De er de børn, ingen andre vil lege med: Børn, som udsætter andre for overgreb.

Mange af dem har oplevet fysisk eller psykisk vold og omsorgssvigt. Mange har haft en svær skolegang med skoleskift, mobning og specialundervisning. En del er anbragt uden for hjemmet. Mange har ADHD, autisme og udviklingshæmning.

Alligevel bliver de ikke set som ofre på lige fod med andre ofre. For de har “seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd”. 

Modsat de børn, der bliver udsat for overgreb, så har de børn, der begår dem, ikke samme ret til specialiseret hjælp. Og det kan potentielt være et problem, at vi som samfund forskelsbehandler børn, når det gælder overgreb og krænkelser. Det mener Ulla Penning, leder af myndigheden Fønix Nord. 

- Det er børn, som ikke har ret til specialiseret hjælp, selv om de er meget udsatte. Det er børn, som har gjort noget, som de fleste voksne finder skræmmende og grænseoverskridende. Ting, som vi ikke forbinder med børn, og som voksne ofte vil tage afstand fra. 

- Vi har som samfund for lidt fokus på de børn, og hvis vi virkelig vil forhindre overgreb, er der brug for at sætte mere ind her, siger hun. 

Manglende rettigheder

Siden starten af 2022 har der i hver region været placeret én Fønix-enhed med statsstøtte på 1,4 mio. kr. årligt, der skal sikre muligheden for at udrede og hjælpe børn med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Kommunerne skal selv betale for udredning og behandlingsforløb hos enhederne. 

Enhederne hænger sammen med de danske børnehuse, der tager sig af børn, der er ofre for overgreb. 

Begge grupper af børn kræver særlig specialiseret viden. For både det at hjælpe et barn videre efter at have været udsat for et overgreb og det at hjælpe et barn af med en bekymrende adfærd er en kompleks socialfaglig og psykologisk opgave.

Selvom Børnehusene har langt flere sager, er målgruppen for Fønix-enhederne ikke ubetydelig. I alt er er en tredjedel af alle seksuelle overgreb mod børn begået af et andet barn. 

Kommunerne har ingen lovpligt til at henvise til de landsdækkende Fønix-enheder. Uden lovpligt kan hjælpen ende med at være mere eller mindre specialiseret. Og blive udført af kommunens egne tilbud og også af private psykologer og terapeuter. 

Brug for specialiseret hjælp

I Fønix-enhederne handler arbejdet om at udrede selve episoderne og den adfærd, der ligger bag, og dernæst at behandle børnene, så de ændrer adfærd. Det kan også ske gennem rådgivning, konsultativ bistand, supervision, undervisning og mediering mellem offer og den krænkede part.

Ofte handler sagerne om drenge, der har seksuelt bekymrende adfærd. Det kan være gennem alt fra befamlinger til i de værste, men færreste tilfælde at handle om decideret voldtægt af  andre børn. Enhederne har dog også sager, der handler om risiko-adfærd hos piger, der sætter sig selv i farlige situationer, samt sager om krænkelser begået på nettet. 

- Sagerne er hård kost. Men det handler om, at vi skal se dem som børn, der har brug for omsorg. Vi udreder, hvad de har gjort, og hvad der ligger bag deres adfærd. Ofte er det helt andre ting end en seksuel drift, der er på spil. 

- Hvis vi vil sørge for, at de potentielt ikke ender som seksualforbrydere eller fortsætter deres krænkende adfærd, så skal vi sætte ind så tidligt som overhovedet muligt. Ellers bliver vi ved med at se mange sager i børnehusene, siger Ulla Penning. 

Og det gør man ikke med almindelig familiebehandling eller gennem psykologer, der ikke har særlig viden om målgruppen. Alligevel ser flere af Fønix-enhederne, som Kommunen.dk har talt med, at de børn, de får henvist, har været forbi flere mindre specialiserede tilbud, inden de havner hos dem.  

- Hvis man sidder i en kommune uden et tilbud, så kan vi se, at sagerne nogle gange ender hos en psykolog. Og der er bare langt imellem dem, der har særlig viden om området i Nordjylland. Vi kan se, at nogle børn har været omkring alle mulige tilbud. Hvor en stakkels PPR-psykolog har knoklet uden den store effekt. Det kan ende med at eskalere adfærden, hvis børnene ikke får hjælp i tide. Det gør det både sværere og dyrere i sidste ende. 

Børn, bevillinger og pressede budgetter

Hos Fønix Hovedstaden er sagerne ofte i den tunge ende med børn på vej i ungdomskriminalitetsnævnet eller børn med behov for specialiseret udredning. En del sager har ligesom i Region Nord også forinden været forbi andre tilbud. 

Det forklarer Morten Jarmer, der er leder af Børnehuset og Fønix-enheden i Hovedstaden. Han tvivler på, at alle kommuner har den højt specialiserede viden, der er brug for i sager med børn med seksuelt bekymrende adfærd. Børnene med seksuelt bekymrende adfærd har dog brug for den rette hjælp, understreger han. 

Og når det så ikke er lovpligtigt at sende børnene forbi en Fønix-enhed, kan det få kommunerne til at vælge deres egne tilbud. 

- Det kan nogle sager dækkes ind af. Men der vil være sager, hvor det ikke er tilstrækkeligt. Hvis man ikke rammer rigtigt tidligt, øges risikoen for, at problemerne og belastningen for barnet forlænges, siger han. 

Morten Jarmer finder det også problematisk, at Fønix-enhederne er dyre at anvende. For prisen kan ende med at stå i vejen for henvisninger, hvis kommuner ikke har en lovpligt og er pressede på budgettet. 

Pris kan være afgørende

I Hovedstaden valgte man i opstarten at tilbyde alle ydelser gratis i et år. Men i 2023 blev betalingen indført, og det medførte et markant dyk i antallet af sager. 

- Prisen kan stille sig i vejen for, at vi får alle de sager, vi bør få. Det er forfærdeligt. Børnene bør få den specialiserede hjælp, de har brug for. Der er børn, der burde blive henvist, og vi kan få en fornemmelse af, at noget sætter en stopklods for, at de gør det. 

Også Ditte Askerod, leder i Fønix Syd, som dækker Region Syddanmark, mener, at prisen er en uundgåelig faktor i kommunernes overvejelser om at henvise sager. 

- Jeg har ikke hørt kommuner sige direkte, at de ikke vil betale for en udredning eller behandling i Fønix Syd, fordi det er for dyrt. Men jeg kan se, at vi kan få henvisninger i telefonrådgivninger, hvor det er oplagt, at de henviser, men hvor de ikke gør det. Uden at kende årsagen virker antallet af sager klart højere end de henvisninger, vi får. 

Hun mener, at det er en stor anerkendelse, at man politisk har valgt at støtte enhederne, og det er hun glad for. Men støtten er ikke tilstrækkelig til at dække behovet. Og det kan potentielt sætte myndighederne i et dilemma.

For med et ikke dækkende beløb i støtte og et svingende antal sager kan det ende med at blive en overvejelse, hvordan man bedst bruger pengene. 

- For skal Fønix-enhederne hjælpe flest muligt og dermed strække pengene ud over flere sager, hvilket betyder højere pris for kommunerne, eller skal vi sætte et loft over antallet af sager for at holde prisen på et tåleligt niveau for kommunerne og dermed ikke hjælpe alle de børn, der har behov for det? Eller skal vi acceptere lange ventelister? Det synes jeg ikke, at børnene fortjener. 

For hende handler diskussionen også om, at vi skal finde den rette måde at betragte målgruppen på og have et godt børnesyn. For børn, der begår overgreb eller har seksuelt bekymrende adfærd, er et tabu. Og derfor bør vi sikre, at disse børn får den specialiserede hjælp, som de har behov for, og at kommuner har mulighed for at betale for det, mener hun.  

- Det er vigtigt med ordentlig kvalitet. Der kan komme en situation, hvor man kan ende med at gå på kompromis. Det er realistisk. Det er et alvorligt dilemma og kan have bekymrende konsekvenser, hvis der er børn, vi ikke kan hjælpe, siger hun. 

Kim Risom Rasmussen, der er leder af Fønix Sjælland, mener, at det er naturligt, at enhederne ikke kan nå ud til alle børn. Og det behøver man heller ikke. 

- Børnene er sikret ret til hjælp, og det kan også komme andre steder fra end os. Vi har en bevilling, som sætter et loft for, hvor mange vi kan håndtere. På den måde er vi dybt afhængige af, at kommuner også bruger det private. 

- Det er ikke min ambition, at vi skal have alle børn hos os, men jeg synes godt, vi kan have flere børn og flere nære tilbud, så vi gør situationen lettere for familierne, som så ikke skal køre langt for at få hjælp, siger han. 

Ligesom i de andre regioner kan der være store afstande mellem kommunerne. Og med en begrænset bevilling er der ikke lige nu mulighed for at åbne flere afdelinger i Fønix Sjælland. Flere nære tilbud ville ellers sikre, at man kom tættere på alle kommuner i regionen og dermed sikrede, at ingen ligger langt fra specialiserede tilbud, mener Kim Risom Rasmussen. 

Forskelsbehandling af børn?

Liv Gregersen Allermand, afdelingsleder i Fønix Midt, har som leder indtryk af, at kommuner ofte kan have svært ved at afgøre, hvordan de bedst muligt hjælper børn med bekymrende seksuel og/ eller krænkende adfærd. 

- Der er risiko for, at disse børn ikke får den rigtige hjælp. Det er vigtigt, at kommunerne får hjælp til at forstå disse børns udfordringer, så de ved præcist, hvordan de bedst bør sætte ind, siger hun.

Og der er Fønix-enhederne et godt tillægs-tilbud, siger Liv Gregersen Allermand. Men hvorvidt enhederne skal være et tilbud eller en forpligtelse, finder hun dilemmafyldt. 

- Man kan jo se det som en mistillidserklæring til kommunerne at forpligte dem til at henvise til ét tilbud. Det er jo at fratage dem muligheden for at lave socialfaglige skøn. Men samtidig vil jeg jo også anerkende, at der er en grund til, at man har lavet forpligtelsen, når det drejer sig om børn, der har været udsat for overgreb. 

- Jeg har generelt tillid til kommunerne. Der er mange gode vurderinger og sagsbehandlere ude i kommunerne, og der bliver gjort et godt stykke arbejde. 

Hun mener, at det relevante spørgsmål, vi som samfund skal stille os, er, hvorfor vi behandler børnene forskelligt afhængigt af, om de har været udsat for eller selv har udsat andre for overgreb. 

- Når man har valgt ikke at lave en lovpligt, så kan der implicit godt ligge det i det, at man ikke mener, målgruppen skal have samme rettighed. At ofrene skal hjælpes mere end krænkerne. Det er en logik, der er styrende for voksenområdet. Men skal den logik også gælde for børn, spørger hun.