Borgmestre er positive over for stram styring

Både borgerlige og socialdemokratiske borgmestre er åbne over for den nye regerings oplæg til en stram styring af den kommu nale økonomi.

rundspørge

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Stramme tøjler kan tilsyneladende ikke skræmme landets borgmestre længere. For selvom tøjlerne måske bliver løsnet en smule, så vil kommunerne fortsat blive holdt i et fast greb af den nye regering. Efter at være tiltrådt som økonomi- og indenrigsminister, valgte Margrethe Vestager (R) som noget af det første at aflyse S og SF’s løfte fra valgkampen om at tillade en vækst på 1,4 procent i den offentlige sektor. 

Samtidig står det også klart, at regeringen vil indføre en budgetlov og flerårige økonomiske aftaler, om end i en modereret version i forhold til det, som den borgerlige regering har lagt op til.

Scenariet med en fortsat stram styring tager en række borgmestre godt imod. Kommunen har talt med 11 lokalpolitiske ledere rundt om i landet, og her er der både socialdemokratiske og borgerlige roser til regeringens udspil på det økonomiske område.

”Det synes jeg, der er behov for, så det passer mig fint,” siger Erik Lund (K), borgmester i Allerød, om udsigten til, at Folketinget sætter et loft for de kommunale udgifter. Særligt godt vil det ifølge ham være, hvis budgetloven kombineres med en afskaffelse af de kollektive sank­tioner ved budgetoverskridelser.

Han synes også, det er fint med en begrænsning af den offentlige sektors vækstramme. Den prioritering har Lollands socialdemokratiske borgmester, Stig Vestergaard, heller ikke det store problem med.

 ”Der skal jo være nogle penge på bogen, før man kan bruge dem. Så hellere tage nogle få sure år og så få en masse gode bagefter,” siger Stig Vestergaard.

Aabenraas borgmester er en smule mere fåmælt, men langt fra overrasket på grund af Radikales centrale rolle i regeringen.

”Det er vel også en følge af, at man forventer et underskud på 100 milliarder kroner. Så får vi ikke lov til at udvide, men skal i stedet holde den stramme linje,” siger Tove Larsen (S).

Mistillidslov

I Faaborg-Midtfyn er borgmester Hans Jørgensen (S) ikke ligefrem begejstret for udsigten til en budgetlov, men har derimod forståelse for, at vækstrammen begrænses.

”Man er jo nødt til at gå så langt, som flertallet vil, også selv om vi hver for sig måske godt kunne have nogle andre ønsker,” siger Hans Jørgensen.

Anderledes klar i mælet og entydig positiv er Ringsteds borgmester, Niels Ulrich Hermansen (V)

”Det lyder jo meget, som det blå blok havde lagt op til. Med den økonomiske udfordring, landet står over for, så ville jeg være blevet mere overrasket, hvis man havde åbnet sluserne op for kommunerne. Prioriteringen er fuldt forståelig og virker ­meget ansvarlig,” siger Niels ­Ulrich Hermansen. Det er imidlertid ikke alle, der har armene oppe over hovedet i begejstring over den nye regerings stramme greb om den kommunale økonomi. En af de mest kritiske stemmer kommer fra Kalundborgs borgmester og medlem af KL’s bestyrelse, Martin Damm (V).

”Jeg kan ikke se, hvad vi skal med en budgetlov. Kommunerne har været ude i en hård opbremsning og overholder budgetterne nu, så det er mest af alt en mistillidslov. Og dybest set er det unødvendigt,” siger Martin Damm.

Også Ole Bjørstorp (S) fra Ishøj er stærkt kritisk. Selv om det i hans øjne virker som et fremskridt fra den tidligere nulvækst, så ønsker han sig endnu friere rammer. Og Margrethe Vestagers udmelding om yderligere begrænsning af vækstrammen kalder han for ”noget skidt”, fordi kommunerne generelt har brug for et højere økonomisk rådighedsbeløb.

Skuffende køreplan

Konservative har på Christiansborg været stærkt forhippet på at presse de kommunale udgifter ned, men blandt nogle af partiets borgmestre tegner der sig et andet billede.

”Jeg synes, at det her med en budgetlov er helt forfejlet. Det begrænser kommunernes frihedsgrader, vi skulle hellere bevare vores selvstyre,” siger Knud Kristensen fra Vesthimmerland.

Partikollegaen på Samsø, Jørn Nissen, kalder det for en regulær videreførelse af borgerlig politik. Og selv om han selv er borgerlig, er det ikke en politik, han bryder sig om.

”Jeg er stærkt utilfreds med, at man ikke vil leve op til sit valgløfte om at tillade en vækst på 1,4 procent i de offentlige udgifter. Det kan vi ikke bruge til noget i kommuner, som er hårdt presset i forvejen,” siger Jørn Nissen.

Han er helt generelt ærgerlig over det regeringsgrundlag, der er blevet lagt frem.

”Jeg er skuffet over det, for det ligner slet ikke noget af det, der blev lagt op til i valgkampen. Der var mange flere toner om, at nu skulle der gang i væksten, og der skulle gang i kommunerne. Og det kan jeg da ikke lige få øje på her,” siger Jørn Nissen.

Han er ikke alene om sin skuffelse. Således konstaterer for eksempel Ole Bjørstorp, at der ”set med kommunale briller er for lidt at komme efter”. Venstres borgmester i Kolding, Jørn Pedersen (V) savner mere konkrete anvisninger til handling frem for kun flotte ord.

”Der hvor man kan være skuffet er, at det ikke er særligt konkret, så det er svært at forholde sig til. Hvad er det, som de vil af vækst i forhold til kommunerne, hvad er det, der skal igangsættes? Der synes jeg, at vi har brug for hurtige svar, så vi ikke kommer til at stå i stampe i forhold til de indsatser, vi laver i dag,” siger han.

Udligningsreform

Den største skuffelse er dog klart de manglende ord om en mulig udligningsreform. Derfor lever regeringsgrundlaget heller ikke op til forventningerne fra SF’s borgmester i Syddjurs, Kirstine Bille.

”Nej, det gør det ikke, fordi vi havde håbet, at der stod noget om udligningsreformen. Og så vidt jeg kan se, så er den nævnt med lige nøjagtig nul ord,” konstaterer hun.

Kirstine Bille har ellers selv været i kontakt med landsledelsen og bragt netop udligningsreformen ind på forhandlingsbordet.

”Vi er i hvert fald nogle kommuner med neglene mellem tænderne, som tænker, at det her er bare ikke godt nok. Vi frygter, at det bliver en ny syltekrukke, og at det bare ingenting bliver til,” siger Kirstine Bille.

Knud Kristensen mener, at en udligningsreform ligefrem vil kunne erstatte en budgetlov, fordi en reform ville betyde, at kommunerne under ét vil kunne lægge nogle fornuftige budgetter. Han illustrerer pointen med, at man i Vesthimmerland har 7,5 medarbejdere per 1.000 borgere, mens flere større kommuner har 16-18 ansatte per 1.000 borgere.

”Det er en forskel, der vil noget. Så der er andre betingelser, her hvor jeg bor,” siger Knud Kristensen.

Martin Damm fra Kalundborg havde ikke så store forventninger til regeringsgrundlaget, og derfor er han heller ikke som sådan skuffet.

”Men der var nok nogle, der troede, at nu ville træerne vokse ind i himlen, og det er klart, at de må være slemt skuffede,” siger han.

Men ikke Erik Lund fra Allerød.

”Det er jo rent borgerlig politik, og det har jeg det fint med. Jeg tænker både på den stramme styring og på de skattenedsættelser, som man fra konservativ side har sagt, at man gerne vil have.”

 

Research er foretaget af Sidsel Vinther Breau, Camilla Boyhus Madsen og Samira Masoudi.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet