Det er ikke en unik dansk udfordring at implementere og skalere velfærdsteknologiske løsninger, konstaterer ældreminister Mette Kierkgaard (M) netop hjemvendt fra Japan og Sydkorea, hvor hun blandt andet har besøgt plejehjem, hospitaler og været på velfærdsteknologimesse.

Med Japan og Sydkoreas store andele af ældre borgere, ligner de lige nu det fremtidsscenarie, som Danmark om få år står midt i.

- De sidder med den samme udfordring omkring skalering og implementering som i Danmark, men de er længere i de strategiske og strukturelle overvejelser, siger Mette Kierkgaard. 

Besøget bekræftede hende i, at en national strategi for velfærdsteknologi på ældreområdet kan være en vej at gå for at sætte skub i den danske brug af velfærdsteknologiske løsninger.

- Måske har vi brug for en national hånd i ryggen, for at kommunerne lykkes, siger hun. 

Fokus på implementering frem for udvikling

Innovation er vigtig, understreger ældreministeren, men en national velfærdsteknologistrategi vil i højere grad have sigte på at implementere og skalere end på at udvikle nye løsninger. For der findes både gode teknologier og vilje til at bruge dem, oplever hun. 

Da Erhvervsfremmestyrelsen for nylig havde frist for ansøgning om midler til implementering og skalering af velfærdsteknologi, modtog den da også 20 kommunale ansøgninger på tværs af langt flere kommuner.  

Blandt andet har Aarhus Kommune sammen med København, Ballerup, Hørsholm og Vejle søgt om penge til at købe og implementere såkaldt biologisk belysning til plejehjem - også kendt som døgnrytmebelysning. 

Ifølge kliniske studier kan lysets påvirkning af receptorer i øjnene få kroppen til at producere glædeshormonet serotonin om morgenen og søvnhormonet melatonin om aftenen, fortæller projektleder i Aarhus Kommune Matilde Rodriguez Gammelgaard.

Aarhus har sammen med Københavns Kommune indgået et innovationspartnerskab, hvor de i samarbejde med en teknologivirksomhed har udviklet et produktkatalog med særlige lyskilder, der kan give plejehjemsbeboere bedre vågne timer og bedre søvn.

I innovationsprojektets endelige test, som Rambøll forestod, fandt man en forbedring i beboernes søvnkvalitet, trivsel og aktivitetsniveau som følge af den biologiske belysning.

Ikke på budgettet

I Aarhus har man valgt at søge Erhvervsfremmestyrelsens pulje, fordi man ikke forventede, at der ville blive afsat midler til at indkøbe og implementere teknologien i budgetforhandlingerne. Og selvom belysningen ikke koster mere på el-regningen, så vil det kræve midler at få indkøbt og installeret løsningerne. 

Ikke mindst vil implementeringen kræve uddannelse af personalet, så eksempelvis de mobile enheder, der sammen med eksempelvis pendler, spisebordslamper indgår i produktkataloget, bliver brugt bedst muligt. 

- Plejehjemsbefolkningen er omskiftelig, og borgernes behov kan udvikle sig. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne løbende har opmærksomhed på deres behov, siger Matilde Rodriguez Gammelgaard.

- Borgere bor og indretter sig forskelligt, og det skal der være nogle, der lægger mærke til.

Derfor skal en del af midlerne gå til at lave undervisningsforløb, uddanne superbrugere og udvikle støttemateriale og sikre, at kompetencerne fastholdes - også når der sker udskiftning i personalet.

Hvad der sker med udrulningen af biologisk belysning, hvis kommunerne ikke får del i puljemidlerne, er uvist. Men for Aarhus’ vedkommende har arbejdet med teknologien givet anledning til en tættere dialog med bygningsafdelingen, så flere har viden om den.

- Det har givet opmærksomhed, så man måske tænker i den retning, når man alligevel skal ud og renovere lys, siger Matilde Rodriguez Gammelgaard.

Skal finde de rigtige incitamenter

Det er helt rigtigt tænkt, at man skal fokusere på at sprede de gode teknologier; og flere midler til implementering er et relevant håndtag at dreje på, mener seniorprojektleder i Center for Offentlig-Privat Innovation, CO-PI, Anne Marie Berg. 

- Jeg holder virkelig meget af små virksomheder, der finder på smarte ting, men jeg tror også, der er en fascination af opfindsomhed og iderigdom, og derfor tilfalder der innovationsmidler til at opfinde, siger hun. 

På den ene side er det nemt at være enig i, at den offentlige sektor selvfølgelig skal genbruge de gode løsninger, der udvikles andre steder, men i praksis viser det sig ofte, at det såkaldte Not Invented Here-syndrom gør det mere tillokkende at innovere fra bunden. 

Syndromet refererer til en psykologisk, menneskelig mekanisme, som gør, at man har en tendens til at favorisere og holde på egne løsninger - selv i de tilfælde, hvor andres løsninger åbenlyst er bedre end ens hjemmegjorte. 

I Digitaliseringsstyrelsens serviceeftersyn af fra 2018, fremgår det, at ”Not invented here dominerer, og det offentlige agerer umodent over for markedet”, ligesom organisationer gerne selv vil være pionerer, og kommuner ser sig selv som unikke og ønsker selv at pilotteste.  

- Hvis de samme midler tilfaldt dem, der kopierer en løsning, som har vist sit værd et sted, kunne vi stille os på skuldrene af hinanden, siger Anne Marie Berg.

Må hjælpes ad

Hvis man overlader det til hver enkelt kommune at udvikle kompetencer på området, risikerer man at efterlade nogle på perronen, mener Mette Kierkgaard. 

- Det handler om at hjælpes ad, siger hun.

Der kan etablering af partnerskaber mellem kommuner, praksisenheder og virksomheder og samtænkning af test og fælles kompetenceudvikling være relevant. 

Som eksempel nævner hun et japansk hospital, hun besøgte, hvor man med henblik på at styrke den lokale implementering, havde medarbejdere fra teknologivirksomhederne siddende på hospitalet og tilknyttet  forskningsinstitutioner til at teste og måle effekt. 

Desuden er det relevant at se på, om de rigtige økonomiske incitamenter er til stede for at investere i noget, der måske har et strategisk og strukturelt sigte, mener Mette Kierkgaard. Derfor bør finansiering også indgå i overvejelserne. 

- Vi skal tænke os godt om og få skabt incitamenter på den rigtige måde, siger hun.

Om en national strategi for velfærdsteknologi på ældreområdet bliver en del af det kommende politiske udspil, der skal danne forhandlingsgrundlag for en ny ældrelov, er for tidligt at sige.  

- Hvis beslutningen bliver at lave en national strategi, skal kommuner og andre aktører inddrages, siger Mette Kierkgaard.  

- Det skal være en hjælpende hånd i ryggen - ikke en, der skubber nogen ud over kanten.