Billig Christiansborg-journalistik overser borgerne

Christiansborgs journalister var stimlet sammen, da statsminister Helle Thorning-
Schmidt i tirsdags præsenterede regeringens nye dagpengeløsning. Formatet var, som det skulle være: Thorning-Schmidt inviterede til pressemøde i sine gemakker i Statsministeriet og fremlagde regeringens planer, mens journalisterne skriblede løs og udtænkte kritiske spørgsmål til den efterfølgende spørgetid. Blandt spørgsmålene var: Løber regeringen nu ikke fra sine tidligere udmeldinger? Er udspillet udtryk for, at statsministeren bukker under, hvis bare man skubber til hende længe nok?

Spørger man Christiansborg-journalisterne, er det netop ovenstående, de er der for: At følge den politiske proces og partiernes indre liv og holde politikerne fast på det, de siger. Men forskningen på området ser demokratiske konsekvenser ved Christiansborg-journalisternes dedikation til den politiske elite.

Resultaterne fra den første danske undersøgelse af forskellene mellem journalister udenfor og indenfor Christiansborgs mure viser en polarisering af de to grupper. Journalisterne, der arbejder på Christiansborg, er i høj grad ’top-down’-orienterede og rapporterer fra politikerne til borgerne, hvorimod andre politiske journalister er mere ’bottom-up’-orienterede og sikrer, at borgerne høres i den offentlige debat. I takt med, at det økonomiske pres på medierne stiger og der skæres ned på journaliststillinger udenfor Christiansborg, vokser det vigtige spørgsmål om, hvordan medierne bevarer den demokratisk vigtige bottom-up funktion, konkluderer forskerne i undersøgelsen.

- Det med at give offentligheden en stemme, som vi kalder det, er ikke noget, Christiansborg-journalister gør – det er i høj grad de øvrige journalister – så den funktion er truet. Og hvis vi ikke har ressourcer nok til at få synspunkter fra borgerne frem og til at sætte dagsordenen ud fra det generelle samfunds perspektiv, har det nogle demokratiske konsekvenser, siger Arjen van Dalen, ph.d. i statskundskab fra SDU, som er en af forskerne bag undersøgelsen af politiske journalister.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer til Christiansborg-journalister og øvrige journalister, der skriver om politik og samfundsforhold. Førstnævnte gruppe opfatter det i mindre grad som vigtigt at give almindelige mennesker en chance for at udtrykke deres holdninger, at være talerør for bestemte grupper i samfundet og at sætte den politiske dagsorden, end den anden gruppe gør.

Inde i parlamentsboblen

Arjen van Dalen mener, at den jordnære ’graver’-journalistik er truet, da den ofte kommer fra redaktionerne udenfor parlamentet. Det var eksempelvis tilfældet med den bilagsskandale, der rystede Storbritannien for få år siden, hvor parlamentsmedlemmer havde brugt store summer af skattepenge på private forbrugsgoder. Det var ikke Westminster-journalisterne, som gravede det frem, men nogle helt almindelige journalister udenfor parlamentsboblen, forklarer Arjen van Dalen.

Netop tilstedeværelsen ved parlamentet er det største problem for den danske politiske journalistik i dag, mener chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen, som fuldt ud genkender den top-down-orienterede Christiansborg-journalist. Ekstra Bladet har selv en større redaktion indenfor murene på seks medarbejdere, men beslutningen om det har man ’kæmpet meget med’, siger han.

- Vi har flere gange overvejet, om vi overhovedet skulle være til stede på Christiansborg, fordi man meget nemt, hvis man er der for længe, bliver en del af det her system i stedet for at være til stede på befolkningens vegne. Det er en del af grunden til, at den politiske journalistik er så tandløs, som den er, siger Poul Madsen.

Han mener, at garvede Christiansborg-journalister glemmer, hvorfor de er der: Ikke af hensyn til politikerne, men på vegne af befolkningen.

- Nøjagtigt det, denne her undersøgelse peger på, er det største problem omkring politisk journalistik i Danmark. Jeg synes, der er gået alt for meget spin og procesjournalistik i det fremfor et fokus på at være borgernes talerør og bringe sager ind på Christiansborg, siger han.

Fordelene er dog ikke at fornægte, og Poul Madsen forklarer, at Ekstra Bladet har valgt at bevare Christiansborg-redaktionen, fordi det giver nogle praktiske muligheder for at komme tæt på politikerne og stille dem de kritiske spørgsmål.

Dagpengesagen fra to sider

Efter kameraerne slukkedes og pressemødet i tirsdags var slut, rullede Christiansborg-journalisternes nyhedsartikler og analyser snart ud i hobetal på mediernes hjemmesider. Onsdag morgen var hovedhistorien i flere medier, at dagpengene ville blive rød bloks trumf til næste folketingsvalg. En historie, som kom fra Berlingskes Christiansborg-redaktion og citerede to folketingsmedlemmer og tre ministre.

Dette og hele dækningen af dagpengesagen er ifølge Poul Madsen et godt eksempel på, at Christiansborg-journalisterne rapporterer, hvad politikernes holdninger er til hele dagpengespillet, men ikke om de mennesker, som falder igennem systemet.

Han siger, at for at fastholde Ekstra Bladets Christiansborg-journalisters jordforbindelse laver en journalist altid hele sin historie selv. I forbindelse med dagpengesagen har den samme journalist eksempelvis været i Aarhus og tale med den ledige, der er sat til at tage truckcertifikat, og været den, der har interviewet politikerne inde på Borgen om den politiske magtkamp.

Anderledes har dækningen af dagpengesagen været på Jyllands-Posten. Her sidder Christine Cordsen som leder af Christiansborg-redaktionen og dækker sammen med sine kolleger der den politiske kamp, mens en journalist fra indlandsredaktionen tager ud og taler med den ledige, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Det er god, praktisk arbejdsdeling, mener hun.

- Det ville være fjollet at bruge os til det hele, for så mange er vi ikke, og vores ekspertise er den politiske proces og partiernes indre liv. Vi skal udnytte, at vi er på Christiansborg og følger den politiske proces tæt. Det er det, der er vores arbejdsopgave, siger Christine Cordsen.

På DR fordeler man arbejdet på samme måde, men politisk redaktør Uffe Tang mener ikke, at man derfor kan kalde Christiansborg-journalisterne top-down-orienterede.

- Det er klart, at der ofte vil komme historier ud, der starter med: Helle Thorning-
Schmidt siger ... Men jeg køber ikke nødvendigvis præmissen om, at man graver flere historier frem, hvis man er ude på den anden side af Christiansborgs mure, siger han.

Uffe Tang mener, at DR var dagsordensættende i dækningen af dagpengesagen, da der var opråb fra socialdemokratiske ordførere om en ny løsning, og politisk ordfører Magnus Heunicke (S) overfor DR lovede de ledige ’en hjælpende hånd’. Det, mener Uffe Tang, var hjulpet på vej af Christiansborg-redaktionens tætte research og samspil med politikerne.

- Når du ser en historie i TV-Avisen, hvor en politiker fra for eksempel Socialdemokraterne siger noget, der er ufordelagtigt for regeringen, så er det oftest noget, der er startet med en journalist, der har vidst, at der var noget, der gjorde ondt i partiet. Og så handler det om den journalistiske disciplin, det er at få folk til at udtrykke det, de rent faktisk mener, siger Uffe Tang.

Billigt og sikkert

Arjen van Dalen påpeger, at hvis journalistikken skal tjene demokratiet bedst, er medierne nødt til at udfylde begge funktioner og både give et bottom-up og et top-down-perspektiv. Men den styrkelse af Christiansborg-redaktionerne, som vi har set de sidste år, antyder en skævvreden politisk journalistik i fremtiden.

En vigtig grund til, at Christiansborg-redaktionerne bliver skånet for nedskæringer, er, at deres arbejde har lave omkostninger. Forskningen viser, at det er en temmelig billig måde at organisere sin nyhedsdækning på, fordi der er sikkerhed for en stabil strøm af nyheder fra Christiansborg. Og netop derfor er der grund til bekymring for den relativt dyrere undersøgende journalistik, som risikerer at blive nedprioriteret, mener Arjen van Dalen.

På Ekstra Bladet og BT er der samlet skåret 50 stillinger i de seneste seks år. Ekstra Bladet har i den tid opjusteret Christiansborg-redaktionen med 50 procent fra fire til seks journalister. Ifølge Poul Madsen er det, fordi politik, siden den nye regering trådte til, er blevet mere dynamisk og spændende at dække, og der er en øget interesse for politik i befolkningen.

Også hos DR er Christiansborg-dækningen opprioriteret, ligeledes som reaktion på, at politik har mere skærm- og spalteplads end tidligere.

- Der er brug for et sted, hvor der hele tiden sker noget, og det gør der på Christiansborg. Altså by the end of the day, så er der jo meget af det, som bare er en del af nyhedsstrømmen, men der er trods alt en aktivitet på Christiansborg, som der kan rapporteres fra. Og det tror jeg har været med til at gøre at Christiansborg-dækningen er blevet opprioriteret, siger Uffe Tang.

De bekymringer, som forsker Arjen van Dalen har for udviklingen, deler den politiske redaktør dog ikke.

- Personligt har jeg det sådan, at det er svært at begræde, at dansk politik dækkes mere intensivt, siger han.