Ka-ching! 40 mio. kr. til Vordingborg og 60 mio. kr. til Vesthimmerland. 

De to kommuner har været i stand til at hente sammenlagt 100 mio. kr. i EU-støtte hjem fra Bruxelles i løbet af de seneste fem år. 

Kommunen.dk har spurgt landets kommuner om, hvor mange EU-midler de har hevet i land over de seneste fem år, og Vordingborg og Vesthimmerland er blandt de mest succesfulde.

Det er en notorisk sandhed, at der er kringlede veje til EU, hvis man ikke ved, hvordan man skal gribe fat. Det er heller ikke nemt for kommunerne at finde ressourcer til at bruge tid på at finde ud af det. Og hvordan skal man så overhovedet få skrevet den ansøgning, der skal formuleres på en måde, der passer til de stringente ansøgningskrav?

Det kan Vesthimmerland Kommune svare på. 

Kompetencerne skal i hus

Kommunen har to medarbejdere, hvis eneste opgave er at fokusere på EU. Men medarbejderne var ikke grønne på området, inden de blev ansat, hvilket gjorde det lettere at komme fra start. 

Stig Berg Norsk drev tidligere sin egen konsulentvirksomhed, hvis fokus blandt andet var fundraising. I 2017 blev han headhuntet af Vesthimmerland Kommune, og han har arbejdet som udviklingskonsulent på deres EU-hold siden da. 

- Jeg kom ind med en rygsæk fuld af kompetencer netop på det her område. Derfor vidste jeg præcis, hvordan sådan en ansøgning skal se ud, så jeg kunne gå direkte til værks, fortæller han. 

Udover Stig Berg Norsk huser kommunen en anden dedikeret medarbejder og såmænd også tre ekstra medarbejdere, som delvist arbejder på samme område. 

Derfor har de mulighed for hele tiden at kunne følge med i, hvilke puljer og projekter der kan søges. 

- Vi har udvalgt os nogle specifikke områder, som vi fokuserer målrettet på at finde EU-puljer til. Det er blandt andet sundhed, velfærds-teknologi og digital omstilling, hvilket er nogle af de projekter, som EU har mange af, siger han. 

Fra Volkswagen til Porsche

Stig Berg Norsk understreger, at nøglen til at kunne få styr på EU-fundraising er, at man har de rette kompetencer i huset. Derfor foreslår han også, at man hiver fat i medarbejdere, som i forvejen holder øje med danske puljer, og beder kommunikationsmedarbejderne hjælpe med at få rettet ansøgningerne, så de er klar til afsendelse. 

- Fordi vi har hevet nogle ind, som allerede havde styr på det, har vi mulighed for at få langt flere midler, end vi ville kunne have fået, hvis vi havde pålagt nogle helt grønne at sætte sig ind i det. For det tager lang tid. Men hvis man bare har én erfaren medarbejder, som kan lære fra sig, så skal det nok tage fart, siger han. 

Når man har medarbejdergruppen på plads, skal man være god til at hive fat i fagfolkene i forvaltningen.

- Fagpersonerne har tid til at hjælpe, det har driftsfolkene som regel ikke, og det er der, kæden hopper af for mange af kommunerne. Udviklingsfolk støder på driftsfolk, og så går det hele i stå, fortæller han. 

- Derfor er der for eksempel nogle i vores sundhedsforvaltning, der har afsat tid til at hjælpe os med at skrive de her ansøgninger. 

Den vigtigste pointe ifølge Stig Berg Norsk er, at man som kommune har øje på projektet og ikke pengene. 

- Du skal ikke lave projektet for pengenes skyld. Det skal være projekter, du alligevel ville udføre, siger han og fortsætter: 

- Det kan sammenlignes med, at du har en Volkswagen, så får du EU-midler, og så er den pludselig en Porsche, siger han med et grin. 

Brug hjælpen

Også i Vordingborg Kommune har man været rigtig gode til at få en god mængde støttemidler fra EU. Kommunen gør i høj grad brug af sit EU-kontor, som fungerer som dens øjne og ører. 

- Mit bedste råd er at tage fat i det regionale EU-kontor. Vi bruger dem mest til overvågning af programmerne, så vi ikke behøver at have et øje på det hele tiden. Det er dér, vi kan spare unødvendige ressourcer, så vi i stedet kan bruge dem på resten af processen, siger Ole Hampenberg Andersen, centerchef for Kultur, Fritid og Udvikling. 

Vordingborg Kommune har ikke ansat nogen EU-medarbejdere, men det betyder ikke, at den smed kompetencerne ud ad vinduet. 

- For flere år siden besluttede kommunalbestyrelsen at nedlægge stillingen som fundraiser, men jeg har beholdt fundraiserens kompetencer. Han er her stadig, bare med en anden titel og andre opgaver også, fortæller centerchefen. 

Medarbejderen er en udviklingskonsulent, som hovedsageligt sidder med turisme, men så har han også kompetencer til og erfaring med at søge EU-midler, så man kan hive fat i ham, når man har brug for hjælp. 

Også denne medarbejder hjælper med at overvåge EU’s programmer, så man kan holde øje med, hvornår der lander noget, der passer ind i et projekt, som kommunen allerede har planer om at udføre. 

- Vi søger ikke bare for at søge. Vi søger midlerne for at optimere, udvikle og satse på at gøre nuværende eller planlagte projekter endnu bedre, end vi kunne gøre for vores egne midler, siger han og fortsætter: 

- Det er også mit bedste råd til andre kommuner, der vil det her: Brug EU-kontorerne, få kompetencerne i hus og brug jeres netværk, alt det I kan. Udbyttet er meget større end omkostningerne til kompetencerne.