Den årlige økonomiske håndsrækning til en række trængte kommuner er på vej, og i år er puljen på i alt 620 mio. kr.

Pengene skal ses som et supplement til et udligningssystem, som hvert år fordeler penge mellem alle landets kommuner.

50 kommuner havde søgt særtilskuddet, og 18 kommuner har fået del i pengene, der skal hjælpe med at forbedre økonomien i pressede områder.

Oplagt er det at få tanken, at kommunerne er glade for at få del i millionerne. Og jo, borgmestrene i Lolland og Langeland - nogle af de kommuner, der får mest - er også isoleret set tilfredse med at få nogle midler.

Men de ekstra penge ville slet ikke være nødvendige at give, hvis udligningssystemet havde været retfærdigt indrettet, siger Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

- Det er selvfølgelig positivt, at vi får så meget, fordi vi kan dokumentere, at vi har en række udfordringer, vi skal have løst. Det kunne have været værre, og det er en håndsrækning. Men det viser også, at den her udligningsmodel, man lavede en revision af i 2020, bare ikke virker. Det burde ikke være sådan, at 18 kommuner skal have særtilskud, siger han.

"Ekstraordinært højt niveau for særtilskud"

Pengene i udligningssystemet bliver fordelt alt efter kommunernes vilkår, eksempelvis deres indtægter og udgifter, men rammer altså ifølge Schou Rasmussen skævt.

- Der er kommuner, der ikke kan løfte servicesystemet med den udligning, der er, siger Holger Schou Rasmussen, der dog finder et lille håb i, at statsminister Mette Frederiksen (S) har åbnet for at se på udligningssystemet efter et valg.

Ifølge indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) er der ellers tale om et "ekstraordinært højt niveau for særtilskud".

- Jeg håber, at de 18 kommuner bruger denne mulighed til at investere i tiltag, der kan understøtte en langsigtet forbedring af deres økonomiske situation, udtaler han i en pressemeddelelse.

Kun en tredjedel i beskæftigelse

Pengene giver noget luft, anerkender Tonni Hansen (SF), borgmester i Langeland Kommune, men også han har fokus på det ifølge ham fejlagtige udligningssystem.

- Helt overordnet synes jeg jo, det er ærgerligt, vi overhovedet har et system, hvor det er nødvendigt at have de her særtilskudspuljer. Det er et symptom på, at udligningssystemet trænger til en revision, siger han.

- Når vi ser Danmark som et hele, går det jo meget godt i vores samfund. Men piller man ud kommunevis, er vi nogle kommuner, der løser store sociale opgaver, som andre kommuner ikke på tilsvarende måde gør.

Han nævner blandt andet, at kun en tredjedel af indbyggerne i Langeland Kommune er i beskæftigelse.

- Nogle af de tandhjul, man byggede ind i maskinen (ved revisionen af udligningssystemet i 2020, red.), løber den forkerte vej. Der er i hvert fald tre-fire områder, hvor det er skævt, og hvor man kommer til at støtte de forkerte kommuner.

- Det går ud over en kommune som min, siger Tonni Hansen.