De økonomiske rammer er skrevet i cement

KL’s næsten nye direktør vil have sin organisation mere i offensiven. Han taler gerne om frihed, finanser og fremtiden, men de store visioner er i første omgang forbeholdt sundhedsområdet.

strategi

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Hvor længe bliver noget nyt ved med at være nyt? Det spekulerer Kristian Wendelboe lidt over, idet han sætter sig til rette og gør klar til at svare på spørgsmål om ’den nye direktørs’ ambitioner med strategien for ’Det nye KL’.

Det er kun et halvt år siden, han overtog stolen fra forgængeren gennem 27 år, Peter Gorm Hansen. Så set i det lys må Wendelboe nok affinde sig med fortsat at være den nye mand på posten en rum tid endnu.

Om det samme gælder strategien for ’Det nye KL’, er mere tvivlsomt. Den erstatter ikke på samme måde en klar strategi for ’det gamle KL’. Den markerer i højere grad, at den nye direktør har fået formuleret en ambition for, hvilken retning KL skal bevæge sig de kommende år. 

Ikke på egen hånd, men på baggrund af to interessentanalyser og en række politiske diskussioner i KL’s borgmesterkreds og bestyrelse.

”Vi er nødt til at være mere i offensiven og tydeligere markere kommunale synspunkter, som har politisk kant uden at være partipolitiske. Det er jo kommunerne, der konkret sidder med mange af de store udfordringer for vores velfærdssamfund. Derfor er vi også nødt til at komme med nogle bud på, hvordan vi løser de problemer,” siger Kristian Wendelboe.

Det handler om at gøre KL mere proaktiv på særligt udvalgte områder, og forsøge at sætte dagsordenen og rammerne for debatten.

Fagbevægelsens revanche

Der er udfordringer nok at tage fat på, mener direktøren. Som enhver anden arbejdsgiverorganisation er det naturligt for KL at trække arbejdsmarkedsreformer i en retning, der kan øge arbejdsudbuddet. Her kan der være meget på spil ved de aktuelle trepartsforhandlinger.

På de kommunale ansvarsområder er det først og fremmest med det nære sundhedsvæsen og beskæftigelsesindsatsen, at KL har den største dagsorden de kommende år.

”Det er helt klart på nogle af de nye områder, vi overtog med strukturreformen, vi skal op i gear. På beskæftigelsesområdet er noget endda kommet til senere, og her er der jo alle mulige andre, der også melder sig på banen. Det bliver lynhurtigt til en diskussion om, hvem der skal løse opgaverne. Fagbevægelsen og a-kasserne vil gerne have den opgave tilbage, som de har måttet aflevere,” siger Kristian Wendelboe.

Den diskussion ser han ikke overraskende som uinteressant, i hvert fald for KL. Her vil man i stedet arbejde for at få diskussionen til at handle om, hvordan man får folk i arbejde.

Aftalernes spændetrøje

Økonomien har de seneste år været mange kommuners altdominerende udfordring. Kristian Wendelboe gør sig heller ingen forhåbninger om, at situationen ændrer sig inden for en overskuelig fremtid.

Hans oplevelse er, at krisebevidstheden længe har været stor i kommunerne, og at de afgørende tilpasninger derfor er sket. Det har gjort ondt, til gengæld ser det nu ud til, at økonomiaftalerne overholdes.

Det handler vel ikke kun om krisebevidsthed, men vel også om, at regeringen med de seneste års økonomiaftaler har tvunget kommunerne til at skære hårdt?

”Det er klart. Men den udvikling, vi har set, kan også siges at være en sejr for den måde, vi styrer den kommunale økonomi. Altså at regeringens tilgang er at se kommunerne under et og så sætter nogle rammer. Det har i høj grad vist sig funktionsdueligt. At den statslige styring er blevet strammere, er der ikke nogen, der er i tvivl om. Men man må så også sige, at projektet i den grad er lykkedes.”

Ja, operationen lykkedes, men overlevede patienten? Staten har fået styr på økonomien, men er det ikke sket med så firkantede rammer, at det har taget livet af – eller i hvert fald truer – det kommunale selvstyre?

”Det kan man have mange meninger om. Og det er der også mange af politikerne i vores bagland, der har. Jeg oplever nu ikke, at presset på kommunernes selvstyre kommer fra de hårde økonomiske rammer. Jeg synes, presset kommer fra al den detaillovgivning, man år for år bygger på fra Christiansborg. Når man sidder centralt og bestemmer, at en eller anden proces skal foregå på en sindrig måde, så indsnævrer man jo hele tiden det politiske råderum, ” siger Kristian Wendelboe.

Enduring freedom

For ham er det derfor en afgørende mission at flytte diskussionen om det lokale selvstyre fra at handle om økonomi til i stedet at fokusere på de ”politiske frihedsrettigheder.” 

Hvis kommunerne skal løse opgaverne inden for en stram økonomi, så har de brug for al den frihed, de kan få til selv at beslutte, hvordan de vil tilrettelægge deres arbejde.

”Der ligger et kæmpestort politisk ansvar hos kommunerne. Og det er et ansvar, vi er nødt til at gøre endnu større, hvis økonomien skal være så styrende, som den er nu. Og det vil den, for det økonomiske regimeskifte er indtrådt med loft over økonomien og farvel til den økonomiske vækst. Det vi mangler nu er at få fyldt politisk råderum på,” siger Kristian Wendelboe.

At tro, at afbureaukratisering er tilstrækkeligt, er naivt. Lige siden Schlüter-regeringens moderniseringsplaner i starten af 1980’erne har samtlige regeringer haft hver deres planer for afbureaukratisering. Uden at det ifølge Kristian Wendelboe nogensinde har rykket det helt store.

”Det ender altid med at blive sådan noget med, at man i stedet for at skulle sende et brev i tre eksemplarer, så måske kan slippe af sted med bare at sende en e-mail. Det er jo meget fint, og sådanne ændringer skal vi fortsat lave. Men der er brug for mere målrettet at forøge kommunalbestyrelsernes handlemuligheder, når de kun har begrænsede midler at gøre godt med.”

Men kan der ikke samtidig gøres noget for at øge den økonomiske frihed, for eksempel ved at gøre op med skatteloftet. Eller står det skrevet i cement, at statens økonomiske styring skal være så stram?

”Der må man bare sige, at den økonomiske virkelighed er så firkantet, at der er sket et reelt regimeskift. Og det tror jeg, at de fleste kommunalbestyrelser har en klar forståelse for,” siger Kristian Wendelboe.

Ubehagelige diskussioner

Han ser både blomster og tidsler i den buket af politiktiltag, som ’den nye’ regering har lagt frem med sit regeringsgrundlag. På positivsiden er der signaler, som peger i retning af at øge det politiske handlerum i kommunerne.

Der er bebudet en tillidsrefom, og både på beskæftigelses- og socialområdet taler de nye ministre i stigende grad om at rette fokus mod resultater frem for processer.

”Der føler jeg, at vi har en rigtig god dialog med regeringen. Men det betyder jo også, at vi kommer til at få nogle ubehagelige diskussioner om, hvad det så er for nogle mål, vi skal styre efter, ­eksempelvis på beskæftigelsesområdet. Den diskussion er vi totalt klar til at gå ind i. Afløseren for de mange regler må blive nogle effektmål, som det så er en faglig opgave at finde ud af, hvordan man stiller op på den bedst mulige måde,” siger Kristian Wendelboe.

I regeringsgrundlaget tales der imidlertid også om en budgetlov. Og det er bestemt ikke en idé, som hører hjemme i den kommunale have.

”Her kan jeg kun sige, at man skal passe på. For vi har en situation, hvor alle kommunalbestyrelser faktisk har påtaget sig ansvaret for at få et økonomisk regimeskifte til at lykkes. Risikoen er, at man nu bare begynder at fylde oven på det system, vi har. Jeg har jo selv været ansat i Finansministeriet og ved, hvordan man kan begynde at få alle mulige nye idéer om, hvad man så kan finde på, når nu slusen er åben,” siger Kristian Wendelboe.

Kunne det være en trussel mod KL’s rolle, som jo i høj grad er bundet op på økonomiaftalerne?

”Det mener jeg ikke. Jeg kan godt forstå synspunktet om, at når nu økonomien ligger fast, hvad er der så tilbage at forhandle om. Men lige siden økonomiaftalernes start har det jo været regeringens prærogativ at fastlægge den økonomiske politik. Det, man har talt om, er, hvordan den økonomiske politik så har kunnet omsættes til noget, der giver mening for kommunerne. På den måde er det ikke noget, som er væsentligt ændret.” 

Forebyggelsessamfundet

Ambitionerne om at ’Det nye KL’ skal være mere visionært, er ikke ensbetydende med, at KL nu skal til at komme med bud på, hvor det danske velfærdssamfund samlet set bør bevæge sig hen.

Det er politikernes og de politiske partiers opgave. Wendelboes tilgang er pragmatikerens. Men når talen falder på sundhedsområdet, skifter tonen alligevel, og de konkrete løsninger bliver her skrevet ind i en mere fundamental samfundsmæssig omvæltning.

”For mig er der slet ingen tvivl om, at det er på sundhedsområdet,  vi finder de største strategiske udfordringer i den offentlige sektor. Det danske sundhedsvæsen er enormt godt og bliver hele tiden bedre og mere avanceret. Udfordringen er at få vendt bøtten, så det drejer sig om at holde folk raske. Og der er kommunerne jo omdrejningspunktet.”

Derfor står KL også snart klar med en samlet strategi for det såkaldte nære sundhedsvæsen. Den vil blive præsenteret på det kommunalpolitiske topmøde i marts måned. 

Den strategi vil skrive sig ind i en større fortælling om et samfund, der har fået så stor succes med at behandle syge, at det bliver nødt til at udvikle sig til ’forebyggelsessamfund’.

”Det er det, der må ske. Og det handler jo ikke om rygestopkurser og kondicykler. Man er nødt til at komme dertil, hvor man undgår, at folk overhovedet skal i behandling. Det handler både om generel forebyggelse, men også om ældre medicinske patienter, kronikere og folk med lignende problemer. Vi skal undgå, at den her store gruppe af patienter kommer ind i den meget dyre del af behandlingen,” siger Kristian Wendelboe.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet