Hvert år mister omkring 180 personer livet i trafikken. Samtidig kommer flere end 3.000 mennesker til skade på vejene. Det skal der laves om på, mener Færdselssikkerhedskommissionen.

Derfor offentliggjorde den torsdag sin handlingsplan for at nedbringe antallet af dræbte og personer, der kommer til skade i trafikken.

Handlingsplanen har en målsætning om, at antallet af trafikdræbte skal bringes ned til højst 90 årligt om ti år. Det er en halvering fra antallet i dag.

- Målsætningen er ambitiøs, det er sandt, men der er sandelig også brug for ambitioner på dette område, siger Færdselssikkerhedskommissionens formand, Andreas Steenberg (R), og næstformand Kristian Pihl Lorentzen (V).

Også antallet af mennesker, som kommer alvorligt til skade i ulykker, skal reduceres. I 2030 skal antallet ned på højst 900 personer.

Antallet af ulykker skal sænkes, fordi hver ulykke påvirker mange mennesker.

- Bag hvert tal ligger et menneske og en familie, der er blevet berørt af trafikulykken. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få omfanget af ulykker nedbragt, siger Steenberg og Lorentzen.

Fokus på soloulykker

Tal fra Vejdirektoratet viser, at ulykker sker, fordi der bliver kørt alt for hurtigt, og fordi trafikanterne er uopmærksomme.

Derfor har kommissionen haft et særligt fokus på blandt andet soloulykker.

Initiativerne skal bekæmpe den adfærd, "som man ser hos alt for mange trafikanter med for høj fart og uopmærksomhed,” fortæller formanden og næstformanden.

Men målet kan være svært at nå.

Det mener lektor ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø, Harry Lahrmann. Han er desuden med i kommissionen.

- Vi har sat nogle mål og initiativer, men vi har ikke været i gang med at vurdere, hvad effekten er, hvis vi gennemfører målene, siger Lahrmann.

Han siger, at der hverken har været tid eller penge til at undersøge effekterne af de nye anbefalinger.

- Og det har været en af mine anker, for jeg har anbefalet, at man fik lavet vurderingen.

Lektoren anerkender, at der er behov for at ændre trafikanternes adfærd for at få færre ulykker.

- Det skal man. Men der er ingen tvivl om, at det er noget af det sværeste i det her arbejde. Vi plejer at sige det på den måde, at det største problem i trafikken sidder 30 centimeter bag ved rattet, siger Lahrmann.

Nye kampagner

En del af handlingsplanen er nye kampagner. De kan Ifølge Lahrmann bruges som et led i kampen for færre ulykker.

Men kampagnerne giver trafikforsker og professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau ikke meget for.

- Der er meget begrænset evidens for, at kampagner virker, siger Fosgerau.

Han er usikker på, om antallet kan nedbringes i 2030. Både Lahrmann og Fosgerau er enige i, at politiets fartkontrol har en effekt.

- Det ved man virker. Og hvis man gerne vil gøre noget ved dødstallet, så skal man have fat i hastigheden, siger Fosgerau.

Planen lægger op til en større brug af kontroller og differentierede fartgrænser. Kommissionens forslag skal vedtages af Folketinget for at blive ført ud i livet.