89.221 kr.

Det er værdien af at hjælpe én person ud af ensomhed. Om det kan betale sig i forhold til at anlægge en cykelsti eller sætte ind for at få flere til at dyrke motion, kan et nyt værktøj være en hjælp til at vurdere. 

Kommunernes pressede økonomi fordrer konstant prioritering. Der er flere værdige behov, end de knappe ressourcer kan opfylde; og nok er temaer som stress og mistrivsel blevet en del af den politiske samtale, men hvor stor en værdi tillægger vi fraværet af dem?

At sove godt om natten, at have tillid til andre og at være en del af et fællesskab er alle faktorer, der påvirker menneskers trivsel og livstilfredshed. Det er bare alt for sjældent, at den slags bløde værdier får lov til at tælle med i de store samfundsøkonomiske regnestykker.

Og det er ikke godt nok, mener Ludvig Wier, der er stiftende bestyrelsesformand for Open Social Value Bank (OSVB), som står bag værktøjet. For selvom en investering i sociale forandringer ikke direkte slår ud på bundlinjen, kan den godt have en samfundsmæssig værdi. 

Det er den værdi - den sociale værdi, som forskere arbejder på at omsætte til kroner og ører.

- Hvis man ikke har et mål for værdierne, kommer de ikke ind i regnearket, siger Ludvig Wier.

Kom bare i gang

Først på sommeren lancerede OSVB første version af værktøjet, der efter engelsk forbillede og bygget på danske data gør det muligt at beregne den økonomiske værdi af sociale forandringer, så de kan indgå i samfundsøkonomiske analyser og regnemodeller.

Det er bare med at komme i gang med at anvende værktøjet, opfordrer Ludvig Wier. 

- Det gør dig ikke rigere som kommune, men du kan måske blive bedre til at prioritere i sociale indsatser, siger han.

- Selvom det ikke handler om bundlinje, men om trivsel, skal der stadig prioriteres.

Foruden at bruge det som politisk prioriteringsværktøj, kan kommunerne eksempelvis bruge det til at beregne social return on investment - det sociale afkast - af afsluttede indsatser. 

Her er det afgørende, at man måler effekten af initiativet korrekt, for at kunne udregne den samlede sociale værdi, understreger Ludvig Wier. 

- Det er meget vigtigt og noget, vi kommer til at fremhæve endnu mere i fremtiden, selvom det ikke er fokus i dette projekt, siger han og bemærker, at det i øvrigt gælder for alle dele af en økonomisk analyse, at effektvurderingen skal være korrekt - ikke kun ved vurderinger af sociale investeringer. 

Lukker hullet i regnemaskinen

Selvom oversættelsen fra social til pekuniær værdi kan synes abstrakt, er det ikke fremmed for økonomer at medtage ikke-monetære værdier i økonomiske beregninger.

Det findes allerede i cost-benefit-analyser, fortæller Ludvig Wier og nævner som eksempler værdien af mindsket forurening eller bedre helbred. 

- Det er bare på det sociale område, der er et hul i regnemaskinen, siger han.

Det hul er forskerne bag værktøjet godt i gang med at udfylde. Med støtte fra Trygfonden og Rambøll Fonden og hvad Ludvig Wier kalder en rockstjernebestyrelse, er målet med det femårige tværfaglige projekt, at både det offentlige og private kommer til at benytte værktøjet.

- Vores ydmyge vision er, at værdien af de sociale forandringer kommer til at indgå i de samfundsøkonomiske beregninger, siger Ludvig Wier.