Det fremføres ofte, at diverse offentlige ydelser skal aftrappes i takt med stigende indkomst. Blandt andet boligstøtte og børnechecken har været nævnt i debatten. Tanken er umiddelbart logisk ud fra en betragtning om, at personer der har høj indkomst, ikke behøver støtte fra det offentlige. Imidlertid skal man være opmærksom på, at aftrapningen af børnechecken i takt med en voksende indkomst vil virke på samme måde som en forhøjelse af marginalskatten. Rammes man af indkomstaftrapning, bliver gevinsten ved at arbejde ekstra ikke bare reduceret af marginalskatten. Gevinsten bliver også reduceret af en lavere børnecheck, for hver time man arbejder ekstra. Dermed reduceres incitamentet til at arbejde, og det betyder mindre arbejdsudbud. Derfor bør indkomstaftrapning af børnechecken m.v. tænkes ind i en skattereform. 

Følgende eksempel illustrerer pointen. Der tages udgangspunkt i en model, hvor børnechecken aftrappes i indkomstintervallet 800.000 kroner til 1,3 millioner kroner for husstandsindkomster. I denne situation vil den sammensatte marginalskat blive forøget med 2,1-10,2 procent, afhængigt af om man har 1-3 børn. Dermed øges den øverste marginalskat fra 56,1 til 58,2-66,2 procent. Hvis man har 4 eller 5 børn, bliver forøgelsen af den sammensatte marginalskat endnu højere.

Hvis man skal undgå en stigning i den sammensatte marginalskat, kræver det i princippet en skattereform, der reducerer topskatten med 10 procentpoint eller mere. Man skal herudover være opmærksom på, at man gør skattesystemet mere kompliceret, fordi borgerne nu også skal regne i scenarier for indkomstaftrapning.

Lavere marginalskat end Tyskland

Et mere simpelt alternativ til indkomstaftrapning er, at man halverer børnechecken, der i dag koster 14,6 milliarder kroner i offentlige udgifter.  Dette giver godt 7 milliarder kroner i budgetforbedring. For de penge kan man reducere topskatten fra 15 til 7½ procent. Det vil bringe marginalskatten ned fra cirka 56 til 49 procent og øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer. Dette svarer til målsætningen i Thornings regeringsgrundlag. Hvis man helt afviklede børnechecken, ville budgetforbedringen udgøre 14,6 milliarder kroner. For det beløb kunne man finansiere en fjernelse af topskatten. Den højeste marginalskat ville da udgøre 42 procent mod 56 procent i dag. Dermed ville Danmark få en marginalskat, der er lavere end i Storbritannien og Tyskland. 

I debatten om indkomstaftrapning er det også blevet fremført, at man kan indkomstaftrappe folkepensionens grundbeløb. Dermed vil velstillede pensionister, der har sparet meget op til pension, ikke få folkepension. Dette er også en mulighed, men man skal være opmærksom på, at en sådan indkomstaftrapning kommer til at virke som en ekstra skat på pensionsopsparing. Det er derfor vigtigt, at man tænker indkomstaftrapning af folkepensionens grundbeløb sammen med en skattereform, der sænker skatten på blandt andet pensionsopsparing. Det er vigtigt i den forbindelse at være opmærksom på, at Danmark er blandt de lande i verden, der har den højeste pensionsopsparing. Hvis man skal ændre pensionsbeskatningen, bør det være ved, at man reducerer skatten på det løbende afkast i pensionsopsparinger. Det vil øge opsparingen i Danmark og vi vil i fremtiden få endnu flere velstillede pensionister.

Borgerne er rationelle

Det fremføres fra tid til anden, at indkomstaftrapning af ydelser ikke påvirker personers adfærd på samme måde som skatteændringer. Antager man imidlertid, at borgerne er rationelle, så vil de før eller siden indrette sig efter incitamenterne i såvel ydelses- som skattesystemet. 

Det er derfor meget risikabelt i den økonomiske politik at forvente, at borgerne er irrationelle. Hvis man for eksempel antager, at borgerne ikke indretter sig efter indkomstaftrapning af eksempelvis børnecheck og bruger hele budgetforbedringen på et større offentligt forbrug, vil man stå med et finansieringsproblem, når folk finder ud af og tilpasser sig de ændrede incitamenter, og derfor reducerer deres arbejdsudbud. Derfor bør man altid tænke indkomstaftrapning sammen med en skattereform.