Danskerne er EU’s mest konkurrencebekymrede

28 procent af danskerne ser konkurrencen med vækstøkonomierne som et af EU’s største problemer. Den nationale debat gør os bange for noget, som ikke er et reelt problem, mener professor.

konkurrence

Af Morten Munkholm | [email protected]

Vores løn er for høj, vores skat er for høj, og vi arbejder for ineffektivt – så dit job ender snart i Kina.

Det er den slags formaninger, danskerne har hørt på, siden den økonomiske krise brød ud. Og i den seneste udgave af EU’s rundspørgeprogram, Eurobarometer, er vi nu den befolkning, der er mest bekymrede for EU's konkurrenceevne.

28 procent svarer, at konkurrencen med vækstøkonomierne er en af EU’s største udfordringer, mens det kun er 13 procent i gennemsnit af EU-borgere.

- Vi er blevet tudet ørerne fulde af, at det er det store centrale problem, vi har. Det tror jeg, folk har lagt mærke til og derfor også siger det i undersøgelsen. Politikerne har simpelthen fremmanet en trussel, som jeg ikke mener er til stede, siger professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

Nogenlunde samme konklusion drager professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Marlene Wind.

- Det undrer mig lidt, for der er mange andre lande i EU, der har langt større konkurrenceevneproblemer, end vi har. Sådan et land som Frankrig for eksempel, og deres bekymring er en del lavere end vores, så mon ikke det handler om, at det er noget, der har været diskuteret temmelig meget i Danmark, siger hun.

Ubegrundet frygt

Ifølge Bent Greve understreger undersøgelsen, at det er relativt ubegrundet, når vi danskere frygter for vores konkurrenceevne.

- I virkeligheden foregår meget af vores handel jo indenfor EU’s grænser, hvilket vil sige, at truslen fra globaliseringen og de nye vækstøkonomier selvfølgelig er der, men det er i langt højere grad vigtigt for os, hvad der sker for den europæiske vækst, siger professoren.

Undersøgelsen fra Eurobarometer viser, at det fortsat er arbejdsløshed, som flest borgere (55 procent) peger på som den største udfordring for EU. Men også social ulighed (33 procent), offentlig gæld (32 procent) og aldrende befolkninger (24 procent) er ifølge EU-borgerne store udfordringer. Sidstnævnte gør sig især gældende i lande som Holland og Finland, hvor over 40 procent af befolkningen har sat det som et af de største problemer.

- Aldrende befolkning har sikkert været diskuteret meget i Holland og Finland i år. Jeg vil tro, at undersøgelsen giver udtryk for, at folk intuitivt får overført deres nationale bekymring til at være et EU-problem, siger Marlene Wind, mens Bent Greve hæfter sig ved, at det i Danmark nu kun er knap hver fjerde, der ser det som en stor udfordring for EU.

- Det viser jo, at vi grundlæggende har fået løst de helt store udfordringer, der ligger i, at vores befolkning bliver ældre. Vi hører i dag ikke ord som ældrebyrde eller ældrebombe, som vi jævnligt hørte for nogle år siden, siger professoren.

I alt 27.624 personer har deltaget i Eurobarometerundersøgelsen, hvoraf 1.010 var fra Danmark. Og det undrer ikke Bent Greve, at det er de nationale dagsordner, der har stjålet billedet som værende EU’s problemer.

- De nationale politikere styrer langt hen ad vejen den offentlige debat, og de færreste folk sætter sig måske ind i, hvad der er rigtigt og forkert på EU-basis, fastslår han.

Arbejdsmarked

EU

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet