Bjarnes moderniseringstog buldrer videre

Landets kommuner har leveret historisk store forbedringer af den offentlige økonomi, men står fortsat overfor enorme forandringer. Frygten er, at løsningerne vil blive dikteret oppefra

nødvendighedens politik

Af Morten Munkholm | [email protected]

Mere stordrift, mere digitalisering og mere benchmarking. Linjerne for, hvordan kommunerne skal præstere for at leve op til politikernes forventninger, blev tegnet skarpt op på årets Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg. For selvom økonomien ifølge statsministerens nytårstale går bedre tider i møde, så bremser finansministerens moderniseringstog ikke op.

Tværtimod kører det videre med voldsom hast frem mod 2020, og de kommunale passagerer må hellere springe på for ikke at blive tromlet ned. En ren og skær nødvendighed, fortalte finansminister Bjarne Corydon (S) deltagerne på konferencen.

- Når jeg hører om, at vi bliver anset for at være reformivrige eller ligefrem at gå reformamok, så ser jeg det som en kompliment, for det viser, at vi gør det nødvendige og rigtige for vores land, lød det patriotisk fra scenen.

Større udfordringer i vente
Derfor har det heller ikke været til diskussion, om regeringens 12 varslede produktivitetsmilliarder overhovedet er til at finde i en offentlig sektor, der i forvejen har leveret enorme effektiviseringer de senere år.
Fire ud af ti økonomiansvarlige i landets kommuner mener ikke, det er realistisk. Men det mener Finansministeriet. Og så skal det kunne lade sig gøre.

- Det er rigtigt, at vi efterhånden har plukket alle de lavthængende frugter, så nu skal vi i fællesskab til at kravle lidt højere op i frugttræet, sagde Bjarne Corydon og varslede, at de nyvalgte lokalpolitikere ikke stod foran en valgperiode med nemmere løsninger end i den forgangne - tværtimod.

Noget, som professor Jacob Torfing fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC kun kan nikke genkendende til.

- Udfordringerne står nærmest i kø for kommunerne, og der er ikke bare tale om fremtidige besparelser, men også om løsning af komplekse problemstillinger som for eksempel jobskabelse og klimaomstilling. Oveni det skal vi have udviklet en offentlig sektor, der kan understøtte vores fremtidige danske velfærdsmodel, siger han.

Centralstyret politik
Løsningerne på de mange problemstillinger eksisterer muligvis allerede rundt om i kommunerne, mener Jacob Torfing, der derfor advarer Finansministeriet imod at tromle sine egne ideer igennem.

- Det er meget vigtigt, at Finansministeriet ikke bliver set som sheriffen, der skyder fra hoften og vil komme med alle løsningerne. De skal i den grad passe på, at systemet ikke bliver for centralistisk og kommer til at undergrave det kommunale selvstyre, siger professoren, der dog ikke bliver mødt af positive tegn på, at det skulle være tilfældet.

På Kommunaløkonomisk Forum brugte Bjarne Corydon nemlig en del af sin tale på at fortælle om et enormt effektiviseringspotentiale i stordrift på digitaliseringsområdet, hvorefter han konkret nævnte Udbetaling Danmark som en succes.

En udmelding, som falder behændigt sammen med, at de i Digitaliseringsstyrelsen er gået i gang med at se nærmere på, hvorvidt flere ydelser med fordel kan lægges over til Udbetaling Danmark. Også selvom de endnu ikke er blevet færdige med at evaluere på, hvordan Udbetaling Danmark overhovedet har fungeret.

- Det ligner en meget fastlagt dagsorden, hvor man på forhånd har besluttet sig for, at Udbetaling Danmark er en succes, og at de derfor også skal lægge en masse andre opgaver derover, siger formanden for HK Kommunal, Bodil Otto, der efterhånden er godt træt af, at tingene ikke bliver ordentligt diskuteret, før der bliver iværksat nye store forandringer.

- Der er ikke nogen tvivl om, at styrelserne i Finansministeriet er blevet et magtcentrum for embedsmandsvældet. Det undrer mig, hvordan de har fået den magt over kommunerne, som de har, forklarer hun.

Nej til top-down-løsning
I Digitaliseringsstyrelsen ser de den nye analyse som en naturlig udvidelse af den evaluering, de er blevet sat i gang med at lave efter sommerens økonomiforhandlinger.

Men også Jacob Torfing ser tiltaget som et klasseeksempel på, hvordan de centralt placerede embedsmænd ikke bør handle.

- Den slags forslag er netop det, jeg vil kalde et skud fra hoften. Sådan noget skal altså diskuteres meget grundigt igennem med kommunerne, for mig bekendt er der endnu ingen beviser for, at det har givet besparelser for kommunerne at oprette Udbetaling Danmark, og jeg ser forslaget om at overflytte flere opgaver som et forsøg på at kompensere for, at der pt. ikke er nok volumen i Udbetaling Danmark til for alvor at høste stordriftsfordele, siger han og tilføjer, at de 12 produktivitetsmilliarder vil blive fundet på en dårlig måde, hvis det er fremgangsmetoden.

- Hvis Finansministeriet bare kommer med en lang række ovenfra-ned-løsninger, så kommer det ikke til at fungere i praksis. Hvis kommunerne ikke får ejerskab til løsninger, får de ingen effekt i virkeligheden, siger Jacob Torfing.

Bodil Otto ser ligefrem Finansministeriets hidtidige løsningsmetode som en trussel for den offentlige service.

- Hvis udviklingen fortsætter sådan her, bliver kommunernes opgaver efterhånden indsnævret så meget, at det vil være svært for dem overhovedet at have en fagligt fungerende borgerservice i fremtiden, påpeger formanden for HK Kommunal.

KL for svag
Et andet problem er, hvordan kommunerne i de hidtidige effektiviseringer er blevet repræsenteret af Kommunernes Landsforening (KL).

Flere deltagere på Kommunaløkonomisk Forum bemærkede, at der ikke var megen forskel på, om de får skældud af KL eller Finansministeriet, for de to enheder virker på sin vis til at være smeltet sammen de senere år. Måske ligefrem symboliseret ved, at KL’s øverste direktør, Kristian Wendelboe, har ni år bag sig i netop Finansministeriet.

Ifølge Bodil Otto er KL også tit for svag og embedsmandsstyret til at forsvare de folkevalgte i kommunerne.

- Hvis ikke kommunerne makker ret, så bruger finansministeren økonomiforhandlingerne til at få KL til at klappe hælene sammen og sige: Javel, hr. minister. De bruger simpelthen økonomiske pressionsmidler, siger hun og peger på, at KL heller ikke har vist meget initiativ i forhold til at få belyst problemet med analysen af Udbetaling Danmark.

- Hvis ikke vi var gået ind i sagen, ville kommunalpolitikerne slet ikke vide, hvad der foregår. Hvorfor er det noget, der kun foregår i et embedsmandsrum imellem KL og staten? Det er rent skrivebordsarbejde, siger Bodil Otto.

For Jacob Torfing er det også et must, at det fremover i højere grad bliver de enkelte kommuner og ikke nødvendigvis KL, der bliver hørt.

- Jeg fornemmer en vis mistillid fra kommunerne rundt om i landet i forhold til den her lidt centralistiske styring fra Slotsholmen og omegn. Det er meget vigtigt, at de enkelte kommuner selv får lov til at komme på banen med deres ideer til, hvordan man kan løse opgaven. Der sker utrolig meget nyt ude i kommunerne, forklarer han.

Handlingsparate
I det hele taget har kommunerne efterhånden også fortjent et større medansvar i den politik, der i de kommende år skal modernisere velfærdsstaten Danmark. For med de senere års budgetdisciplin, har Finansministeriet fået en aftalepartner, de kan stole på.

- Det er historisk, at det er lykkedes at lave så stor en opbremsning af den kommunale økonomi. Det burde finansministeren belønne dem for ved at vise dem mere tillid og samarbejde mere med dem, siger Jacob Torfing, der gerne ser en form for rejsehold tage rundt til kommunerne for at finde nye løsninger.

På Kommunaløkonomisk Forum snakkede Bjarne Corydon da også en del om, at fremtidens løsninger skal findes i fællesskab, men kort efter brummede han markant, at niveauet for næste års anlægsudgifter skal sænkes.

- Set i lyset af, at kommunerne de senere år har vist sig som en rigtig god samarbejdspartner, der har gjort det, de skal, så undrer det mig, at finansministeren fortsat har behov for at komme med nogle så kontante udmeldinger uden forudgående diskussion, siger Jacob Torfing.

VK forandrer næppe
På oppositionssiden i dansk politik finder de kommunale politikere ikke meget anderledes toner, når det kommer til fremtidens velfærdssamfund. Også her lægges der op til en stram økonomisk kurs, hvor både Venstre og De Konservative ligesom Bjarne Corydon vil finde 12 milliarder kroner på bedre produktivitet.

Og fremgangsmåden lyder også her på mere stordrift, mere digitalisering og mere sammenligning ved benchmarking af kommunerne.

- Der er selvfølgelig forskel på kommunerne, men de er trods alt ikke så forskellige, at de, når man kigger på udgifterne til centrale områder,  er  berettiget at bruge dobbelt så mange penge et sted i forhold til et andet, siger kommunalordfører Jacob Jensen (V), der vælger at citere tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen på spørgsmålet om, hvorvidt opgaveløsningen skal fordeles mere decentralt.

- Vi kan godt lægge mere af ansvaret ud til kommunerne, men så kræver det altså også, at der er en borgmester i den anden ende af røret, når noget går galt, siger han.

I Økonomidirektørforeningen forbereder de sig på endnu en årrække, hvor svære manøvrer skal give store besparelser startende med forårets forventede reformudspil på beskæftigelsesområdet. Men de har også  tiltro til, at Bjarnes moderniseringstog vil lykkedes med at finde penge ved sin gennemkørsel.

- Hvis de 12 milliarder bliver sat som et konkret mål, der bliver vist politisk vilje, og der kommer hårde incitamenter for eksempel i form af sanktioner, så skal vi nok finde den kommunale andel af pengene. Spørgsmålet er nærmere, hvilket kommunalt serviceniveau vi vil stå tilbage med i 2020, fastslår foreningens formand Tom Ahmt.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet