Venstre mener, at de nuværende rammer kan være en forhindring for progressive skoleledere.
Foto: Katinka Hustad / Polfoto
Venstre mener, at de nuværende rammer kan være en ”forhindring for progressive skoleledere”. Foto: Katinka Hustad / Polfoto

Borgerlige byrødder dumper kønsopdelt undervisning

Konservative og Dansk Folkeparti rynker på næsen ad Venstre-forslag om mere kønsopdelt undervisning i folkeskolen. Det ønske har man ikke i kommunerne, og der mangler fagligt belæg, lyder kritikken.

folkeskolen

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Venstre vil give Søren og Mette mere kønsopdelt undervisning. Eller sagt på en lettere forenklet måde, skal stillepigerne have mere fred for vilde drenge. Og drenge skal kunne boltre sig uden at forstyrre andre. Forslaget blev iscenesat ved, at V-formand Lars Løkke Rasmussen i sidste uge besøgte Tagensbo Skole i det københavnske Nordvestkvarter med et kamerahold for især at understrege behovet for maskuline rum i en feminin skoledag.

– Underviserne skal kunne tilrettelægge undervisningen, så der tages højde for både de superaktive drenge og de stille piger, hvis man skal blive lidt i stereotyperne, siger Karen Ellemann, der er folkeskoleordfører for Venstre.

Men forslaget får en kold skulder fra flere borgerlige borgmestre.

- Det er ikke noget, som jeg kan se noget behov for. Det er den enkelte elev, man skal tage hensyn til. Jeg hører overhovedet ikke noget ønske om det hos folkeskolerne i vores kommune, siger Torsten Nielsen, konservativ borgmester i Viborg.

Heller ikke i Køge fornemmer borgmester Flemming Christensen (K) noget ønske om kønsopdelte klasser.

- Det er ikke et tema, der er rejst i min kommune. Hvem skulle det gavne – en ren drengeklasse? Tænker jeg på min egen skoletid, så kunne det skabe en masse støj, siger han.

Høje Taastrup-borgmesteren Michael Ziegler (K), der var med til at forhandle lærernes arbejdstidsbestemmelser på plads, så folkeskolereformen kunne gennemføres, mener, at det vigtigste er, at de enkelte skoler har så stor  råderet over undervisningen som muligt:

- Jeg har ikke hørt noget ønske om det. Jeg synes ikke om at lave fag, der på forhånd er kønsopdelt. Men man må gerne lave fag, der henvender sig mere til drenge end piger.

Kan kønsopdele

Den nye folkeskolelov giver mulighed for, at underviserne kan kønsopdele i begrænsede perioder i enkelte fag, men elevernes køn må ikke være en forudsætning for at tage et enkelt fag. Det understregede undervisningsminister Christine Antorini (S) også i august, da det kom frem, at flere kommuner havde oprettet valgfag “kun for drenge” og “kun for piger” i 7.-9. klasse. Karen Ellemann anerkender, at den nuværende folkeskolelov ikke giver mulighed for fuldstændig adskillelse i enkeltfag, men hun holder fast i, at mere kønsopdeling er en god idé:

- De her rammer kan være en forhindring for progressive skoleledere, der ønsker at skabe større dynamik i undervisningen. I øjeblikket kan man ikke lave fag, der er kønsopdelt over et helt skoleår, men man kan lave forsøg med opdelt undervisning i tre til fem måneder og så vurdere effekten af det.

Venstre-forslaget møder stor skepsis hos DF’s undervisningsordfører Alex Ahrendtsen, der også sidder i byrådet i Odense.

- Jeg har aldrig hørt nogen i byrådet ytre ønske om mere kønsopdelt undervisning, siger han og retter en løftet pegefinger mod Venstre:

- Jeg forstår simpelthen ikke Venstre. Nu er det anden gang, partiet kommer med forslag, som de ikke havde med under forhandlingerne om folkeskolereformen. Vi lovede hinanden efter folkeskoleaftalen, at nu skulle skolen have ro. Og så evaluerer vi løbende. Nu kommer de gudhjælpemig med noget nyt. Skulle vi nu ikke se, om skolerne bruger de muligheder, som de har? Lad nu skolen få noget ro.

Faglig modstand

Jeanne Jacobsen, skoleleder på Tagensbo Skole, hvor Lars Løkke var på besøg, kan slet ikke se nogen faglig fornuft i Venstres forslag om mere kønsopdelt undervisning.

- Man skal diskutere børn ud fra, at de er børn, og ikke ud fra deres køn. Man kan ikke opstille de her stereotyper. Jeg kan jo se, at verden ikke hænger sådan sammen. Det giver ikke mening at sige, at der skal være en type undervisning til drenge og en anden til piger, siger hun og tilføjer:

- Det handler om at give mulighed for differentieret undervisning.

Thomas Nordahl, professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark i Norge, har forsket i, hvordan piger og drenge lærer bedst i skolen. Han mener ikke, at der er noget fagligt grundlag for at sige, at kønnene vil have gavn af opdelt undervisning:

- Der er meget lidt forskning, som støtter kønsopdelt undervisning. Det er meget vigtigt, at piger og drenge lærer at være sammen i skolen, siger han og tilføjer:

- Erfaringen er, at især drenge lærer bedst, hvis undervisning er meget struktureret. Der skal være meget klare krav til læringen og tydelige voksne. Og det samme gælder egentlig også for piger. Drengene har dog brug for mere ros og opmuntring. Drengene får nemt negative erfaringer, hvis de bliver mødt med kritik.

”Jeg har ikke hørt det synspunkt i min kommune. Men der foregår en række aktiviteter, hvor man inddeler efter forskellige forhold, herunder også køn. Jeg er ikke tilhænger af, at man stiller obligatoriske krav om kønsinddeling. Det kan være interesseopdelt, men det må ikke blive tvungen kønsopdeling. Men differentieret undervisning for den enkelte kan være en god idé.”

”Ja, det kunne godt være en god idé. Drenge og piger er forskellige, og de forstyrrer hinanden. Vi skal til at kigge på folkeskolen i Greve. Det kunne godt være noget, som vi vil gøre mere ud af. Håndværksmæssige fag kunne man godt målrette til drengene i de store klasser.”

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet