Borgerlige hælder mod dansk fattigdomsgrænse

Findes der fattige i Danmark? Det spørgsmål har før delt højre- og venstrefløjen i dansk politik. Men på en nylig konference debatterede socialordførere fra Venstre, Konservative og SF en officiel dansk fattigdomsgrænse, og enigheden om, at fattigdom eksisterer, og at den bør identificeres, var slående. Blandt partierne var der kun mindre kivsmål om, hvordan vi metodisk afgrænser og definerer fattigdom.

- Helt ærligt, så har jeg ikke noget imod, at der kommer en fattigdomsgrænse, sagde Eyvind Vesselbo (V), men tilføjede, at partierne vil komme til at skændes om, hvor den skal ligge.

De Konservative, som tidligere har afvist en fattigdomsgrænse, viser nu også mere velvilje.

- Jeg synes, en fattigdomsgrænse er relevant i forhold til at blive bedre til at hjælpe dem, som har behov for det. Det håber jeg, vi kan arbejde med via en fattigdomsgrænse plus nogle andre indikatorer. Jeg er meget tilhænger af, at vi får nogle gode målemetoder, sagde Benedikte Kiær (K). På trods af hvad der blev kaldt 'en lille disput' mellem Eyvind Vesselbo og Anne ­Baastrup (SF), fokuserede han på deres enigheder.

- Der er ikke rigtig nogle fløje her. For Anne Baastrup og jeg er jo sådan set meget enige, når hun nævner en fattigdomsgrænse og nogle indikatorer, sagde han.

Tvivl om metoden

Der findes flere metoder til at udregne en fattigdomsgrænse, som rangerer fra rent økonomiske definitioner til bredere opgørelser, der inddrager flere fattigdomsindikatorer såsom arbejdsintensitet og materielle afsavn. Anne Baastrup og Benedikte Kiær var fortalere for en operationel grænse med få indikatorer, så fattigdomsdefinitionen ikke bliver forplumret og svær at arbejde med. Eyvind Vesselbo advarede til gengæld mod en skarp indkomstgrænse uden hensyn til de øvrige aspekter.