Borgerlige EP-kandidater på landbrugsstøtten

Både Venstre og De Konservative går ind for en afskaffelse af EU’s landbrugsstøtte, så der kan komme ens vilkår for europæiske landmænd. Det på trods af, at flere EP-kandidater fra de to partier selv modtager støtte.

støtteordning

Af Morten Munkholm | [email protected]

Landbrugsstøtten er penge ud ad vinduet, sagde De Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, forud for, at han i 2009 blev valgt.
En holdning, han stadig har den dag i dag, på trods af, at han selv har modtaget nogle af de penge, der kommer ud ad EU’s vindue, til det landbrug, han havde nord for Odense frem til 2011. Ifølge farmsubsidy.org drejer det sig om cirka 40.000 kroner om året.

- Ja, det har jeg da selvfølgelig. Jeg drev jo en selvstændig virksomhed ligesom alle andre landmænd, og jeg har fulgt de regler, der gælder for alle landmænd i kongeriget, fortæller den tidligere erhvervsminister, der altså samtidig med at have modtaget støtten har forsøgt at forhindre den i Parlamentet.

- Problemet er, at samtlige kandidater ville afskaffe landbrugsstøtten ved sidste valg. Det vil de sikkert også i dag, men vi løber ind i virkeligheden i Bruxelles, siger Bendt Bendtsen, der stemte imod sin gruppe, da EU’s budget skulle vedtages, på grund af netop landbrugsstøtten.

Venstre følger trop

Også partiet Venstre har et par kandidater på listen til det kommende Europa-Parlamentsvalg, der har klare interesser i landbrugsstøtten, men som samtidig vil afskaffe den - for eksempel partiets kandidat i Trekantsområdet, Asger Christensen, der ifølge ham selv modtager en lille million om året fra EU.

- Da jeg var ung og idealistisk, mente jeg, at vi lige så godt kunne smide landbrugsstøtten helt væk. Men jeg erkender i dag, at støtten er blevet indarbejdet i markedet, så jord- og ejendomspriser også følger støttemulighederne. Derfor er vi nødt til at udfase støtten langsomt, fortæller han.

På den måde er han på linje med resten af sit parti og dets spidskandidat Ulla Tørnæs.

- Vi går ind for, at landbrugsstøtten udfases, men det skal ske i en større sammenhæng, så det ikke går ud over mulighederne for at opretholde en fødevareproduktion i Europa, siger den tidligere undervisningsminister, hvis mand er svinebonde og ifølge farmsubsidy.org får næsten 750.000 kroner om året i støtte.

- Baglandet og min mand er enige i det her, for danske landmænd er konkurrencedygtige og producerer et godt produkt. Det er ikke sådan, at de gerne vil have støtte, men det er nu engang sådan, systemet historisk set er blevet indrettet, forklarer Ulla Tørnæs.

Renationalisering

Ved de seneste budgetforhandlinger i EU blev landbrugsstøtten sænket frem mod 2020, men slet ikke nok, mener Bendt Bendtsen, der samtidig er kritisk overfor, at det blev muligt at overføre 15 procent fra søjlen med landdistriktsstøtte over til søjlen med individuel støtte til landmænd eller omvendt.

Det betyder nemlig, at et land som Frankrig vil give mere individuel støtte til deres landmænd, som i forvejen er kendt for at få en hel del ud af EU’s støtteprogram.

- EU er faktisk ved at renationalisere landbrugspolitikken fremfor at sikre ens vilkår for alle landene, siger Bendt Bendtsen.

Noget, som også Ulla Tørnæs er stærkt bekymret over.

- Hvis man først erstatter EU’s støtte med national støtte, hvor det er de enkelte statskassers størrelse, der afgør landmændenes produktion, vil Danmark blive meget dårligt stillet, siger hun.

Derfor vil Venstres parlamentarikere arbejde for en global ordning, hvor al landbrugsstøtte langsomt bliver udfaset, når de indtager kontorerne i Bruxelles efter forårets valg - en ordning, de godt selv ved vil have lange fremtidsudsigter.
- Selvom jeg skulle blive valgt ind, bliver det nok ikke i min parlamentstid, det sker, siger Asger Christensen.

EU

Tilmeld dig nyhedsbrevet