Billede
Illustration: Jenz Koudal / Spild af Tid

Decentralisering hjælper tyvagtige medarbejdere

Det kan være svært at holde op, hvis du først er begyndt at putte kommunens penge i dine egne lommer. Derfor afsløres kommunale svindlere ofte i årelangt snyd. Men er du snedig nok, kan det altid lade sig gøre at snyde, mener jurist.

fusk

Af Peter Schwarz-Nielsen | [email protected]

Har du først én gang overført penge fra kommunens konto til dig selv, kan det være svært at holde op igen. Det viser en række sager fra en række danske kommuner de seneste år, hvor kommunale medarbejdere i flere tilfælde over en årrække har overført penge fra kommunernes konti til sig selv.

- Vi kan ikke vide, om der er svindel, der ikke bliver opdaget, men jeg er af den opfattelse, at de fleste bliver afsløret, da det viser sig, at det er svært holde op, når man først er begyndt at svindle, siger Nicolai Porslund, partner og revisor for Roskilde KR (Kommunernes Revision, red.), en del af revisions- og rådgivningsfirmaet BDO, der står for revisionen i flere kommuner.

Ifølge Nicolai Porslund har det været kendetegnet for mange af sagerne, at svindlen har ligget et stykke væk fra den helt centrale ledelse på rådhuset.

- Hvis der i kommunen eller virksomheden fra centralt hold ikke er indført interne kontroller og procedurer, der er indskærpet for alle, vil den decentrale ledelse måske ikke altid huske at udføre kontrollen. Det er derfor også vigtigt, at der bliver fulgt op på, om kontrollerne foretages.

Intet overblik

Det sker dog ikke altid. I august måned blev en medarbejder i den kommunale tandpleje i Gentofte fyret efter at have hævet 4,7 millioner kroner af kommunens budget til sig selv over en femårig periode. Her var forklaringen netop, at lederen ikke havde tjekket de nødvendige bilag og kontoudtog. Derfor blev lederen af tandplejen fritaget for tjeneste.

”Hvor der er mennesker, kan der svindles – uanset sikkerheds­systemet – men sikkerheds­systemerne er jo normalt årsag til, at en svindel med tiden opdages.”

I KL har man ikke noget overblik over, i hvor stort omfang kommunalt ansatte svindler.

- Hvor der er mennesker kan der svindles – uanset sikkerhedssystemet – men sikkerhedssystemerne er jo normalt årsag til, at en svindel med tiden opdages, lyder beskeden fra kontorchef Karsten Thystrup.

Men ifølge direktør i BDO Kommunernes Revision Jens Hornemann, kan en del af forklaringen på, at vi stadig ser svindelsager i kommunerne være den kommunale decentralisering.

- Der er stadig en decentraliseringsbølge, hvor man lægger kompetencer ud. Det er godt og sundt, men nogle gange kan de interne kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger modarbejde decentraliseringen, siger han og forklarer nærmere:

- De, der snyder, kan godt være ledere på institutioner, der ligger et godt stykke væk fra rådhuset og dem, der bevilger pengene. Med decentraliseringen får institutionslederne for eksempel mange flere fristelser, fordi de har større adgang til midlerne.

Snedig og hæmningsløs

Men selvom der kan indføres nok så megen kontrol, vil vi blive ved med at se svindel-sager i kommunerne, mener jurist Bente Hagelund, der også er rektor ved Folkeuniversitetet.

- Man kan ikke forestille sig, at folk forfalsker underskrifter eller overfører penge til sig selv, før det viser sig, at det alligevel kan ske. I det offentlige er der mange regler og procedurer, så et menneske ikke kan sidde og overføre penge til sin egen konto. Men er man snedig og hæmningsløs, kan det alligevel godt lade sig gøre, siger hun.

Og sagen fra Gentofte står ikke alene. I begyndelsen af september blev en betroet medarbejder i Københavns Kommune bortvist på grund af mistanke om millionbedrageri. I Ringsted Kommune blev en tidligere servicechef idømt to et halvt års fængsel efter mellem 2001 og 2008 blandt andet at have udbetalt løn til sig selv og medarbejdere, hun selv havde ansat. Svindlen lød på 7,3 millioner kroner, for medarbejderne havde aldrig arbejdet for kommunen. Og mellem 2004 og 2009 svindlede en kommunal fuldmægtig for næsten tre millioner kroner. Hun blev idømt fængsel med en behandlingsdom for ludomani.

Anonyme tip

Hos KL mener Karsten Thystrup, at kontrolrutiner og revision er vejen frem. Men man skal ikke tro, at intern kontrol og revisorer finder alle sager, fortæller Nicolai Porslund. Ofte er det anonyme tip, der afslører snyd, forklarer han.

- Selvom der er gode interne kontroller, kan man ikke dække sig 100 procent ind, men der skal altid være en risiko for, at svindlen kan blive opdaget, siger Nicolai Porslund og påpeger, at det kan have en præventiv effekt at fortælle åbent om den interne kontrol.

”De, der snyder, kan godt være ledere på institutioner, der ligger et godt stykke væk fra rådhuset og dem, der bevilger pengene. Med decentraliseringen får institutionslederne for eksempel mange flere fristelser, fordi de har større adgang til midlerne.”

- En ting er, at der bliver snydt, men dette går hårdt ud over de mennesker, som kommer ud i det. Det er af den grund også vigtigt, at der findes regler og kontrol, så svage sjæle ikke bliver fristet.

Men kontrollen kan nemt blive for omfattende og dyr, påpeger Bente Hagelund.

- Du kan godt indføre en masse systemer, hvor alle mulige mennesker skal kontrollere hinanden. Men spørgsmålet er, om man vil bruge så mange penge på kontrolsystemer og få meget indviklede sagsgange? Det kan blive meget dyrt, langsomt og tungt.

Overblik

De seneste års største svindelsager i kommunerne

Her har de svindlet for millioner

  • En kvindelig ansat i Roskilde Kommune blev i 2013 idømt et år og tre måneders fængsel for at stjæle mere end 1,2 millioner kroner fra kommunekassen. Hendes arbejde bestod i at overføre offentlige ydelser til kommunens borgere, men hun overførte 56 gange også penge til sig selv.
  • En kvindelig ansat på rådhuset i Gladsaxe blev i 2012 dømt et år og seks måneders fængsel for drypvis at overføre omkring to millioner kroner til sin egen konto mellem 2007 og 2011, inden kommunen fik mistanke og svindlen.
  • En 44årig mand blev idømt et år og seks måneders fængsel i 2012 for at have svindlet for 1,4 millioner kroner ved at have indkøbt blandt andet dykkerudstyr, fotoudstyr, itudstyr og mobiltelefoner på vegne af kommunen. Han leverede nogle efterfølgende nogle varer tilbage, men beholdt pengene selv.
  • En mandlig køkken-leder på Plejecentret Baeshøjgård i Vig, Nordvestsjælland stjal kød for over tre millioner kroner i en periode på over seks år frem til sommeren 2011. Det drejede sig angiveligt om ét ton kalveculotte, 3,8 ton oksetrilion, 12 ton oksemørbrad suppleret med 901 kilo kalvefilet og 200 kilo børstede kartofler, 100 kilo ålefilet og ni spande sild.

De aktuelle sager

  • I september 2014 blev en ansat i Københavns Kommune bortvist på grund af mistanke om bedrageri for mindst 4,5 millioner kroner. Sagen undersøges stadig.
  • En kommunalt ansat i administrationen i Gentofte Kommune erkender i august 2014 at have svindlet sig til 4,7 millioner kroner. Gentofte Kommune fritog desuden den leder, som var ansvarlig for tilsynet med den svindlende ansattes arbejde og de kommunale midler, for tjeneste.

Skandalen over dem alle

  • Brixtoftesagen: Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte blev i alt idømt fire års fængsel for misbrug af kommunale midler og uregelmæssigheder i kommunens økonomi. Sagerne startede med afsløringer i avisen BT i 2002.

Kilde: Dknyt, ritzau

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet