Kommunen.dk
MENU

Børnefamilier lever i usikkerhed om tilskud

Et tilskud til trængte familier mangler flertal i Folketinget. Pengene skulle gå til sport og fødselsdage, men sådan er det ikke blevet, siger Mødrehjælpen.

Børnefamilier lever i usikkerhed om tilskud

Et tilskud til trængte familier mangler flertal i Folketinget. Pengene skulle gå til sport og fødselsdage, men sådan er det ikke blevet, siger Mødrehjælpen.
  Siden 2019 har forældre på kontanthjælp kunnet få et børnetilskud. Det står til at udløbe i det nye år. Pengene var ment som hjælp til fritidsaktiviteter, men med de stigende priser går de i mange familier til mad og husleje.
  Siden 2019 har forældre på kontanthjælp kunnet få et børnetilskud. Det står til at udløbe i det nye år. Pengene var ment som hjælp til fritidsaktiviteter, men med de stigende priser går de i mange familier til mad og husleje.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix
29. nov 2022
RITZAU

Tusindvis af forældre på kontanthjælp risikerer at stå med et hul i økonomien i det nye år.

Under en førstebehandling i Folketinget tirsdag afviste Socialdemokratiet at støtte det midlertidige børnetilskud, som blev indført i 2019.

Begrundelsen er, at regeringen efter valget er trådt tilbage og derfor ikke vedtager lovgivning, siger fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Ritzau.

Om Socialdemokratiet vil støtte en forlængelse af tilskuddet, når der er dannet en ny regering, vil han ikke garantere.

- Socialdemokratiet er grundlæggende optaget af, at der er bedre vilkår for børn, men at der samtidig er en gevinst ved at være i at arbejde, siger Peter Hummelgaard.

- Men det er jo klart, at når vi ikke nåede at lovgive om det, og det nu bortfalder, så vil det alt andet lige være op til en diskussion i det nye Folketing.

Meldingen kommer, selv om det er Socialdemokratiet selv, der før valget fremsatte et lovforslag om at forlænge tilskuddet. Det skete 5. oktober, hvor Mette Frederiksen (S) udskrev valget, og derfor nåede det ikke at blive stemt igennem.

EL: Minister vender de fattige ryggen

I stedet er et forslag fremsat af Enhedslisten, hvor socialordfører Victoria Velasquez kritiserer Peter Hummelgaard for at vende de fattige ryggen.

- Vi risikerer, at folk kommer til at stå uden indkomst. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet vil lade de fattige overleve på almisser eller sikre dem ordentlig hjælp.

Også kolleger i Socialdemokratiet har opfordret til en forlængelse.

Senest Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), som i et opslag på Facebook advarer mod at "gøre de fattigste børnefamilier fattigere":

- De mest basale fødevarer er steget både 20 og 30 pct. Det midlertidige børnetilskud skal forlænges. Også selv om der pågår regeringsforhandlinger, og Folketinget ikke er helt i omdrejninger efter valget.

Da tilskuddet blev indført, var formålet at afhjælpe børnefattigdom og sikre, at alle børn i Danmark vokser op med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

De mest basale fødevarer er steget både 20 og 30 pct. Det midlertidige børnetilskud skal forlænges. Også selv om der pågår regeringsforhandlinger, og Folketinget ikke er helt i omdrejninger efter valget.

Ligesom deres kammerater skulle de eksempelvis kunne være aktive i fritiden.

Sådan er det ikke gået, siger direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen:

- Fra de samtaler, som vores socialrådgivere har med familierne, ved vi, at pengene bruges på dagligvarer, husleje og opvarmning. Havde du spurgt mig for to år siden, ville jeg have sagt, at der også var råd til at melde barnet ind i en spejderklub eller invitere til fødselsdag. Men med de stigende priser kan mange familier end ikke få hverdagsøkonomien til at hænge sammen.

Foruden Socialdemokratiet står Radikale Venstre, SF og Enhedslisten bag tilskuddet, som uden en forlængelse stopper fra 1. marts.

Lige nu forhandler Mette Frederiksen om at danne en bred regering, hvor der også er blå partier med.

Herunder Venstre, hvor arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen i en mail skriver, at partiet ønsker at tilbagerulle offentlige ydelser, som især går til arbejdsløse indvandrere.

- I Venstre mener vi, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor støtter vi ikke forslaget, som gør det mindre attraktivt at tage et arbejde.

Tilskud skal lukke alle børn ind i fællesskaber

  • Børnetilskuddet blev vedtaget i december 2019 af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.
  • Formålet er at afhjælpe børnefattigdom og at sikre, at alle børn i Danmark vokser op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.
  • Tilskuddet gives skattefrit til familier med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre er på kontanthjælp eller andre lignende ydelser.
  • Tilskuddet udgør fra 563 kroner per barn om måneden til 717 kroner per barn, alt efter hvilken ydelse forældrene modtager.
  • Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 665 kroner om måneden uafhængigt af antallet af børn.
  • Eksempelvis vil en enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med to børn modtage cirka 1900 kroner om måneden, mens et par på kontanthjælp over 30 år – ligeledes med to børn – vil modtage cirka 800 kroner.
  • Ved indførelsen af tilskuddet blev det skønnet, at det ville omfatte cirka 14.300 børnefamilier og cirka 27.900 børn.

Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR