Danske Beredskaber og KL efterlyser mere konkrete mål i stedet for principper og hensigtserklæringer.
Foto: Jens Dresling / Polfoto
Danske Beredskaber og KL efterlyser mere konkrete mål i stedet for principper og hensigtserklæringer. Foto: Jens Dresling / Polfoto

Beredskaber advarer mod dårligere brandsikkerhed

En stribe lovændringer kan sammen med besparelserne på det kommunale redningsberedskab få katastrofale konsekvenser. Sådan lyder advarslen fra Danske Beredskaber. DF vil have forsvarsministeren i samråd.

sikkerhed

Af Susanne Sayers | [email protected]

Når der næste gang går ild i en større lagerhal, kan det i værste fald blive nødvendigt for de udrykkende brandmænd at sige: “Beklager, men vi bliver nødt til at lade bygningen brænde ned”.

Det frygter de kommunale beredskaber, som ser en række ændringer i brand- og byggelovene som en potentiel svækkelse af brandsikkerheden.

- Der kan være forhold, som det er fornuftigt at justere, men her gennemfører man en masse på én gang uden at kende konsekvenserne til bunds, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard.

Det er et sammenfald af flere politiske pakker og beslutninger, som skaber uro i beredskaberne og i brancheforeningen Sikkerhedsbranchen.

I forbindelse med vækstpakken er brandreglerne lempet på flere områder. Nogle bygninger skal ikke længere sikres så grundigt som tidligere, først og fremmest for at spare virksomhederne for bygge- og anlægsudgifter.

”Implementeringen af beredskabsplanerne får mig til at tro, at beredskaberne nogle steder bliver beskåret så meget, at de får ringere mulighed for at rykke ud. Det gør mig meget bekymret, og jeg har tænkt mig at kræve forsvarsministeren i samråd om det.”

Forsvarsministeriet har også lagt op til, at brandsyn, som det i dag er beredskabernes opgave at udføre, fremover kan udføres af certificerede private virksomheder, ligesom en større del af byggesagsbehandlingen skal kunne varetages af private. Forslaget om private brandsyn blev trukket tilbage først og fremmest, efter at KL sammen med Danske Beredskaber havde peget på en række uklarheder, men det er ifølge ministeriet planen at genfremsætte forslaget.

Ændringerne falder sammen med, at de kommunale beredskaber er ved at udmønte besparelser i millionklassen, og alt i alt er det for mange ændringer på én gang, og ingen har undersøgt, hvordan de spiller ind på hinanden, siger Bjarne Nigaard, som frygter, at beredskaberne ikke vil være rustet til de større og hurtigere brande, som han ser som en fare fremover.

- Hvis en lagerbygning er dårligere brandsikret end i dag, vil ilden hurtigere kunne få fat og branden blive meget større. Det skal vi som beredskab så vurdere, når vi skal sende slukningskøretøjer afsted. Vil vi overhovedet have mandskab nok til at kunne slukke branden forsvarligt og samtidig have et beredskab, hvis der opstår brand et andet sted? Jeg er bange for, at vi kan komme til at stå i situationer, hvor vi må opgive på forhånd, fordi brandene bliver for voldsomme, siger Bjarne Nigaard.

Svenske erfaringer

Politisk er et flertal i Folketinget enigt om at lempe reglerne for at gøre det lettere for virksomhederne, og fordi flere af de lande, vi sammenligner os med, har mere lempelige krav end de danske.

Sverige slækkede på sine regler for mere end 15 år siden. Det har ikke medført flere brande. Til gengæld har det ifølge brandekspert Hans-Eric Zetterström ved det svenske forsikringsselskab Länsforsäkringar medført, at brandene er blevet langt voldsommere, og selv små brande kan i dag på kort tid udvikle sig til milliondyre ulykker med voldsomme konsekvenser også for miljøet, som belastes voldsomt af brandene og det efterfølgende sluknings- og oprydningsarbejde, advarer han.

Selvom der ikke er kommet flere brande i Sverige efter lempelserne, er erstatningerne steget med 40 procent på de 15 år, og præmierne er fulgt med. Hans-Eric Zetterström mener ifølge brandskyddsforeningen.se, at de slækkede krav er hovedansvarlige for stigningerne. I Sverige anbefaler flere eksperter nu, at kravene strammes.

Bjarne Nigaard mener, at de lempelser, som skulle give virksomhederne bedre økonomi, hurtigt kan blive dyre også i arbejdspladser.

- Vi ved, at hver fjerde virksomhed, som rammes af en større brand i Danmark, aldrig genåbner. Det er mange penge og mange arbejdspladser, som står på spil, siger Bjarne Nigaard.

Privat konkurrence

Danske Beredskaber advarer også mod at lade private overtage de lovpligtige brandsyn.

- I dag kommer der en brandmand ud, som ikke bare foretager brandsynet, men også får vigtige oplysninger med tilbage, for eksempel at den gang, som på kortet ser lige ud, slår et lille knæk i virkeligheden. Den type oplysninger kan være afgørende, hvis der opstår en brand og slukningsmandskabet skal have de bedste chancer for at slukke den. Hvis det er en privat virksomhed, går den type oplysninger ikke nødvendigvis videre til beredskabet.

- Vi benytter også lejligheden til på stedet at instruere personale i institutioner eller virksomhedsejere i, hvad de skal gøre, hvis der bliver brand. For eksempel at de skal løbe ud på bagsiden af bygningen, fordi vi skal kunne komme til på forsiden, siger Bjarne Nigaard.

Ifølge sekretariatschefen kan det samtidig vise sig at koste i viden og vidensudveksling, hvis brandsynene bliver fordelt på mange private aktører.

- De vil jo ligge i indbyrdes konkurrence om kunderne, så et godt fif eller en vigtig opdagelse kan være penge værd og er næppe noget, man har lyst til at dele med konkurrenterne, mens vi i dag taler sammen om de bedste måder at gøre tingene på, siger han.

Formanden for KL’s teknik- og miljøudvalg, Kolding-borgmesteren Jørn Pedersen (V), deler Danske Beredskabers skepsis i forhold til at privatisere brandsynene og tilladelserne i forhold til byggeloven. Der er for mange uklarheder, siger han.

- Meningen var, at det skulle være enklere, men det bliver det modsatte. Kan private for eksempel give påbud eller forbud til en virksomhed? Der er meget, som er problematisk, og derfor er vi også i kontakt med myndighederne for at få det justeret, siger Jørn Pedersen.

Beredskabernes kritik af lempelserne af brandkravene ved byggeri ønsker han ikke at forholde sig til.

- Det er meget teknisk, og det er svært for mig at vurdere, om kritikken er berettiget, siger han.

Efterlyses: Konkrete mål

Både Danske Beredskaber og KL efterlyser mere konkrete mål for, hvordan brandsikkerheden skal være i Danmark.

Tidligere på sommeren udskød regeringen den nationale forebyggelsesstrategi, som blandt andet skal give færre dødsfald, færre udgifter til skader og færre brande. I stedet fortsætter arbejdet med strategien i efteråret, og det sker blandt andet efter ønske fra KL og Danske Beredskaber.

Hos KL er holdningen, at Beredskabsstyrelsens udkast mere er en hensigtserklæring og nogle overordnede principper end en egentlig konkret strategi.

Det er Danske Beredskaber enige i.

- Hvis vi virkelig skal gøre noget for brandsikkerheden herhjemme, skal vi have mål for, hvad vi vil opnå, siger Bjarne Nigaard.

- Men det kræver også, at politikerne ikke vedtager en masse ændringer, som vi reelt ikke kender effekten af. Vi ved ikke, om vi har den rigtige dimensionering af vores redningsberedskab, når byggereglerne og kravene til brandsikkerhed lempes, siger Bjarne Nigaard.

Minister hives i samråd

Politisk har der været flertal både for lempelserne i brandreglerne og for at lægge brandlovgivningen ind under byggeloven. Stemningen er også overvejende positiv overfor planerne om at gøre privatisering af brandsyn og byggesagsbehandling mulig.

Men i Dansk Folkeparti er forsvars- og beredskabsordfører Jeppe Jakobsen blevet betænkelig, især fordi han er bekymret for, om besparelserne på det kommunale beredskab sætter borgernes tryghed på spil.

- Implementeringen af beredskabsplanerne får mig til at tro, at beredskaberne nogle steder bliver beskåret så meget, at de får ringere mulighed for at rykke ud. Det gør mig meget bekymret, og jeg har tænkt mig at kræve forsvarsministeren i samråd om det, siger Jeppe Jakobsen.

Han er også skeptisk overfor planerne om at lade private udføre brandsyn.

- Det er jo også en præventiv opgave, når der kommer en indsatsleder ud, som kan danne sig et overblik over forholdene på stedet og får en viden med tilbage, som beredskabet kan bruge, hvis de senere skal rykke ud på stedet, siger Jeppe Jakobsen.

Til gengæld er han umiddelbart ikke så bekymret over lempelserne i reglerne om brandsikkerhed.

- Der var nogle af reglerne, som det var rimeligt nok at slække på, for eksempel at der skulle være sprinkleranlæg i en frysehal, siger han.

Socialdemokraternes beredskabsordfører Annette Lind efterlyser, at forsvarsminister Peter Christensen (V) indkalder forligskredsen omkring de kommunale beredskaber.

- Jeg ved, at kommunerne er godt i gang med de nye beredskaber, men jeg savner, at vi bliver indkaldt og får en orientering om, hvordan det går. Det er et område, vi skal følge meget tæt, siger hun.

I KL mener Jørn Pedersen, at der er god grund til at overveje besparelserne på beredskaberne igen.

- Der er ingen tvivl om, at borgerne vil opleve, at deres tryghed forringes. Rent fagligt kan beredskaberne løse det, de skal, men der kan blive længere responstid i nogle områder, og beredskaberne vil ikke være så synlige mange steder, som de har været, siger Jørn Pedersen og tilføjer, at regeringens 2025-plan bør være et godt udgangspunkt for at fjerne besparelserne.

- Det fremgår, at regeringen ønsker at satse mere på tryghed, og her er jeg overbevist om, at det er en forglemmelse, når de kommunale beredskaber ikke er nævnt. Vi står for mere end 90 procent af beredskabet, og besparelserne på det statslige beredskab blev opgivet med henvisning til behovet for at kunne håndtere klima, terror og flygtninge. De opgaver har det kommunale beredskab jo også, siger Jørn Pedersen.

Danske Beredskaber:

Mål for den nationale forebyggelsesstrategi

  • Brandsikkerheden skal være i den bedste fjerdedel i EU
  • Ingen skal omkomme eller komme alvorligt til skade ved brand
  • Ingen arbejdspladser skal gå tabt ved brand
  • Uerstattelige kulturværdier skal ikke gå tabt ved brand
  • Miljøbelastningen ved brand skal halveres
  • Væsentlig infrastruktur må ikke lammes ved brand

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet