Billede
Carsten Koch er formand for beskæftigelsesrådet og fremlagde i 2014 en række anbefalinger til effektivisering af beskæftigelsesindsatsen. Man kan i denne uge møde ham på KL’s Integrationstræf 16. Foto: Lars Krabbe / Polfoto

Carsten Koch: Jobcentrene har virkelig rykket

De kommunale jobcentre har fået et langt bedre samarbejde med virksomhederne, og det vil også få flere flygtninge i arbejde. Det siger formanden for Beskæftigelsesrådet, Carsten Koch, som samtidig advarer mod at forvente mirakler.

interview

Af Susanne Sayers | [email protected]

Farvel til pipfuglekurser –goddag til en rigtig arbejdsplads. Kommunerne er blevet langt bedre til at målrette deres indsats for jobsøgende mod arbejdsmarkedet og virksomhederne. Samtidig er loven ændret, så flygtninge, som kommer til Danmark, hurtigere hjælpes ud på arbejdsmarkedet i stedet for at bruge flere år i såkaldte integrationsforløb.

Det vil hjælpe integrationen på vej, og det vil også få flere flygtninge i job, forudser Carsten Koch, der er formand for Beskæftigelsesrådet og stod bag den ekspertgruppe, som for et par år siden kom med anbefalinger til, hvordan beskæftigelsesindsatsen kunne blive mere effektiv.

– Der er sket rigtig meget, siden vores udvalg kom med anbefalingerne. Integrationsperioden er sat ned til et år, og jobcentrene har flyttet ressourcerne, så det nu er den virksomhedsrettede indsats, der er i fokus, siger Carsten Koch.

Tal fra KL viser, at 95 procent af kommunerne vurderer, at de har fået et bedre samarbejde med virksomhederne det seneste år, og Carsten Koch roser kommunerne for at bruge ressourcer på at sætte medarbejderne på jobcentrene bedre i stand til at fungere som bindeled mellem ledige og virksomheder.

Er der så kommet flere flygtninge i job?

– Man skal være sig bevidst, at vi ikke kommer til at se en effekt lige pludselig. Det er nødvendigt at afstemme forventningerne. Erfaringen siger, at det tager tid at lære dansk, og derfor fortsætter dansklektionerne også i fem år, selvom selve integrationsforløbet er skåret ned til et år. Mange job er afhængige af, at man kan dansk, siger Carsten Koch.

Han vurderer, at indsatsen måske først for alvor slår igennem i næste generation.

– Der er mange forhold, som gør det svært. Sproget er én ting, men der er også kulturelle forskelle, for eksempel at det i nogle familier ikke er særlig velset, at kvinden får et job. Det har været sædvane, at hendes job var i hjemmet. Det tager tid at ændre, men det skal ikke få os til at opgive, og jeg tror også, at vi vil se forbedringer. Men vi skal ikke forvente en jobfrekvens på højde med den danske, siger Carsten Koch.

Carsten Koch håber, at forsøgene med at flytte danskundervisningen ud på arbejdspladserne kan have en effekt. Her kan de nye danskere få et ordforråd, som er relevant for deres dagligdag, og komme i gang med at bruge det med det samme i stedet for i et klasselokale.

Nogle virksomheder siger, de villl kunne få flere flygtninge i job, hvis der ikke var så meget bureaukrati. Har de en pointe?

– Jeg vil medgive, at der er meget bureaukrati og måske også for meget. Omvendt er Rigsrevisionen ikke sådan at spøge med, så når det offentlige bruger penge på noget, skal der være kontrol med det. Men jeg håber, at vi kan gøre det lettere for virksomhederne fremover – måske ved at bruge andenaktører til at håndtere selve papirarbejdet, siger Carsten Koch.

– Systemet er nok ikke helt smidigt nok i dag.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet