Kommunalreformen skabte store og komplekse kommunale koncerner, som forandrede ledelsesvilkårene markant. Ledelsesopgaven fik nye spændende aspekter. De offentlige topchefer i kommuner, regioner og staten søgte via Forum for Offentlig Topledelse sammen i dialog om ledelse i den nye offentlige sektor – en udfordrende dialog som forplantede sig i de fleste kommuners topledelser og som stadig foregår mange steder.

Det Økonomiske Råd har i gentagne redegørelser dokumenteret, at dansk økonomi i almindelighed og herved Velfærdsdanmark i særdeleshed presses af den demografiske udvikling i retning af flere ældre, flere personer uden for arbejdsmarkedet, svag eller ingen produktivitetsudvikling i erhvervene og tabt konkurrenceevne over for udlandet. Læg hertil, at den politiske italesættelse af borgernes forventninger til bedre service ikke afspejler de økonomiske rammebetingelser. Som løsning har der været peget på effektivisering og servicereduktioner.

Det kan konstateres, at sådanne løsninger ikke rækker i fremtiden. De må suppleres med innovation, som udfordrer grundlæggende antagelser og værdier. Sammenkædningen af udvikling af velfærden med økonomisk vækst skal brydes. Vi skal finde andre måder at skabe den velfærdsservice, som vi har råd til og som kan imødekomme borgernes behov. Det er nok for optimistisk at vente hjælp fra Christiansborg i form af reformer eller fuldtonet politisk opbakning til kommunalbestyrelserne. Ansvaret må løftes lokalt, så det er afgørende, at ledelserne tør eksperimentere og sætte innovationsprocesser i gang. Lederne skal bære en kultur, hvor medarbejderne tør sætte spørgsmålstegn ved ’plejer’.

God ledelse på alle niveauer

Kravene om kvalificeret udøvelse af ledelse på alle niveauer har således heller ikke været større end nu. Der gøres fra mange sider en stor indsats for at uddanne og kvalificere de kommunale ledere. Diplomlederuddannelsen har betydet et løft i lederkompetencerne hos skoleledere, institutionsledere og ledere på ældreområdet. Og mange kommunale ledere har taget en masteruddannelse.

Derfor skal god ledelse også anerkendes. Et af de nytænkende eksempler herpå er nomineringen og præmieringen af gode ledere på KOMDIR’s og COK’s fælles ledelseskonference den 10. november 2010 i København.

De kommunale topchefer har den senere tid været usædvanligt fokuseret i pressen; fyringssager, offentlig politikerkritik, kommunaldirektørlønninger, tocifrede lønstigningsprocenter til kommunaldirektører, manglende opbakning til offentligt-privat samarbejde – mistænksomheden har ingen grænser. En mediedrevet nulfejlskultur har også fyret godt op under kedlerne.

Vi må nok indstille os på, at vi også i fremtiden bliver mere eksponeret i offentligheden, fortjent eller ej – det er de nye vilkår. Den økonomiske krise og presset på velfærdssamfun- det øger presset på at finde fejl og syndere. Det går hånd i hånd med en mere rå offentlig tone og en stærkere pressejagt på den offentlige sektor og på de personer, som har et ­ledelsesansvar – uanset om det er ledende politikere eller embedsmænd.

Det er dårlig samarbejdsetik, når politikere så at sige fyrer deres nærmeste medarbejdere i pressen. Her er kommunaldirektørernes holdning klar, og vi benytter enhver lejlighed til at reagere, når det sker. Samarbejdsproblemer – også dem der senere fører til afsked, må klares inden døre. Personalesager skal ikke forhandles i pressen eller oprulles efterfølgende med stor detailrigdom.

Den seneste tids stærke offentlige eksponering af afskedigelsessager og den etik, der ligger bag, er uheldig for alle parter. Derfor er det godt, at KL og DJØF i forbindelse med OK2011 har aftalt at finde sammen om en fælles holdning og adfærd, når de kritiske topchefsager skal forhandles og løses.

En ny velfærdsdagsorden

God ledelse og effektive organisationer er vigtige forudsætninger for at opretholde Velfærdsdanmark. Men der skal mere til. Borgernes forventninger skal tilpasses de økonomiske og demografiske forudsætninger. Det politiske – og navnlig landspolitiske – sprogbrug skal bringes til at flugte bedre med handlemulighederne. KOMDIR har deltaget i debatten, selv om foreningen normalt holder sig uden for politiske debatter. Vi skal nok forvente at blive inddraget mere i den svære prioriteringsdebat fremover.