Ambulancefolk frygter, at elever fortsat skal lukke bemandingshuller
Ambulancefolk frygter, at elever fortsat skal lukke bemandingshuller
Der er ingen faglig begrundelse for at fortsætte med at bruge elever som andenmand i ambulancer, mener sektornæstformand for Teknik-Service i FOA Thomas Brucker. Ikke desto mindre kan det blive et vilkår i den fremtidige ambulancebemanding, hvis en midlertidig ordning gøres permanent.
Siden 20. december sidste år har det mere end 180 gange været nødvendigt at benytte den praksis for at få vagtplanerne til at gå op.
Med en dispensation fra Sundhedsministeriet i hånden har offentlige og private ambulanceoperatører kunnet indsætte elever, der har gennemført tredje skoleperiode på ambulancebehandleruddannelsen, som andenmand i ambulancerne.
Efter reglerne skal en ambulance ellers bemandes med mindst to uddannede ambulancebehandlere - med mulighed for at erstatte én af dem med en elev, der har påbegyndt sjette praktikperiode. Hoveduddannelsen tager tre år og syv måneder og er bygget op af otte praktikperioder og otte skoleperioder, der skiftevis afløser hinanden.
Regionerne søgte dispensationen med henvisning til covid-19 på grund af en stigning i antallet af ambulancekørsler og generelle problemer med at rekruttere nok uddannet personale. Dispensationen gælder til 20. juni med mulighed for forlængelse.
Men efter at præhospitaldirektøren i Region Sjælland, Benny Jørgensen, ifølge dr.dk tidligere på året luftede tanken om at se på, om løsningen kan blive permanent, frygter fagforeninger og behandlere, at det kan gå den vej.
Det kan være nødvendigt at søge en ny dispensation. Man må vurdere fordele og ulemper i den aktuelle situation. Tredje skoleperiode er ikke femte skoleperiode. Det skal der tages højde for. Borgerne skal være trygge ved hjælpen.
“Som at tisse i bukserne”
- Vi mener ikke, at dispensationen skal fortsætte. Det er et strukturelt problem, at der mangler folk, siger Thomas Brucker fra FOA, der organiserer ca. 1.100-1.200 af de offentligt ansatte reddere.
Han anerkender, at dispensationen var den bedst mulige løsning, da man i slutningen af sidste år stod på toppen af covid-19-pandemien ovenpå en periode med sygdom, smitte og udbredt overarbejde blandt ambulancepersonalet. Men at afvige fra uddannelsesplanen er ikke omkostningsfrit, mener sektornæstformanden.
- Jo mere man kan skåne eleverne tidligt, des bedre, siger han.
Hvis eleverne ikke har fået fyldt nok i rygsækken og ikke er klædt godt nok på psykisk, kan de få en dårlig oplevelse, som gør, at de helt vælger faget fra, mener Thomas Brucker, der selv har arbejdet som ambulanceredder.
Noget tilsvarende frygter paramediciner Rune Faxøe Larsen. Han er tillidsmandssuppleant og praktikvejleder ved Falck i Taastrup. Godt nok kan eleverne ikke tvinges til at køre som andenmand, men nogle kan have svært ved at sige nej eller erkende, at de ikke er klar til det større ansvar. Og det kan få alvorlige konsekvenser, mener han.
- De risikerer at komme ud til store ulykker med tilskadekomne og få et traume eller posttraumatisk stress, siger han.
- Og så stopper de.
Normalt kører eleverne som minimum med som tredjemand indtil sjette praktikperiode, hvor de efter uddannelsesplanen kan begynde at køre som andenmand, indtil de i ottende og sidste praktikperiode igen skal køre som tredjemand. At køre ambulance som tredjemand giver dem mulighed for at være i ambulancens bårerum sammen med borgeren og en erfaren kollega, hvilket ifølge Rune Faxøe Larsen er vigtigt, da uddannelsen i høj grad bygger på sidemandsoplæring.
En del af de vagter, hvor dispensationen er blevet brugt, er ekstra vagter, der ligger ud over elevernes almindelige arbejdstid. Det er derfor ikke i alle tilfælde gået ud over deres tid som tredjemand.
Vi ser opgaveglidning generelt i hele sundhedsvæsenet. Jeg har ikke noget problem med det, så længe det er fagligt forsvarligt. Det er netop, når man er ude i praksis, at man får hår på brystet. Jeg tror, vi får fine reddere ud.
Øger krav til førstemand
Som andenmand vil eleverne ofte være henvist til at køre bilen.
