De stimlede sammen fra morgenstunden. På en stille sidegade i det centrale Yangon  dannede køen foran det lokale buddhistiske tempel sig i skyggen af et stort træ. I den sydøstasiatiske hede blev havestole sat op på vejen til de ventende mænd og kvinder, gamle og unge, folk i traditionelle longyi og moderne jeans. Når folk kom ud fra valgstedet med en lillefinger dyppet i lilla maling, var det med et smil – nogle blot med en stille antydning, andre strålende af boblende glæde. For første gang i 25 år afholdt Myanmar (tidligere Burma) et valg, der var så frit, at den Nationale Liga for Demokrati (NLD) – Nobel-prisvinderen Aung San Suu Kyis parti – kunne deltage.

- Vi har ventet i mange, mange år, sagde Kyaw Kyaw Thant, en 50-årig forretningsmand, på den anden side af gaden.

- Jeg tror, alle håber på forandring. At alles liv kan blive fredeligt, uafhængigt og frit, sagde han.

I dagene efter, hvor stemmerne endnu er ved at blive talt op (der er endnu ikke indløbet officielle resultater fra fjerntliggende egne med dårlige trafikforbindelser ved redaktionens deadline), står det klart, at Aung San Suu Kyi har vundet en jordskredssejr over de tidligere generaler i regeringspartiet USDP (Unionens Solidaritets- og Udviklingsparti).

Men de foreløbige meldinger tyder også på, at demokrati-ikonet har besejret en række etniske partier. For landets talrige minoriteter, der udgør over en tredjedel af befolkningen, er det med valgresultatet usikkert, om de får indflydelse gennem demokratiseringsprocessen. For dem repræsenterer Aung San Suu Kyi nok et håb om forandring, men ikke et opgør med den centralisering af magten, som under årtiers militært styre har sat minoriteterne udenfor indflydelse - og bidraget til nogle af verdens længstvarende borgerkrige.

- Centraliseringen af magten er et kerneelement i militærets udformning af Myanmar, siger Phil Robertson, der er vicedirektør for Asien ved Human Rights Watch, der har dokumenteret militærets krænkelser af menneskerettighederne i de etniske områder.

- Der er to visioner: Den ene er et føderalt Myanmar, hvor der er et væld af etniske stater og magten ligger lokalt, hvor Myanmars etniske mangfoldighed kommer til udtryk i, hvordan landet bliver regeret. Den anden vision er unionen Myanmar, hvor alle er samlet under en fælles regering, der har fuld kontrol – det er militærets vision. Hvad der er bedst, er ultimativt en beslutning, Myanmars folk må træffe. Men centraliseringen af magten er blevet prøvet i 60 år og har ikke virket, siger Phil Robertson.

Trods demokratiseringen og afholdelsen af et relativt frit valg er magten i yderområderne noget, som militæret holder fast i. Ligesom militæret udpeger 25 procent af parlamentsmedlemmerne, udpeger det også indenrigsministeren, forsvarsministeren og ministeren for grænseanliggender. Og selvom der er lokale folkevalgte i Myanmars 14 regioner og stater, så udpeger indenrigsministeren de lokale embedsmænd – der ganske vist skal servicere de lokale folkevalgte, men ofte er mere magtfulde og kun står til ansvar overfor indenrigsministeren. Magten ligger solidt i den nyanlagte hovedstad Naypyidaw.

Fravalg af militæret

Mens valgstederne lukkede og tusindvis af støtter samledes foran NLD's hovedkvarter, trak et gennemblødende og tordnende monsun-uvejr indover Yangon – et tegn på forandring ifølge lokal overtro - men ikke nok til at holde folk væk. På storskærme foran hovedkvarteret blev live-transmitteringen af stemmeoptællingen fulgt af tusinder som straffesparkskonkurrencen i en fodboldfinale – hver stemme på NLD blev hilst med jubelbrøl; stemmer på regeringspartiet USDP med skuffede suk som ved en brændt chance.

- Jeg er meget glad, råbte Thila, en jublende mand med et smil, der ikke kunne gå væk, foran en af storskærmene. Der blev sunget og danset, og folk iklædt partiets røde farver brød ud i spontan latter.

Men mens begejstringen i Yangon var uforbeholden, blander håbet i flere af de etniske områder sig med et anstrengt forhold til Aung San Suu Kyi. Siden sin løsladelse fra husarrest i 2011 og under valgkampen har hun nemlig først og fremmest talt til burmanerne, den største etniske gruppe, der udgør knap to tredjedele af befolkningen og traditionelt har centraliseret magten hos sig.

