Danskerne er drattet ned på listen over borgere i EU, der har flest gode leveår, efter at de er fyldt 65.

En undersøgelse fra EU's statistikorganisation, Eurostat, viser ifølge Kristeligt Dagblad, at en 65-årig dansker i 2021 havde udsigt til færre raske leveår end i 2015. Når de selv skal sige det. Særligt blandt kvinder går udviklingen den forkerte vej. I 2015 kunne en kvinde forvente 12 år med godt helbred efter sin 65. fødselsdag. I 2021 var det faldet til godt 10 år.

For mænd er det gået fra omkring 11 år til omkring ni et halvt år. Sverige, Norge og Island ligger ifølge Kristeligt Dagblad i top i forhold til raske leveår efter 65. Men også disse lande har oplevet et fald i årene fra 2015 til 2021.

Ifølge Henrik Brønnum-Hansen, der er professor emeritus i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, skal tallene dog "læses med forsigtighed".

- Tallene er baseret på spørgeundersøgelser, hvor europæerne selv vurderer deres eget helbred.

- Man kan ikke udelukke, at det ikke er helbredstilstanden, der har ændret sig i Norden, men selve holdningen til, hvad godt helbred er, og hvor meget man skal kunne for at kunne sige, at man er sund og rask, siger han til avisen.

Med undersøgelsen af folks egen vurdering af sundhed og ikke kun på levealder vil Eurostat undersøge EU-borgernes opfattelse af livskvalitet. På trods af at kvinderne er faldet mest i forhold til raske leveår efter 65, kan en kvinde stadig forvente 0,7 år længere uden sygdom eller skavanker, end mænd kan.

Rumænere kan forvente færrest gode leveår efter 65. Både rumænske mænd og kvinder kan forvente cirka fire år, inden de bliver ramt af skavanker eller sygdom. Svenske kvinder kan forvente knap 15 år, mens svenske mænd kan forvente omkring 14 og et halvt år.

Finn Breinholt er seniorforsker i Defactum, en forskningsafdeling i Region Midtjylland og med meget stor erfaring i at tolke den store nationale sundhedsprofil af danskernes helbred, der laves hvert fjerde år.

- Man skal være forsigtig med at blæse i dommedagsbasunen, for så mange borgere er der heller ikke med i Eurostats undersøgelser per land. Og corona har nok også spillet en rolle i undersøgelsen, der dækker årene 2015 til 2021, siger han.

Alligevel mener han, at der er grund til at bide mærke i undersøgelsens konklusioner.

- Vi bruger i dag rigtig mange penge på at behandle ældre for alvorlige sygdomme, så de kan leve længere. Men vi bruger færre ressourcer på at hjælpe dem igennem tiden efter, siger han.

- Stadig flere, der overlever for eksempel en kræftsygdom, har efterfølgende varige bivirkninger. Det gør det så meget vigtigere, at de også får den nødvendige genoptræning bagefter.

Han peger på, at når flere og flere mennesker overlever den specialiserede behandling af dræbere som KOL, kræft og hjertesygdomme, så efterlader det stadig flere patienter, som er sårbare.

- Så den rette behandling kommer fremover til også at handle om, hvordan du lever med din sygdom, så du stadig føler, du har et godt liv, siger Finn Breinholt.

/ritzau/