmedarbejdernes arbejde er at forklare borgerne, hvad der foregår i kommunen, og det kan der være forskellige politiske synspunkter om. Men generelt er der ikke kritik af den måde, de forvalter det på,” siger han.
Redaktionschef Poul Carlsbæk fra Odense mener faktisk, at kommunalpolitikerne bliver hjulpet for lidt:
”Der er meget få, der betjener politikerne med for eksempel at besvare henvendelser fra pressen. Konsekvensen er, at mange borgmestre føler sig ene og forladt. Der burde faktisk være nogen til at hjælpe dem,” siger han.
