Hvilken rolle kan og skal frivillige spille i fremtidens velfærdssamfund? Det var et af de centrale spørgsmål på andendagen af Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg. 

I ugen op til det politiske topmøde viste en ny undersøgelse af Momentum, at et flertal af danskerne tror, at det bliver nødvendigt med flere frivillige på ældreområdet, og at mange danskere er positivt stemte over tanken. 

Otte ud af ti danskere bakker op om, at frivillige fremadrettet skal spille en rolle i fx  spisefællesskaber, udflugter, kortspil, sang og andre sociale arrangementer, ligesom de skal sidde ved døende i vågetjeneste. 

Netop vågetjenesten nævner Jette Runchel, præsident i Røde Kors’ hovedbestyrelse og tidligere kommunaldirektør i Albertslund Kommune, som et godt eksempel på, hvordan frivillige spiller en aktiv rolle i det moderne velfærdssamfund. 

- Tidligere blev vågetjenesten udført af professionelle, mens det i dag er en opgave, der i høj grad udføres af frivillige, siger hun på Kommunalpolitiske Topmøde. 

Civilsamfundet er udpeget til at skulle spille en central rolle for fremtidens velfærdssamfund, når der bliver flere ældre og færre hænder til at tage sig af dem. Samtidig oplever flere og flere både unge og ældre ensomhed, som civilsamfundet også kan hjælpe. 

Jette Runchel understreger dog, at selvom der er et stort potentiale for kommunerne ved at inddrage civilsamfundet, skal man ikke betragte civilsamfundet som serviceleverandør. 

- Det er fortsat kommunernes opgave at sikre borgernes rettigheder, men vi kan tilbyde noget andet end det, kommunerne kan. Vi skal ikke erstatte kommunalt ansatte, men vi kan tilbyde en anden form for hjælp til fx sårbare eller ensomme, end kommunerne kan, siger Jette Runchel. 

Hun opfordrer derfor kommunerne til at række ud til de frivillige organisationer og fremhæver blandt modtagelsen af de fordrevne ukkrainere, hvor kommunerne med succes  rakte ud til borgerne og spurgte om hjælp. 

Derudover fremhæver hun, hvordan frivillige kan blive en stor ressource i forhold til at hjælpe ensomme unge og ældre, eller fx overgangen til bolig for hjemløse.

Der er dog brug for, at man får et mere formaliseret samarbejde med de frivillige organisationer og en forventningsafstemning om opgaverne.

- Vi kan se, at vores velfærdssamfund er under forandring, og jeg tror, at der er mange, som i fremtiden skal tage mere ansvar. Vi bliver derfor nødt til at have en snak og forventningsafstemning om, hvad civilsamfundet skal levere, siger hun. 

Stabil frivillighed

Selvom frivilligheden i Danmark har ligget på et stabilt niveau de seneste mange år – 40 pct. af danskerne arbejdede frivilligt i 2020, viser en undersøgelse af Vive –  er frivilligheden alligevel under forandring. Det fortæller Helle Hygum Espersen, chefanalytiker hos Vive. 

- Uanset kampagner og forskellige strategier for at få flere til at engagere sig frivilligt har det ikke rykket særligt meget på niveauet, hvor vi i dag ligger på samme niveau som for 20 år siden. Vi er dog frivillige på en anden måde i dag, det er mere baseret fra enkelt sag til enkelt sag end i en organisation, mere ad hoc og i færre timer, siger hun. 

Selvom et stort flertal af danskerne ser positivt på mere frivillighed i fremtidens velfærdssamfund, er det alligevel kun 28 pct. af danskerne, som kan se sig selv som frivillige på ældreområdet, mens 48 pct. svarer direkte nej i Momentum-undersøgelsen. 

Helle Hygum Espersen understreger også, at det er vigtigt, at man ser den potentielle ressourcer på den rette måde i kommunerne – som en ekstra hjælp, der er drevet af motivation og ikke som erstatning eller besparelser i egen service. 

- Den største udfordring er, hvis kommunerne kommer til at overstyre frivilligindsatsen og forsøger at proppe den ned i en eller anden kommunal dagsorden, siger hun. 

Derfor kræver det også nye kompetencer i kommunerne, hvis man skal opnå et optimalt samarbejde med civilsamfundet. 

- Det kræver en ny faglighed at arbejde med frivillige, men også at man får skabt en tillid i kommunerne, så de ansatte ikke er bange for, at de frivillige kommer til at gøre de ansatte overflødige og frygter at miste deres job, siger Helle Hygum Espersen. 

Skaber forståelse for prioriteringer

Det er ikke blot som frivillige, civilsamfundet og borgerne kan være med til at forme fremtidens velfærdssamfund. I en lang række kommuner er man begyndt at arbejde aktivt med borgerting og skrue op for borgerinddragelsen på nye områder. 

I Greve Kommune har man tidligere inddraget borgerne til at udforme kommunens klimaindsats. Det har været en succesfuld oplevelse, og derfor har man nu også inviteret borgerne til at indgå i en ‘velfærds-borgersamling’. 

- Politik har været på vej til at blive et “dem” og “os”, men vi kan se, at det har været lettere at få vedtaget vores klimaindsats, når borgerne har været med undervejs og er kommet med deres anbefalinger. Vi kan se, at borgerne i højere grad har taget politikken til sig, siger Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve. 

Mange har talt om den voksende kløft mellem borgernes forventninger til velfærden og den velfærd, som kommunerne har mulighed for at levere. Pernille Beckmann mener, at borgerting og -inddragelse er en effektiv måde at bygge bro over den kløft. 

- Ingen fra Christiansborg hjælper os med at få lavet en forventningsafstemning med borgerne om velfærdsniveauet. Vi er nødt til at skære for at få budgetterne til at hænge sammen, og det kan borgerne være med til, siger hun. 

Ved borgersamlingen får borgerne desuden ny viden om kommunernes økonomi, og det skaber en ny forståelse for, hvorfor det er nødvendigt med svære prioriteringer. 

- Vi hører altid i starten fra borgerne, at man da bare kan sætte skatten op, men det kan vi jo ikke. Nu får borgerne den viden og forståelse for udfordringerne, som vi har, fortæller Pernille Beckmann. 

Der er allerede 300 ansøgninger til at være med i projektet i Greve, og borgmesteren mener, at det er helt oplagt, at det er kommunerne, som er med til at gå forrest med fremtidens borgerinddragelse. 

- Selvfølgelig ligger det bedst ude i kommunerne. Det er os, der er tættest på borgerne, og det er også os, der får skældud på biblioteket, når borgerne er utilfredse med vores beslutninger. Når vi tager borgerne med på råd og giver dem den viden og kompleksitet, som vi politikere er belastet af, så stiger både forståelsen og tiltroen til lokalpolitikerne, siger Pernille Beckmann.