Af Anders Kjærulff
 | Teknologikritiker, etisk hacker og journalist, aflyttet.dk
Billede

Verdensmestre i varm luft

'Man har målt, hvor stor en del af befolkningen, der benytter de digitale services. Ikke om vi kan lide dem eller synes, de er gode. 
Sproget er et verbalt syretrip af særheder,' skriver elektro-pedel Anders Kjærulff.

synspunkt

Skulle det være gået nogens røde næse forbi, har sommeren været brandvarm, og Deres elektropedel har brugt det meste af tiden på at sidde stille i skyggen som en frø, der - i længsel efter monsunregn og sørgelig bevidsthed om, at al bevægelse er farlig og udmattende - plirrende kigger op i den knitrende skyfri himmel. 


Digitaliseringen står derimod ikke stille.

Den totale ændring af det, der engang var Danmark, buldrer stadig frem; nu til et kærkomment FN-sanktioneret akkompagnement. Vi er blevet VERDENSMESTRE. I Digitalisering. 
FN har tildelt os mesterskabet i E-government, altså elektronisk administration. 


Statsgodkendte buzzwords
'Jeg glæder mig meget over, at mange års hårdt arbejde med at digitalisere den offentlige sektor og gøre den mere gennemskuelig og lettere at gå til for både borgere og virksomheder nu for alvor slår igennem i de internationale benchmarkinger,' skrev innovationsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.


'Benchmark' er engelsk for 'udgangspunkt', et erhvervsbegreb taget til hjertet af den danske stat, der ellers gør meget ud af ikke at drive virksomhed eller konkurrere med private. 
Som jeg forstår 'benchmarking', handler det om at måle sig selv i forhold til andre, og FN måler altså på, hvor udbredt digitaliseringen er.


Digital Post, NemID, sundhed.dk og borger.dk er som bekendt alle tvungne, lovpligtige 'services' i Danmark, mens man i resten af EU selv kan vælge mellem analoge eller digitale løsninger. I FN-sprog hedder den slags heldigvis ikke 'tvangsdigitalisering', men 'Digital First', og det, der virkelig har imponeret FNs 'benchmark'-folk, er vores strategi, skriver de:

'This strategy is aimed at building the basis for a strong and secure digital Denmark.' 


Ikke en jante til sikring
'Et stærkt og sikkert digitalt Danmark?' Hrmm…siger denne altid negative, sure elektropedel, der, så vidt han husker, endnu ikke har set en definition af såkaldt ‘kritisk digital infrastruktur’. Den er først ved at blive lavet nu, og forventes færdig om små fire år.

Mens vi venter, udliciteres alle løsninger i en lind strøm til udenlandske firmaer. 
Men der sker skam noget. Vi har satset alle pengene på Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed og stiller en masse krav til alle offentlige sektorer herunder et såkaldt 'sektor-ansvar'. Der følger nemlig ikke en øre med fra staten til for eksempel sikring af sygehuse. De penge skal sektoren selv finde i budgettet, hedder det.  
Moderniseringsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen og Center For CyberSikkerhed står skam til rådighed med måltal og check og benchmarkinger. Ligesom FN. 


DJØFernes fest
Rapporten, som innovationsministeren er så begejstret for, er 300 sider lang. Jeg har forsøgt at læse den, og hvis jeg forstår FN rigtigt, så er alt, hvad der kan digitaliseres fra statens side, godt. Jo mere digitalt, des mere solidt og bæredygtigt. Jo flere funktioner, borgerne kan tvinges til selv at udføre hjemmefra via egen computer, des bedre.


Jeg tror også, jeg har forstået, at man ikke har spurgt borgerne, brugerne, altså OS om noget. Man har målt, hvor stor en del af befolkningen, der benytter de digitale services. Ikke om vi kan lide dem eller synes, de er gode. 


Sproget er et verbalt syretrip af særheder. FN-rapporten har således to sider bare med forkortelser (akronymer) og selv med den liste kan meningen være vanskelig at gennemskue. 
FNs mål er ‘GEARING E-GOVERNMENT TO SUPPORT TRANSFORMATION TOWARDS SUSTAINABLE AND RESILIENT SOCIETIES’, altså at justere den elektroniske borgerbetjening så samfund bliver bæredygtige og solide. I Danmark elsker vi at være verdensmestre, men det ville være rart, om substansen kunne forståes udenfor DJØF-folkets egne rækker. Det er nemlig dem, rapporten et henvendt til, og dem, der klapper højest. Af sig selv og deres internationale 'benchmarkinger'.

De fleste DJØFere i staten er hårdtarbejdende mennesker, der prøver at gøre en forskel indenfor økonomi og jura. Og jo flere de bliver, des flere tal og maskiner får vi, og des færre bliver der til at betjene borgerne.

Nøgleordet i den danske digitalisering, 'Gevinstrealisering', rider dansk administration som en mare: Man beregner efter bedste evne, hvor meget der kan spares ved at indføre en teknologi, og så regner man straks besparelsen med i budgettet. Det er der sådan set ikke noget galt i. Det bliver først galt, når besparelsen bliver den eneste grund til at indføre ny teknologi. Især fordi der simpelthen ikke findes en samlet, statslig beregning på, hvad vi egentlig har sparet på digitalisering…..

Tove på herrens mark
Men over stok og sten går det, og vi tager lige endnu et eksempel fra Sophie Løhdes departement, Moderniseringsstyrelsen, hvor man har rygende travlt.

Et af de seneste initiativer hedder ‘Mit Overblik’, som er på tegnebrættet og i en pressemeddelelse illustreres med to (tænkte) borgere, Tove og Bendt. De er begge 67 år gamle. Eller rettere: Bendt er ikke med ret længe, for han dør. 
Og så sidder Tove der, og skal forholde sig til virkeligheden helt alene; til bedemand og bank og skat og al den slags.

Det må kunne gøres mere simpelt og uden personale, mener styrelsen, så de har lavet en app/webside med en 'brugerrejse'. 
Den starter med noget så følsomt som en dejlig SMS fra staten. 'Bing', siger det hjemme hos Tove. SMSen indeholder et link, Tove skal klikke på. Og så skal hun bare trykke på en masse ting og logge ind og ud med nemID, og sekunder senere har hun klaret bedemand og tilskud og ændret indkomst og fået returneret hjælpemidler til kommunen. Hun behøver slet ikke at tale med nogen, og i eksemplet går det som en leg.

Som de skriver: 'Tove får en sms 2 dage efter Bents død. Lettet over at vide, hvor hun skal søge information, logger hun ind på borger.dk'. Man har i den grad overset, at det jo så kræver, at Tove mestrer sin computer og telefon, at den virker, er opdateret og at hun kan finde de rigtige tal til Moderniseringsstyrelsens regneark, så man kan lave statistikker til FN…


Borgerpip fra burets bund
Men er det så bedst for Tove, at hun ikke skal tale med nogen? Hvis man er knust af sorg, kan man så klikke sig rundt i eget liv, eller ville det være bedre, at staten, som vi betaler skat til, stod parat med en empatisk medarbejder, der tastede informationerne ind og krydscheckede, om de nu var rigtige?

Det er der selvfølgelig ikke megen gevinstrealisering i. Det er ikke noget, man bliver verdensmester i benchmarking på. Og så bør vi naturligvis huske, at det ikke er os, borgerne, der er verdensmestre i noget som helst her. Det er staten og embedsmændene og deres konsulenter, der kostede 3,7 milliarder sidste år.

Vi klapper med. Som vi plejer. Vel vidende at vi små borgerfrøer er til for staten, ikke omvendt.
 Fra mit fine akvarium kan jeg se en flok embedsmænd benchmarkere temperaturen i vandet. Det bobler omkring mig. Men det koger ikke. 
Tværimod, siger FN. 



Blog

Innovation

It

Kommunikation

Organisation & ledelse

Politikerliv

Undersøgelse

Tema: En elektro-pedels bekendelser

Tilmeld dig nyhedsbrevet