I regeringens akutpakke er et af elementerne, at den behandlende afdeling på sygehuset står til rådighed for sundhedspersonalet i kommunen og den praktiserende læge i 72 timer efter udskrivning, hvis en borger har været indlagt i mere end 24 timer og er visiteret til sygeplejehjælp ved udskrivning. Dette gælder dog ikke for psykiatriske patienter.

Det skal nu udmøntes i de fem regioner, blandt andet på baggrund af de erfaringer, man har gjort sig i Region Hovedstaden, hvor det har været afprøvet en periode.

Giver det et bedre sundhedsvæsen? Oplever borgerne et bedre sundhedsvæsen? Skaber det mere tryghed, især for den ældre borger?

Jeg tror, at hvis man har været indlagt i mere end et døgn og kommer hjem, hvad enten hjem er på et plejecenter, botilbud eller i egen bolig, så har man brug for tryghed i forhold til sin sygdom, og man har brug for at blive hjemme, hvis det overhovedet er forsvarligt. Men man kan også have brug for at blive betrygget i, at der er styr på det.

Og her kommer 72 timers reglen ind. I stedet for at blive genindlagt, hvis man er utryg, og sundhedspersonalet i kommunen/den praktiserende læge ikke rigtig ved, hvordan de bedst kan hjælpe, så kan de inden for de første 72 timer efter udskrivning ringe til den behandlende afdeling og forklare, hvad der er sket siden udskrivning og få at vide, hvad der skal gøres. Det kan fx også være spørgsmål til den medicin, man som borger får med hjem. I langt de fleste tilfælde vil den behandlende afdeling fra sygehuset kunne oplyse kommunens sundhedspersonale eller den praktiserende læge om, hvad der skal gøres, herunder også at der er mulighed for en fælles videokonsultation.

Så ja, det skulle gerne give et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor der kan være tæt kontakt mellem kommunen, den praktiserende læge og hospitalets læge om den enkelte borger med henblik på at skabe tryghed og give den rigtige behandling i trygge og hjemlige rammer.

Er det også en fordel for kommunen, den praktiserende læge og sygehuset?

Både sundhedspersonalet i kommunen og den praktiserende læge har en interesse i at skabe så meget stabilitet og kontinuitet i behandlingen af borgere, hvilket dette understøtter, så borgeren får den rette behandling i rette tid og fortsætter af det spor, der blev lagt på sygehuset.

For sygehusets vedkommende er gevinsten, at der undgås et antal genindlæggelse, og dermed en aflastning af et hårdt belastet sundhedsvæsen, så man på sygehusene behandler de patienter, der virkelig har behov for dette.

I Venstre har vi spurgt, hvorfor det lige er 24 timers indlæggelse, der skulle være kriteriet. Kunne det ikke også gælde ved 22 timers indlæggelse? De 24 timer er et sted at starte, og så må vi se, om det bliver den succes, vi forventer, for borgerne og for hele det sammenhængende sundhedsvæsen.

I Venstre har vi også spurgt, hvorfor det ikke gælder for de psykiatriske patienter. De har jo et lige så stort behov for at have tryghed og undgå genindlæggelser, ja sandsynligvis et endnu større behov. Vi har en klar forventning om, at vi på et tidspunkt, når dette er kørt godt ind, skal lave nogle forsøg, hos os i Region Midtjylland eller i en af de andre regioner på det psykiatriske område. Det skylder vi den patientgruppe, der alt for ofte bliver skubbet i baggrunden.