Bornholm er noget for sig
De fleste mener nok, at lige netop deres hjemegn er et helt særligt sted. Men vi andre må nok indrømme, at Folkemødets værter har lidt flere argumenter på hånden end os andre, hvis det rent faktisk skal bevises.
Bornholm er mange ting. For eksempel de mange naturformer, lige fra klippe og åbent land til vandløb og skovdyb. Eller øens særlige tradition for kunsthåndværk og kultur. Og disse forskellige særpræg på Bornholm er i høj grad et resultat af en fysisk adskillelse fra hovedlandet. Det gør det hårdt for Bornholm, når fiskeriet svigter, eller sneen vælter ned. Men frygt ikke for konsekvenserne for Folkemødet, siger borgmester Winni Grosbøll (S).
”Somme tider skal man ud af de faste rammer. Jeg tror, der sker noget med mennesker, når man flytter sig, særligt ud over havet og ud til en ø. Du rykker dig ikke mentalt på den måde, hvis du bare kører i tog,” siger hun.
Det er heller ikke et tilfælde, at det svenske forbillede for Folkemødet også ligger på en ø, Gotland, og de første stadier af Bornholms proces hen mod at blive festival-ø hang da også sammen med et EU-samarbejde i Øresund.
Sådan et samarbejde står i stærk kontrast til dengang, hvor svenskekongen kort overtog Bornholm i 1658, kun for at få sin kommandant dræbt af bornholmske oprørere. Eller hvor Sovjetunionen bombede og siden besatte øen i 1945. Heldigvis bliver Folkemødet ’kun’ en kamp på ord og ikke en sag for den nærliggende fæstning Hammershus.
Da et flertal af bornholmere i 2001 stemte for regionskommunen, blev man foregangs-ø for andre kommuner, der skulle sammenlægges. Idéen om ’en ø-en kommune’ har dog været et tema gennem årtier.
Dengang øen kom tilbage til den danske krone, fik man særlige undtagelser fra skat og værnepligt. Og faktisk er der stadig politiske særregler i området den dag i dag: Øen vælger to folketingsmedlemmer, selvom befolkningen kun berettiger til ét. Og tæt ved Bornholm finder man øerne Ertholmene, der ikke tilhører nogen kommune, men hører under staten.
