Bilka i Horsens erklæret lovlig

Den hidtil mest opsigtsvækkende sag om dansk planlov er endeligt slut.

dom

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Efter 12 års juridisk armlægning mellem De Samvirkende Købmænd (DSK), Horsens Kommune og Naturklagenævnet satte højesteret i sidste uge endeligt punktum i sagen om det kontroversielle Bilka-byggeri i Horsens.

Byggeriet er lovligt, på trods af at det blev opført på dispensationer fra lokalplanen, som Højesteret tidligere har erklæret ulovligt. Afgørelsen falder kort tid efter, at Bilka i Fields blev erklæret ulovligt af Østre Landsret.

Parterne i Højesterets afgørelse var Naturklagenævnet og DSK. Men man er også lettet på rådhuset i Horsens.

”Det er en sag, som har kostet os meget arbejde og mange ressourcer i alle de år. Så nu er vi glade for, at den er overstået, og at udfaldet blev, som vi forventede,” siger teknisk direktør i Horsens, Knud Andersen.

Bilka i Horsens blev i 2004 erklæret ulovligt af Højesteret. Spørgsmålet var efterfølgende om butikken skulle ændres fysisk – eventuelt helt rives ned – eller kunne gøres lovligt ad andre veje. Horsens Kommune henvendte sig til Vejle Amt for at få en retslig lovliggørelse, ved at amtet lavede en ny regionplan med plads til butikken.

Krænket retsfølelse

Det gjorde amtet i 2005 og Naturklagenævnet accepterede modellen. Det er Naturklagenævnets afgørelse, som nu er stadfæstet af både landsretten og Højesteret.

”Vi er selvfølgelig skuffet over, at Højesteret giver tilgivelse for et byggeri, man ikke kunne få tilladelse til. Men det vigtigste for os er, at hele sagen har medført en lovændring, der betyder, at man ikke længere kan lave byggerier med henvisning til, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, som Vejle Amt gjorde,” siger John Wagner, administrerende direktør i DSK.

Lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet Michael Tophøj Sørensen mener, at den juridiske vurdering af sagen er klar. Men det ændrer ifølge ham ikke på, at afgørelsen kan være med til at skade mange menneskers retsfølelse.

”Det billede, som hele sagen meget vel kan efterlade, er, at hvis bare man bygger stort og dyrt nok, så er man sat ud over de krav i lovgivningen, som alle andre må indrette sig efter,” siger han.

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet