Billede
Foto: Jens Dresling/POLFOTO

Danskernes sympati ligger hos de store partier

Socialdemokraterne har overhalet Venstre i rollen som Danmarks mest sympatiske parti. Til gengæld får de begge lavere karakterer end ved sidste valg, mens Dansk Folkeparti som de eneste kravler opad på sympatiskalaen.

sympatimåling

Af Morten Munkholm | [email protected]

De er rigtig glade og meget ydmyge.

Socialdemokraternes politiske ordfører Maja Panduro har efterhånden indøvet et nyt sæt one-liners til hver gang, en journalist ringer og fortæller om en ny meningsmåling, hvor partiet igen går frem. Foråret har set positivt ud for regeringspartiet, og også på Kommunens sympatiskala ligger de i top, omend de kun opnår en gennemsnitskarakter på fem ud af ti.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har måttet tage nogle beslutninger, som ikke alle synes har været nemme og sjove. Men det er takket være dem, at vi i dag kan se, at Danmark ud fra alle nøgletal i dag er bedre stillet, end da vi overtog ansvaret, siger Maja Panduro.

Ved valget i 2011 lå Socialdemokraterne under både Venstre og regeringspartneren De Radikale på sympatiskalaen. Men hvad fortæller sympatien overhovedet i forhold til det kommende valg?

- Det siger noget om, hvad vælgerne synes om alle partier fremfor bare at spørge om partivalget. Der kan de jo kun svare et enkelt parti, og det er aldrig til at vide, om de så er fuldstændig overbeviste om, at det kun er det valgte parti, de har stor sympati for, eller om de egentlig også kan lide andre partier på næsten lige fod, forklarer valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

Løse vælgere

Undersøgelser af folks sympati for de politiske partier viste i sluthalvfemserne, at den er seks til ti gange så afgørende for deres stemme som deres sympati for partiernes formænd. Og selvom forholdet højst sandsynligt er mere jævnt i dag, og der igen i år bliver talt om en ‘præsident-valgkamp’ med fokus rettet på partiformændene, så kan partisympatien få en afgørende rolle. Her står Socialdemokraterne altså lige nu stærkest, selvom de faktisk også er gået et halvt karakterpoint tilbage siden sidste valg.

- Vores arbejde er slet ikke færdigt endnu – hverken i forhold til at få bragt Danmark i endnu bedre forfatning eller i forhold til, at vi gerne vil have endnu flere af vælgernes tillid til valget, siger Maja Panduro.

Skal Socialdemokraterne kapre vælgere fra andre end deres egne støtter i rød blok, er det dog ikke hos hverken Venstre- eller DF-vælgerne, at partiet henter de højeste sympatikarakterer i blå blok. Derimod giver både Liberal Alliances og De Konservatives vælgere dem over fire i gennemsnitskarakter. De adspurgte konservative vælgere anser faktisk Socialdemokraterne for at være stort set lige så sympatiske som Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

DF splitter mest

Det eneste parti, der er gået frem siden sympatimålingen i 2011, er Dansk Folkeparti. Ved valget i 2011 blev de vurderet til at være helt i bund på sympatiskalaen, men siden er de ligesom i meningsmålingerne gået frem.

- Når partiet vokser og i det hele taget har medvind, sætter det sig spor i en sympatimåling, siger Rune Stubager, som dog også bemærker, at partiet stadig er det, der er bedst i stand til at splitte danskerne.

[intense_hr title="Vælgernes SymParti-ometer 2015"]
Vælgernes SymParti-ometer 2015

[intense_icon_list] [intense_icon_list_item type="circle-thin" size="1" color="#333333"]= Det parti stemmer jeg på[/intense_icon_list_item] [intense_icon_list_item type="heart-empty" size="1" color="#333333"]= Det andet parti, jeg har mest sympati for[/intense_icon_list_item] [intense_icon_list_item type="square-o" size="1" color="#333333"]= Det parti fra den anden blok, som jeg har mest sympati for[/intense_icon_list_item] [/intense_icon_list]

Hvad siger figuren?

K som i social-konservative

Både Socialdemokraterne og De Radikale vurderes relativt højt af de adspurgte konservative vælgere. I byrådssalene er det ofte almindeligt med konservativt samarbejde henover midten - men hvad med i valgkampen? K’s vælgere er i hvert fald konservative i den betydning, at de fire ældste partier får de højeste karakterer.

DF’s borgerlighed

Dansk Folkepartis vælgere udmærker sig ved at være dem, der virker mest urok-kelige i deres partisympati (sammen med V). Der er hele 3,3 karakterpoint fra deres sympati med DF ned til Venstre på andenpladsen. Derudover er det værd at bemærke, at de fire borgerlige partier ligger øverst på DF-vælgernes sympatiliste. Et samarbejde med rød blok virker upopulært.

Liberalt protestsegment

Der har været snakket meget om den rekordlave tillid til politikerne på Christiansborg. Og ud fra målingen kan det undre, at LA-vælgerne giver hæderlige karaktersnit til både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Alternativet. Måske LA’s vælgere er mere på proteststien end på et egentligt ideologisk korstog.

[intense_hr size="large"]

Deler man karaktergivningen op i intervaller på nul-tre, fire-seks og syv-ti, får Dansk Folkeparti færrest karakterer i det midterste interval. Til gengæld har de fået markant flere, der giver dem topkarakter. Rune Stubager er dog usikker på, om DF kan få fuld stemmevaluta for den voksende sympati.

- Vi så jo, at de fik et rigtig godt valg til Europa-Parlamentet sidste år. Der vil nok være et reservoir af deres vælgere derfra, som godt nok har udpræget stor sympati for dem, men alligevel ikke vil stemme på dem til folketingsvalget, vurderer han.

S-vælgere imod DF

Selvom Socialdemokraterne ligger øverst i gennemsnitssympatien, scorer Venstre højt hos de vælgere, der har tænkt sig at stemme på De Konservative og Liberal Alliance, som i det hele taget får det laveste sympatisnit blandt deres egne vælgere.

Derudover virker de seneste års meget omtalte vælgerflugt fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti ikke til at friste de danskere, der har tænkt sig at stemme på Liste A i dag. Blandt dem bliver Dansk Folkeparti nemlig anset for at være det mest usympatiske parti.

Maja Panduro selv vil ikke gøre sig til dommer over, hvilket parti på tinge hun anser for at være mest usympatisk.

- Der er da partier, som jeg er mere eller mindre enig med. Og der er partier, som jeg synes skulle blive bedre til at fortælle danskerne ærligt, hvad de vil. Men sympati synes jeg ikke har så meget at sige i forhold til de samarbejdsrelationer, vi har her i Folketinget, fortæller hun.

Det er da også svært at fastslå, hvorfor folk egentlig anser et parti for mere eller mindre sympatisk, medgiver Rune Stubager. Men sympatien har som regel noget at sige i stemmeboksen.

- Det er selvfølgelig et ret upræcist mål, fordi vi ikke ved, hvad folk lægger i ordet. Omvendt ved vi heller ikke præcis, hvad folk baserer deres stemme på. Og der er altså en vis sammenhæng mellem de to ting.

Tilmeld dig nyhedsbrevet