- Nogle steder har der under valgkampen været skuffelse over, at NLD stillede op med burmanske kandidater i de etniske områder, for man ved godt, at en NLD-kandidat vil stå stærkt med Aung San Suu Kyis fotografi bag sig også uden at være kendt lokalt, siger Jørn Kristensen, der er administrerende direktør for Myanmar Institute for Integrated Development i Yangon. Han har arbejdet med Myanmar siden 1991 og boet i landet i samlet 11 år.

Trods NLD's fokus på at sikre sig burmanske stemmer tyder de foreløbige resultater på, at Aung San Suu Kyis popularitet også har udstrakt sig til Kachin- og Shan-staterne, hvor nogle af de seneste års hårdeste kampe har stået, og til en række andre områder med store etniske minoriteter.

- Det ligner en overvældende NLD-sejr. Jeg tolker det som, at folk stemmer på NLD, men de stemmer også imod den tidligere regering og det militær, den udspringer af. Folk sender et signal om, at de ikke længere vil være med til det, de har været udsat for i 50 år. Det signal er stærkere, hvis man stemmer på NLD end på et etnisk parti, siger Jørn Kristensen.

Myanmars first past the post-valgsystem, arvet fra de britiske koloniherrer, gør, at de etniske minoriteter ikke får nogen mandater i parlamentets over- og underhus de steder, hvor NLD har fået mere end halvdelen af stemmerne. Men det er endnu uvist, hvad en NLD-regering overhovedet vil på det etniske felt. Partiet har gjort sig til talsmand for demokrati og forandring, men det har meget lidt konkret politik klar på hylderne.

Arven fra Aung San

Ideen og visionen om et forenet land, regeret af burmanerne i midten, rækker tilbage til de gamle konger, der - i perioder - underlagde sig befolkningsgrupperne i de højdedrag og bjerge, der omgiver burmanernes lavland. Kongerne regerede, til briterne sejlede op ad Irrawaddy-floden i 1885 og væltede Kong Thibaw i Mandalay. De etniske spændinger voksede, da briterne allierede sig med minoriteterne og brutalt nedkæmpede burmanske oprør. Og de voksede, da burmanerne og minoriteterne stillede sig på hver sin side under 2. Verdenskrig. Da general Aung San, landets store uafhængighedshelt, kom sejrrigt ud af verdenskrigen, var det på en bølge af burmansk nationalisme.

General Aung San blev myrdet, kort før han skulle overtage posten som det frie Burmas første leder. Men visionen om et forenet land bliver båret videre af den organisation, han grundlagde, Tatmadaw, det formelle navn for militæret. Generalerne står som Aung Sans arvtagere som garant for buddhismen og et samlet land, som forsvarere af en burmansk kultur, der ser sig selv under angreb fra først britiske koloniherrer og japanske invasionsstyrker og siden fra minoriteter, der ville løsrive sig  under de årtier lange borgerkrige.

Men også general Aung Sans anden arvtager – hans datter Aung San Suu Kyi – står for et burman-centrisk verdensbillede. Som politiker har hun sikret sig stemmer i den store vælgergruppe, men samtidig høstet kritik fra menneskerettighedsorganisationer og minoriteter for ikke at tage afstand fra kamphandlinger og overgreb i de etniske områder.

- Vi havde forventet, at når Aung San Suu Kyi blev løsladt, ville hun forsvare menneskerettighederne, når man tager i betragtning, at det internationale samfund gentagne gange har forsvaret hende og hendes rettigheder. Vi tog fejl, siger Phil Robertson.

Hos rohingya-minoriteten er håbet blandet med skepsis. Anslået 800.000 rohingyaer har fået frataget deres stemmeret ved dette valg, og Aung San Suu Kyi har hidtil ikke villet fordømme de etniske udrensninger af minoriteten i Rakhine-staten.

- Transformationen og skridtene mod demokrati omfatter ikke rohingyaerne. Rohingyaerne har været mere undertrykt, i en sværere situation og mere i fare under denne korte tid med såkaldt demokrati, siger Kyaw Min i et interview halvanden uge før valget. Han er rohingya og blev valgt til parlamentet ved valget i 1990 – det seneste frie valg, hvis resultat blev ignoreret af juntaen. Denne gang har han forsøgt at stille op, men er ligesom minoritetens øvrige kandidater blevet udelukket fra valget.

Selvom anslået 5 procent af befolkningen er muslimsk, afviste NLD at stille op med en eneste muslimsk kandidat. Alligevel håber Kyaw Min, at en NLD-sejr kan føre til forandring.

- Militæret har regeret i 50 år. Så vi vil have forandring. Hvis NLD vinder, kan det være, der kommer forandring. Det er det, vi håber, siger han.