I 2021 slog antallet af whistleblowerhenvendelser til de fem socialtilsyn, der holder øje med plejefamilier og sociale tilbud, rekord. 

Tilsynene modtog i alt 2.047 henvendelser fra borgere, pårørende, personale eller andre, der oplevede bekymrende forhold. Det er dermed det højeste antal af whistleblowerhenvendelser siden de fem socialtilsyn blev oprettet i 2014. Alene de seneste fire år er antallet steget med 52 pct. 

Organisationerne Lev og Socialpædagogerne mener, stigningen flugter med den generelle tilstand på området, som de hver især kalder “eroderet” og “udsultet”. Landsorganisationen for sociale tilbud understreger dog, at en stigning i antallet af henvendelser ikke nødvendigvis betyder flere problemer på området. 

- Bekymringer betyder, at der er personer, der sidder med en utryghed, og det skal man tage alvorligt. Men at sige en stigning i antallet af henvendelser betyder, at det går dårligere, det er der ikke belæg for i tallene, siger Mads Roke Clausen, direktør i LOS. 

Fornøden forsigtighed

Socialstyrelsen vurderer selv i den opsamlende rapport, at udviklingen de seneste fire år umiddelbart kan tyde på, at der er flere, der oplever bekymrende forhold. 

Af rapporten fremgår det, at Socialtilsyn Øst med 357 henvendelser modtog færrest, mens der var flest whistleblowere, der henvendte sig til Socialtilsyn Hovedstaden, der fik 463 henvendelser. 

De fem tilsyn modtog 418 flere henvendelser end i 2020. 

Mads Roke Clausen mener, at det er positivt, at der er anonyme ordninger, hvor man kan henvende sig, hvis man oplever bekymrende forhold. Han siger, at det er vigtigt at huske på, at bekymringerne ikke nødvendigvis dækker over reelle problemer. 

- Det er vigtigt at læse tallene med den fornødne forsigtighed. Når vi ser på tilsynenes kvalitetsmålinger, er kvaliteten på bostederne rigtig høj. Stigningen kan skyldes, at flere er blevet opmærksomme på ordningerne, og at tilsynene fanger fleres opmærksomhed, end de gjorde tidligere, siger han. 

- Der vil altid være enkeltsager, hvor bosteder ikke gør det nok. Pressedækningen og opmærksomheden på dem, kan også betyde, at flere opdager muligheden for at henvende sig. Vi skal selvfølgelig tage en sådan stigning alvorligt og finde ud af, hvad der ligger bag, og om kvalitetsmodellen overser problemer på bosteder, siger Mads Roke Clausen. 

Nødskrig

Hos handicaporganisationen Lev mener man ligeledes, at stigningen isoleret set ikke kan anvendes til at konkludere noget om tilstanden på området. Men sammenholdt med andre undersøgelser, som blandt andet Levs egen medlemsundersøgelse om botilbud, undersøgelser fra Ankestyrelsen og mediesager, så mener formand Anni Sørensen, at der tegner sig et dystert billede af området. 

- Tallene står ikke alene. Det flugter fuldstændig med vores oplevelse af tilstanden på området, der er eroderet over mange år, når det gælder faglighed og ressourcer, siger hun.

Anni Sørensen fremhæver, at rapporten ikke siger noget om, hvad de konkrete henvendelser drejer sig om, og hvad henvendelserne har ført til. Men når man går til tilsynet, drejer det sig ikke om små bekymringer, siger hun. 

- Det er jo en voldsom stigning i henvendelserne. Når man som pårørende henvender sig til tilsynet, er det sidste udvej. Det er et skrig om hjælp. 

- Sammen med andre undersøgelser kan vi jo se, at tilstanden bliver dårligere på området. Det er dybt bekymrende, at vi i 2023 ikke står et bedre sted i forhold til den måde vi behandler mennesker med handicap i botilbud, siger hun. 

Udsultet område

Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, mener også, at udviklingen passer på fagforeningens opfattelse af tilstanden på området. Socialpædagogerne har flere gange råbt op om den manglende faglighed, og hvordan halvdelen af personalet på landets bosteder er uddannede socialpædagoger. 

- Området er udsultet. Som pårørende kan man opleve, at der ikke altid er den nødvendige faglighed til stede på tilbuddene. Det viser sig også i whistleblowerhenvendelser, hvor flere handler om kompetencerne og ledelsen.

Benny Andersen henviser til, at det ikke fremgår af Socialstyrelsens samlede rapport, hvad henvendelserne drejer sig om. Men de enkelte tilsyn laver også egne rapporter, og her fremgår det blandt andet af Socialtilsyn Midts årsrapport for 2021, at størstedelen af deres henvendelser drejer sig om netop kompetencer og ledelse. 

Hos Socialtilsyn Øst har man også fremlagt, hvad henvendelserne drejer sig om. Her er der ligeledes kommet flest henvendelser om først ledelsen og dernæst de socialfaglige kompetencer. Hos Socialtilsyn Øst beskriver man også, at der er modtaget en del fra medarbejdere, både nuværende og forhenværende, pårørende, ligesom flere henvendelser kommer fra borgerne selv. 

I Hovedstaden skriver man i rapporten, at man har oplevet stigning i antallet siden 2014, og at det kan skyldes øget kendskab. Samtidig beskriver de, at enkelte tilbud står for en “større del” af henvendelser, hvor de oplever at samme borger ringer ind flere gange. Henvendelserne drejer sig også primært om ledelsen eller de ansattes kompetencer. 

- Udviklingen er bekymrende, og jeg tror ikke, at det hele kan forklares med et udbredt kendskab til ordningen, der har eksisteret i mange år. Jeg tror desværre, at det er udtryk for lav prioritering af området. 

- Man kan sammenligne tallet med antallet af uddannede til stede på tilbuddene. Det er faldet de seneste år, mens antallet af whistleblowerhenvendelser er steget. Jeg tror desværre, at det hænger sammen, siger han.