Det øger belastningen på førstemand, fordi man ikke længere kan skiftes til at køre og behandle. Og det kan være med til at skubbe flere ud af et i forvejen trængt fag, mener Rune Faxøe Larsen.
- Det er som at tisse i bukserne, siger han.
Desuden kan uddannede reddere også have brug for sparring. Og den mangler, når man kører med en ung elev, mener Kim Volder Hammershøj, der selv er redder og formand for Reddernes Fagforening.
- Med en uddannet makker er man godt aflastet på en 12 timer lang vagt, og står man med en kritisk patient, kan man spørge: ‘Ser du det samme som mig?’, siger han.
Han henviser til, at uddannelsen kun er godt tre år gammel, og at man ved uddannelsens udformning har vurderet, at elever først skal køre som andenmand senere.
- Det gør man for at beskytte eleverne, så der er mere tid til læring, siger han.
Det var på grund af øgede krav til ambulancetjenesten, at ønsket om at hæve niveauet for ambulancepersonale udmundede i en ny ambulancebehandleruddannelse i 2019.
Vi tager en evaluering, og hvis det fungerer godt, så tænker jeg, at det er en god ide. Både reddernes og elevernes erfaringer skal indgå. Det er for snævert at sige, at det gør vi bare, for ellers kan vi ikke få vagtplanen til at gå op.
Nemt værktøj
Vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab, Thomas Reimann, kan godt forstå bekymringen, men han tror ikke, dispensationen går ud over kvaliteten af elevernes uddannelse. Han peger desuden på, at det er blevet vurderet, at eleverne har de nødvendige kompetencer.
Han respekterer behandlernes oplevelse af et øget ansvarspres og vil gerne vide, hvad der specifikt gør behandlerne mere trygge ved at have en elev med som andenmand i sjette praktikperiode end i fjerde.
Når han alligevel gerne vil have forlænget dispensationen året ud, skyldes det manglen på kvalificeret ambulanceberedskab. Dermed ikke sagt, at den skal bruges.
- Det er et nemt værktøj at tage fat i, men jeg vil hellere bruge andre værktøjer først, siger vicedirektøren.
Vælger man at gøre ordningen permanent, forventer han, at relevante samarbejdspartnere bliver inddraget i at udvikle uddannelsen.
- Og jeg deltager meget gerne i arbejdet, siger han.
Jeg ved ikke, hvad alternativet skulle være. Vi har øget antallet af redderelever. Indtil de er uddannet, er det fornuftigt at fortsætte med den ordning. Vi har også en forpligtelse her og nu. Det skal være forsvarligt, og uddannelsen skal være i orden.
Strukturelt problem
Også i Region Midtjylland er det svært at få enderne til at hænge sammen. Men det er samtidig vigtigt at sikre uddannelsens kvalitet, mener præhospital-direktør i regionen, Henning Weihrauch Voss. Ifølge ham bør det være en politisk beslutning, om dispensationen skal forlænges.
- Der er forskel på at være i en pandemi og en strukturel mangelsituation, siger han med henvisning til den aktuelle rekrutteringsudfordring, og at der historisk ikke er blevet uddannet nok mandskab.
Hvorvidt regionen vil indstille til en forlængelse af dispensationen, har man endnu ikke taget stilling til. Beslutningen vil under alle omstændigheder bero på en afvejning af fordele og ulemper. For der kan være ulemper, mener direktøren.
- Hvis man kommer ud til livstruede patienter - der hvor folk er i størst nød, skal man være klædt på til det. Det er man ikke i samme grad, når man kun har gennemført tredje skoleperiode, siger han.
Interesseorganisationen Transporterhvervets Uddannelser (TUR), som er ejet af arbejdsgiverforeninger og fagforbund i transportbranchen og fastsætter rammerne for ambulancebehandleruddannelsen, kan ikke besvare Kommunen.dk’s henvendelse på nuværende tidspunkt, meddeler uddannelseskonsulent Michael Ørum Henriksen.
Sundhedsministeriet oplyser, at den hidtidige praksis, der i “særlige tilfælde” giver mulighed for tidsbegrænset dispensation fra ambulancebekendtgørelsen, også gælder fremadrettet. Ønskes en anden ordning, vil det kræve en ændring af bekendtgørelsen, vurderer ministeriet.
Jeg tænker, at ideen er god nok, for vi mangler rigtig mange reddere. Jeg synes måske, det er lidt tidligt at sende en elev ud, men jeg er åben over for det, hvis det er nødvendigt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
