Beregning af takster dræner kommuner

Et flertal af kommunerne mener, at de bruger uforholdsvis mange ressourcer på at beregne takster på det sociale område

styring

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

For en lang række kommuner volder det store problemer at opfylde kravene til at beregne de omkostningsbaserede takster, som er styrende for handelen med sociale tilbud på tværs af kommuner og regioner.

Dels giver det problemer at leve op til lovgivningens krav, og dels kræver det store administrative ressourcer at gennemføre de nødvendige beregninger. Det viser en analyse, som revisions- og konsulentvirksomheden BDO har foretaget for Social- og Integrationsministeriet.

I en rundspørge til 73 kommuner og tre regioner svarer 56, at de bruger ’uforholdsmæssigt mange ressourcer’ på at beregne takster. Blot 22 er uenige i udsagnet.

Ifølge BDO er et grundlæggende problem, at kommunernes budget- og regnskabssystem og rammeaftalessystemet tager udgangspunkt i en udgiftsstyring. Beregningen af takster er derimod orienteret mod langsigtede, gennemsnitlige udgifter.

Analysen fra BDO peger i samme retning, som tidligere analyser.

- På nogle områder gælder det, at der bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på administrationen af sagerne set i forhold til, hvor meget de enkelte forløb koster, siger Anders Kirkedal Nielsen.

Billigere alternativ
Han er medforfatter til en rapport fra Krevi (KORA), som ser nærmere på alternativer til takststyringen på kommunikationsområdet, der dækker undervisning til blandt andet døve, blinde og talehandicappede.

Et område der er kendetegnet ved relativt få borgere på korte forløb, hvor udgifterne til administration med udgangspunkt i taksterne derfor kan ende med næsten at blive dyrere end den efterfølgende indsats.

- Så er det jo helt galt. Og selv om indsatsen på det her område er mere specialiseret end de fleste øvrige sociale indsatser, så er problemet mere generelt, siger Anders Kirkedal Nielsen, der i dag arbejder som specialkonsulent i Hedensted Kommune.

Han har ikke kendskab til undersøgelser, der kommer nærmere, hvor store transaktions omkostninger, der generelt er forbundet med takststyringen på det sociale område.

Men en analyse fra Lejre, Greve og Roskilde Kommune ser nærmere på, hvad det vil koste, hvis kommunerne selv skulle administrere opgaven frem for at fortsætte med at købe ydelser på kommunikationsområdet gennem en abonnementsordning i fællesskab med de øvrige kommuner i det tidligere Roskilde Amt.

Bundlinjen er, at en overgang til takstfinansiering ville indebære en løn- og udgiftstigning i administrationen af indsatserne på mellem 36 og 84 pct.

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet