Internationalt præges de politiske vilkår for tiden af den splittelse der i flere lande består mellem to næsten lige store grupper som forbitret bekriger hinanden. Den årelange klamp mellem EU tilhængere og -modstandere i Storbritannien er blevet fulgt med klukkende forundring af den omgivende verden, mens den klassiske britiske humor indtil videre har vist sig i stand til at holde hadet nogenlunde stangen. Mørkere ser det ud i Guds Eget Land. Her er den politiske situation så fastlåst, at delstaten Virginia i disse dage er i undtagelsestilstand af frygt for, at højreorienterede våbenlobbydemonstrationer skal udvikle sig til ’The Boogaloo’, et væbnet, højreorienteret oprør. Men hvordan er det dog kommet så vidt?

Angst alle vegne
Den 73-årige filosofiprofessor Martha C. Nussbaum er blandt andet æresdoktor ved Aarhus Universitet, hvor hun har deltaget i udviklingen af en mere praksisorienteret filosofi. Det kan mærkes i hendes nyeste bog ’Frygtens monarki - et filosofisk blik på vores politiske krise’ hvor hun udpeger frygt som en afgørende faktor i en udvikling, hvor uforsonlighed og vrede erstatter den pragmatiske samarbejdsvillige tilgang til politik, hun ser som et ideal. Erkendelsen af frygtens magt over os som mennesker kender hun fra den klassiske filosofi, men at den også påvirker hendes egen stillingtagen, blev  klart for hende efter det seneste præsidentvalg i USA.

Valget af Trump som præsident i 2016 sendte rædselsbølger gennem det liberale establishment som Nussbaum selv tilhører. På selve valgnatten befandt hun sig i Japan, hvor hun oplevede sin egen frygt i forbindelse med resultatet. Men Nussbaum er ikke en af verdens mest anerkendte filosoffer for ingenting. Hun analyserede sin egen angst, og måtte erkende at den – hvor velbegrundet den ellers kunne være – også var en del af problemet, og allerede samme aften satte hun sig til tasterne, og begyndte at formulere sin analyse af frygten og den skade den kan gøre på den demokratiske kultur.

Gennem seks grundige kapitler viser den klassisk uddannede og dannede Nussbaum, hvordan den infantile frygt for det ukendte, vi bærer videre fra vores tidligste barndom, er alment menneskelig, og hun viser hvordan den fører andre dybe og negative følelser med sig, som i sidste ende er det, der skaber de skarpe fronter mellem mennesker, som ikke kender og (måske derfor) gensidigt hader hinanden. I urimelig forenkling går argumentationskæden fra almen frygt og angst over vrede mod dem, der handler forkert, for i sidste ende at legitimere en form for gengældelsesretfærdighed, som skaber fastlåste, forbitrede meningskaskader, som vi også kender dem fra shitstorme i vores egen lille andedam. Frygtfronten følger ikke kun den traditionelle venstre/højreorientering. Det var også frygtbaseret vrede som skabte det kvinde- og racehad, som hun selv oplevede i sit privilegerede, men reaktionære barndomshjem, og som hun senere hen også har måttet adressere i sin professionelle karriere.

Et slag for åbenhed og tilgivelse
Nussbaum er godt inde i både filosofien og psykologien, og hun gennemfører en universel argumentation for sit budskab om, at vi ikke skal lade frygten styre vores syn på vores politiske modstandere, men i stedet bekæmpe vores angst, blive ved med at lytte og ikke mindst konstant udfordre os selv til at møde andre mennesker og holdninger med åbenhed, også selv om de måske fylder os med afsky. 

Nussbaum er dog ikke blot en skolet filosof og liberal med at fremragende akademisk karriere bag sig, hun er også, erkender hun selv, en uforbederlig optimist som anviser jordnære og konkrete veje til at ændre verden. Hendes forslag om en tvungen (3 årig!) civil værnepligt for alle unge er måske ikke umiddelbart gennemførlig, men som en ultimativt redskab til at skabe sammenhængskraft i en splittet nation, giver det mening. Overordnet skal Nussbaum roses for ikke at pege på løsninger, der skal få andre til at ændre adfærd. Hun holder sig til at give gode råd om, hvordan vi selv kan lægge frygten bag os, og møde andre med den åbenhed, som er den første forudsætning for en sober dialog. 

Nussbaums forbilleder er Gandhi, Martin Luther King og Nelson Mandela. Alle tre formåede de at undertrykke deres angst, vrede og hævntørst for i stedet at skabe dialog med deres tidligere undertrykkere. Det er stærke billeder hun benytter og store krav hun stiller, men hun anviser enkle veje mod sit mål. Vi skal udfordre os selv ved at opsøge andre meninger og mennesker. Vi skal dyrke vores kulturelle side ikke mindst ved at læse både fag- og skønlitteratur og hendes udsagn om, at viden ikke er ’…garanti for god opførsel, men uvidenhed er nærved en garanti for dårlig opførsel,’ kunne være en passende overskrift for en konkret strategi for et forbedret demokratisk miljø.