Strandløverne på rådhusgangene forventer et ekstremt uforudsigeligt forhandlingsspil på valgnatten, hvor der er lagt op til et close race om alle borgmesterposterne lige med undtagelse af overborgmestertjansen. Skal man tro meningsmålingerne, skal der målfotos til for at rangordne flere af partierne størrelsesmæssigt, og samtidig er de fleste af de forskellige konstitueringsscenarier også bundet op på snævre muligheder.

Oven i det begynder Dansk Folkeparti at signalere, at de er mere bevægelige, end de tidligere har været i forhold til, hvilken valggruppe de har tænkt sig at lægge sig i efter valget.  Som det tidligere har været beskrevet på denne plads, har De Radikale været det parti, som kunne 'vandre' imellem blokkene. De fleste andre partier har man regnet for at være låst nogenlunde fast i enten rød eller blå blok. Men banker man på rørene omkring DF-toppen, kan man høre, at DF er i gang med at løsrive sig fra den bevægelse hen mod en mere fri rolle i konstitueringsspillet.

LA og K sagde nej til DF

DF har for lang tid siden forsøgt at række hånden ud til de andre borgerlige partier for at lave en fast konstitueringsaftale. Men det har Liberal Alliance og De Konservative efter sigende takket nej til. Rygtet siger, at DF's fremstrakte hånd handlede om, at det borgerlige valgforbund skulle kædes sammen med konstitueringsaftalen. Men det skulle have været en model, som hverken LA eller De Konservative var interesseret i.  

Men her på det sidste er DF’s usikkerhed om sammenholdet hos de borgerlige taget til. Særlig er usikkerheden vokset, når det gælder De Konservative. I DF er man bange for, at Jarlov & Co. vil fortsætte den konservative tradition med at forsøge at 'snyde' sig til en borgmesterpost og forskellige ben på bekostning af DF. Derfor vil DF denne gang ikke lade sig koste rundt med af De Konservative, og det indebærer, at man slet ikke opfatter det som usandsynligt, at man skal hoppe over til den røde blok, hvis det kan give mest valuta for mandaterne.

En situation, man både i DF-partitoppen på Rådhuset og på Christiansborg er fuldstændig på det rene med. Der kan da også spekuleres i, om det ligefrem er formand Kristian Thulesen Dahl, der er interesseret i, at DF i København sender et signal til de borgerlige på Borgen om, at de ikke skal tage DF for givet. DF’s spidskandidat på Rådhuset, Carl Christian Ebbesen, har igennem mange år været tæt på Thulesen Dahl, og derfor er det også nærliggende at tro, at der er tætte overvejelser om forhandlingstaktikken. DF’s mere pragmatiske oppositionsstil på landsplan blev for eksempel overført til Rådhuset, da DF noget overraskende gik med i budgetaftalen for et par måneder siden.  

Vil EL og SF acceptere DF?

I valgkampen har DF også levet en afdæmpet tilværelse med langt færre af de markante meldinger, de ellers plejer at have i posen. Den mere pragmatiske stil gør det noget lettere for dem at forlade blå blok på valgnatten, og det vil nok også gøre dem mere spiselige for de fleste røde partier. Men skulle DF forsøge at vandre over til de røde, ligger der stadig en udfordring i, om SF og Enhedslisten vil gå med til manøvren. Umiddelbart vil EL og SF ikke gå med til det, hvis skiftet vil give DF en borgmesterpost, som de ikke vil få i blå blok. Men hvad nu, hvis DF under alle omstændigheder får en borgmesterpost, og de kan trække andenvalget – teknik og miljø-borgmesterposten – med over? Kunne det ikke friste Enhedslisten, der meget gerne vil have den post? Eller hvad nu, hvis DF kommer over uden krav om borgmesterposter, men blot vil have gode ben? På Rådhuset har flere noteret sig, at Enhedslisten og SF helst ikke vil svare konkret på, hvad de mener om DF’s flirten med rød blok. Men måske slipper EL og SF også med skrækken, for DF-toppen opfatter det stadig som mest sandsynligt, at partiet konstituerer sig med de andre borgerlige. Men døren er klart blevet åbnet mere op til den røde valggruppe her i slutningen af valgkampen.

Angsten for stort EL

I Liberal Alliance er man ikke lige så liberale som DF, når det gælder blokvalg. De så gerne, at alle partierne gik sammen udenom Enhedslisten for at holde dem væk fra teknik- og miljøborgmesterposten, men ellers har LA ingen plan om at være utro mod den borgerlige blok. Dog er det værd at bemærke, at rygterne siger, at LA og Venstre har et noget anspændt forhold, og at nogle mener, det kan få indflydelse på konstitueringsforhandlingerne i den borgerlige lejr. Gruppeformand i LA, Lars Berg Dueholm, og et par andre markante LA’ere, er jo gamle Venstre-folk, og de smækkede jo netop med døren, da Pia Allerslev satte sig for bordenden i V-gruppen.

Noget, der samler i blå blok, er dog deres angst for en stor Enhedsliste. Særlig den situation, hvor Morten Kabell & Co. skulle sætte sig på magten over byens bilpolitik, er noget, der kan få de bil-elskende borgerlige til at skælve. Også i dele af Socialdemokraterne er man nervøs over Enhedslistens størrelse. Et scenarie, hvor EL og S vil have flertal alene, er for eksempel en situation, man i nogle S-kredse ikke håber på. Det vil give en vanskelig forhandlingssituation, og man er nervøs for, at dele af Enhedslistens bagland vil få storhedsvanvid og komme med for mange gakkede input.  

Angsten på Rådhuset for Enhedslistens størrelse deles dog ikke af vælgerne. Listen bliver ved at stå stærkt i meningsmålingerne, og indtil videre må man da også konkludere, at Enhedslisten har kørt en perfekt valgkamp set fra deres perspektiv. Partiet er ikke kommet i grimme slagsmål, og kandidaterne virker også til at være disciplinerede uden at love guld og grønne skove, der kan trække store overskrifter.

Rygtebørsen

På Rådhuset bliver der hvisket en del om, at det virker, som om de to gange Allerslev er ved at være så tæt, at det er mest sandsynligt, at Anna Mee Allerslev konstituerer sig ovre hos Venstres Pia Allerslev. Deres fælles vækst-kronik i Berlingske har ikke gjort disse spekulationer mindre, og generelt er det blevet noteret, at de to partiledere virker til at have et særdeles harmonisk forhold her i sidste del af valgkampen. I den radikale lejr tager man dog rygterne med ro og vil stadig ikke melde ud om blokvalg, før vælgerne har afgivet deres dom.

I forhold til konstitueringsforhandlingerne er der i nogle af partierne også interne bekymringer over, om der bliver valgt kandidater ind, man ikke kan stole på, og som ikke sætter partidisciplinen over eget ego. Hvis der bliver tætte konstitueringer, er det meget vigtigt, at der ikke pludselig er folk, der springer, fordi de bliver lokket eller presset til det.  

På rygtebørsen kan man også høre, at nogle af kommunens jurister sidder og undersøger mulighederne for at lave om på nogle ressortområder under et par af forvaltningerne. Der kan godt laves justeringer, uden at det kræver en ny konstituering. Blandt andet går der rygter om at flytte Københavns Ejendomme fra kultur- og fritidsforvaltningen over til økonomiforvaltningen.

Tanken skulle så være at lade Borgerservice flytte den anden vej. Men der skulle også være andre ting i spil, så også disse ressort-overvejelser skal indregnes i valgnattens komplekse ligning.