At Robusthedskommissionens anbefalinger faldt tidligere end planlagt, er fuldt ud i overensstemmelse med udfordringens presserende karakter. En decideret krise kalder kommissionen misforholdet mellem stigende forventninger til hvad sundheds- og ældreområdet kan levere, flere ældre og flere med multisygdom, og de konsekvenser det har for arbejdsmiljøet i dele af sundheds- og ældreområdet.

Kommissionens 20 anbefalinger, der blev præsenteret mandag, falder i god jord hos Danske Regioner, hvor formand for Løn- og praksisudvalget i Danske Regioner Heino Knudsen (S) noterer sig, at mange af dem ligger i tråd med, hvad regionerne i forvejen arbejder med. 

- På en række områder, er vi i gang, så det handler om at udvikle dem mere, siger han. 

Det gælder eksempelvis introforløb for sygeplejersker, som man i regionerne allerede arbejder målrettet med, men også at udnytte teknologiske løsninger, der kan frigøre tid blandt sundhedspersonalet. 

Her handler det både om at få investeret i de rigtige tekniske løsninger, men også om at få skaleret de løsninger, man i forvejen arbejder med i regionerne - eksempelvis videokonsultationer i psykiatri og lægevagt, kemobehandling i hjemmet, udbredelse af diabetesteknologi og online-kontakt til lægen. 

Alt sammen noget som regionerne vil sætte endnu mere turbo på, fortæller han, og som på nogle områder vil kræve nye investeringer. Investeringer som også kræver drøftelser på nationalt niveau, bemærker han. 

KL efterlyser regelforenkling

Også KL glæder sig over, at der er kommet et samlet sæt af anbefalinger til, hvor man skal tage fat for at løse nogle af udfordringerne. 

- Mange af tingene er vi gået i gang med, siger fungerende formand for KL’s Sundheds- og ældreudvalg Sisse Marie Welling (SF) under en pause i økonomiforhandlingerne i hendes hjemkommune København, hvor hun er Sundheds- og omsorgsborgmester.

Hun efterlyser, at der bliver gjort alvor af den regelforenkling, som kommunerne er blevet stillet i udsigt.

- Man er ikke er kommet i gang med den afbureaukratisering og regelforenkling, som der er blevet talt om i skåltaler. Ikke én regel er blevet fjernet, siger hun og pointerer, at flere kommuner er i gang med sanere egne regler. 

- Vi har brug for, at Folketinget går på klapjagt efter statslige regler, der kan fjernes og frigive tid til den enkelte borger, siger hun. 

Sker det ikke, har kommunerne ikke medarbejdere nok til at løse opgaverne på ældreområdet, hvilket vil betyde, at de må skære nogle af dem fra. Og det er ikke prioriteringsopgave, de har lyst til at påtage sig. 

- Det er nødt til at være generelt på landsplan og ikke noget, den trængte kommune dikterer, siger Sisse Marie Welling. 

Den svære prioritering

Kommissionens første anbefaling lyder da også på at nedsætte et nationalt prioriteringsråd, der blandt andet skal sikre, at ressourcerne bliver brugt der, hvor de gør mest mulig gavn.

- Det er i den grad noget, vi har brug for at fokusere mere på, siger Heino Knudsen.

Han er især optaget af at få fjernet de op mod 20 pct. unødvendige undersøgelser og behandlinger, der finder sted i  sundhedsvæsenet.

- Vi arbejder allerede i alle regioner på at finde ud af, hvilke opgaver der er overflødige, siger han og pointerer, at det ikke handler om, at syge ikke skal behandles - men om at behandle de rigtige. 

Det indebærer også en differentiering, hvor alle ikke skal have adgang til det samme. Men hvem der med Robusthedskommissionens “meget skarpere prioritering”, som det hedder i rapporten, dermed vil komme til at opleve service- og rettighedstab, har Heino Knudsen ikke noget bud på. Drøftelserne tør han godt at tage hul på, men det er afgørende, at det sker på et fagligt grundlag, mener han.

- Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke drager forhastede konklusioner. Vi skal kunne betrygge alle i, at det er den rigtige vej at gå, siger han.

- Det er noget af det, som et nationalt prioriteringsråd skal kigge på.  

Fælles grundlag for trepartsforhandlinger

Her og nu er der med Robusthedskommissionens anbefaling om, at flere skal arbejde mere, først og fremmest etableret et fælles grundlag forud for de kommende trepartsforhandlinger. Det er en af de centrale forventninger, som Danske Regioner går til forhandlingerne med, fortæller Heino Knudsen.

- Regionerne har en særlig opgave i at blive fuldtidsarbejdspladser, siger han med henvisning til, at flere sygeplejersker og særligt sosu’er ifølge kommissionen skal op i tid. 

Samtidig skal flere være med til at dække aften-, nat- og weekendvagter, lyder det, og det kan bidrage til at sikre handling på området, forventer Heino Knudsen. 

- Det er nødvendigt med fleksibilitet - både når det kommer til at have indflydelse på vagtplanen, men også at udvise fleksibilitet i forhold til sin arbejdsplads, siger han.