"De har en idé om, hvad der skal ske. De har besluttet sig. Men hvad med at snakke med mig om det?”

Citatet fra barnet, der indgår som del af Børns Vilkårs projekt ’Bedre børneinddragelse’, afspejler en situation, der desværre langtfra er enestående. Ankestyrelsen har netop gennemgået 57 sager, hvor en kommune har ændret en afgørelse og flyttet et barn fra en plejefamilie til et andet anbringelsessted.

Her viser det sig, at kommunerne ikke overholder loven i 22 sager – eller hvad der svarer til 40 procent. Det halter især med at inddrage børnene, sådan som loven kræver det. I 11 sager er der enten ikke afholdt børnesamtale, eller barnets stemme fremgår ikke af handleplanen. Resultaterne overrasker os ikke. Efter at have været bisidder for mere end 1200 børn med en sag i kommunen er vores erfaring, at børnene alt for sjældent inddrages i egen sag – og at den børneinddragelse, der finder sted, ofte er af alt for lav kvalitet.

Børn skal ikke leve med, at kommunerne ikke overholder loven på dette punkt. Ifølge børnekonventionen har alle børn ret til at blive hørt i forhold, der angår dem selv, og disse principper indgår i serviceloven. Kommunernes manglende inddragelse bliver ekstra ærgerlig i betragtning af, at vejen til bedre anbringelser går gennem barnet. Det er kun barnet, der kender alle de arenaer så som skole, familie og fritid, som han eller hun indgår i. Forskningen viser også, at chancen for at lykkes med en foranstaltning øges, når barnet har forståelse for og accept af, hvad der ske.

På et personligt plan har manglende inddragelse store konsekvenser for børnene. De bliver frustrerede og desillusionerede og mister tilliden til, at det sociale system kan og vil hjælpe dem. Frustrationerne bunder i oplevelser af at blive handlet henover hovedet på og af ikke at blive taget alvorligt og informeret tilstrækkeligt.

Eller som en dreng udtrykker det:

”Man bliver talt om i 3. person, selv om man er der. Det føles, som om man er en brik.”

Hinandens modparter

Det er et vanskeligt udgangspunkt for samarbejde, hvis barnet ikke forstår det, der sker, ikke har haft mulighed for at tage en beslutning op, endsige oplevet at have haft indflydelse på den. Resultatet er, at børnene og sagsbehandlerne bliver hinandens modparter fremfor samarbejdspartnere, og det er ikke noget godt udgangspunkt for en vellykket social indsats. Et dårligt samarbejde mellem børn og sagsbehandlere kan resultere i forkerte eller utilstrækkelige foranstaltninger, flere sammenbrud af foranstaltninger og flere klagesager.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Skal lovgivningen være andet end gode intentioner, skal der i den kommunale sagsbehandling ske en bevægelse væk fra at handle hen over hovedet på børn. I stedet skal børn ses som medspillere og selvstændige rettighedshavere – ligesom alle andre borgere.

En bedre børneinddragelse kan betyde, at sagsbehandleren skal bruge mere tid på den enkelte børnesag – i begyndelsen. Vi ved dog fra forskning og praksis, at når børn er medspillere i egen sag, forstørres chancerne for, at det bliver den helt rigtige anbringelse første gang. Børneinddragelse kan dermed ikke kun betale sig menneskeligt – men i høj grad også økonomisk.

Vi har i Børns Vilkår heldigvis også oplevet gode sagsforløb, hvor tid med barnet og timing i forhold til sagsbehandlingen er gået op i en større enhed. Som en pige har udtrykt det over for os:

”Min mor og jeg ville to forskellige ting og kunne ikke finde en løsning. Min sagsbehandler satte sig heldigvis ned med mig alene og vi talte om, hvad jeg ville. Sammen prøvede vi at finde en løsning, der var god for mig, som vi kunne fremlægge for min mor. Det hjalp mig rigtig meget at føle, at jeg havde indflydelse på mit liv i stedet for at føle mig som en brik, som de skulle finde ud af, hvad de skulle gøre med.”

Frivilligt om man vil uddanne

Flere børn og unge har fortjent et lignende møde med ’systemet’ som pigen her. Men det kræver en stærk og visionær socialfaglig ledelse at sikre de rette rammer, hvor faglighed, normering og børnesyn går op i en højere enhed. Socialrådgivere skal fagligt rustes bedre til at skabe et rum sammen med barnet, hvor man tager sig tid til at finde bæredygtige løsninger på hans eller hendes situation. Som det er nu, er det frivilligt for den enkelte kommune, om man vil videreuddanne de medarbejdere, der sidder med børnesager, og det betyder, at kvaliteten af kommunernes arbejde med udsatte børn og unge har udviklet sig meget forskelligt.

Børns Vilkår gennemfører med støtte fra TrygFonden de næste fire år et projekt, der skal sikre bedre børneinddragelse. Kommunernes efterspørgsel efter at deltage har været overvældende – Roskilde Kommune er pionerkommune, og herefter kommer projektet til at omfatte yderligere to kommuner. Målet er at opnå mere viden om, hvordan danske kommuner kan inddrage børn bedre i sociale børnesager og gennem inddragelse finde den bedste løsning for barnet første gang. Projektet består af to hovedelementer: Fokus på, hvordan inddragelsen sker i sagsbehandlernes daglige arbejde med børn, samt et træningsforløb for sagsbehandlere og ledelse med fokus på børneperspektivet i sagsbehandlingen. Resultaterne og erfaringerne med bedre børneinddragelse skal spredes til andre kommuner, som på den måde får inspiration og metoder til selv at arbejde med inddragelse af børn.

Forandring er påkrævet, og det er godt for børnene, at så mange kommuner også ønsker at have fokus på dette. Vi er nødt til at erkende, at det tager tid og kræver høj faglighed at arbejde med børn og unge. Alle børn har ret til at blive hørt.