Det mener Mads Roke Clausen, direktør i Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS) som mangler fokus på netop disse punkter i en nyligt offentliggjort analyse fra Økonomistyrelsen, der afdækker, i hvor høj grad tilsyn med sociale tilbud øger tilbuddenes udgifter.

Analysen er foretaget af Statens Analyser og Implementering (SAI) i Økonomistyrelsen og kommer af, at sociale tilbud over en lang årrække har oplevet en vedholdende og opadgående kurve på driftsudgifter. 

Derfor har man undersøgt mulighederne for at lette udgiftspresset. 

Det har resulteret i 14 forslag. Men Mads Roke Clausen er ikke tilfreds. 

- Flere af de anbefalinger, som analysen kommer med, er decideret fejlskud. Nogle af dem er fornuftige nok, men de fleste er ikke, siger han.

Saml tilsynene

Mads Roke Clausen ærgrer sig over, at analysen ikke forholder sig til, hvorvidt man skal gentænke det nuværende tilsynssystem.

- Jeg synes, der mangler et overordnet forslag om, at man skal samle tilsynene, siger han og forklarer, at det handler både om at samle de fem socialtilsyn i et, og samtidig se på at samle de forskellige tilsyn på tværs.

Han mener, at rapportens tal understøtter argumentet. 

- Der er simpelthen for stor forskel på tilsynene. Det er dybt kritisabelt, når det er en myndighedsopgave, fastslår han og påpeger vigtigheden af ensartethed på tværs af landet i forhold til tilsynets arbejde.

Ved at samle tilsynene kan man ifølge direktøren mindske risikoen for, at tilsynene handler forbi hinanden, og at tilbuddene derfor ender med at stå med anbefalinger og påbud, der går i flere forskellige retninger.

- Socialtilsynet ønsker , at botilbuddet skal være trygt og hjemligt for de børn eller unge, der bor der. Efterfølgende kræver risikotilsynet, at alle bærer tøj, der kan vaskes på 60 grader. Som om det ikke er nok, vil Arbejdstilsynet gerne have, at sikkerheden højnes. Så står man pludselig med et semi-fængsel, som er stik modsat det, som Socialtilsynet ønskede, siger han og fortsætter:

- Som socialt tilbud spørger man så sig selv: "Hvem skal jeg følge? Dem, det er farligst for mig, ikke at rette mig efter?". Det er et uhensigtsmæssigt dilemma at stå i.

Børn kan ikke vente

Analysen dykker desuden ned i spørgsmålet om, hvorvidt man kan reducere antallet af tilsynsforløb for det enkelte sociale tilbud. 

Helt konkret foreslås det som et af de 14 greb, at man indfører undtagelser for det årlige tilsynsforløb med hvert enkelte sociale tilbud. 

Argumentet er, at tilbuddene bruger væsentligt færre timer og penge på de uanmeldte tilsynsbesøg, og at tilbud kan opfylde visse krav, som tillader, at de kan undtages fra det årlige tilsynsforløb.

Mads Roke Clausen er ikke overbevist om, om det er en god idé. 

- Hvis det personrettede tilsyn fungerede bedre, ville jeg være mere tryg ved forslaget, siger han.

Personrettede tilsyn indebærer, at kommunen tjekker, om hjælpen til et barn eller en ung stadig er den rette. De skal sikre, at stedet, hvor barnet eller den unge er anbragt, tager hånd om dem og passer til deres specifikke problemer og behov. Det er også vigtigt, at barnet eller den unge har det godt, trives og udvikler sig positivt. Lige nu stiller loven krav til, at kommunen gennemfører et såkaldt personrettet tilsyn to gange årligt. 

Men det personrettede tilsyn kan ikke bære en reduktion.. Tværtimod, mener han.

- Et botilbud kan gå fra at være godt til mindre godt på få måneder. Så kan der være meget lang tid til, at der kommer tilsyn igen. Det er lang ventetid for et barn på 10 år. Vi voksne kan bedre klare ventetiden, fordi vi bedre forstår, at der kommer noget snart. Men det kan børn ikke. Et halvt år i et barns liv er meget lang tid, siger han og fortsætter:

- Vi skal sikre os, at vi er nærværende nok. Tilbuddene skal have et meget bedre samarbejde med tilsynene, så det enkelte barn, den unge eller den voksne nemmere har mulighed for at række ud til tilsynet og bede dem komme forbi. Man skal kunne få fat på dem, inden det brænder helt på.

Overvejelserne omkring tilsynets effektivitet og effekten på børnenes liv understreger nødvendigheden af at se nærmere på systemet som helhed, ifølge Mads Roke Clausen. 

Det er altså ikke kun et spørgsmål om at reducere antallet af tilsynsbesøg, men også om at sikre, at de tilsyn, der foretages, er så effektive og rettidige som muligt for at imødekomme borgernes behov. 

Set i lyset af de, ifølge direktøren, åbenlyse mangler i analysen, vil hanfremlægge kritikken for Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). 

- Det jeg siger nu, det kommer jeg også til at fortælle til socialministeren. Jeg håber inderligt, at tilsynene snart bliver samlet. Det er det ultimativt bedste vi kan gøre for både borgerne og medarbejderne på tværs af sektoren, siger han.