Årets kommunale budgetaftaler blev i flere kommuner et opgør med tidligere borgmesterpartier. Mest spektakulært på Frederiksberg, hvor K mistede borgmesterposten ved KV21 og fik yderligere en hæl i nakken ved i en smal 17-12 budgetaftale at blive sat uden for indflydelse på næste års kommunale økonomi.

Opgøret var ikke mindre markant i Slagelse, hvor flertallet også skiftede, og hvor man i aftaleteksten sender en hilsen til eksborgmesterpartiet Socialdemokratiet med en bemærkning om “at der ikke har været taget tilstrækkelig højde for udviklingen” i det foregående budget, hvor en indledende enighed smuldrede til en smal budgetaftale.

Også i tre andre kommuner må Socialdemokratiet i egenskab af eksborgmesterparti se sig sat udenfor. I Hvidovre, i Lejre og i Hedensted blev farvellet til borgmesterposten ved KV21 fulgt af den yderligere forsmædelse ikke at være med i årets budgetaftale.

Samme oplevelse blev Venstre i Glostrup til del, efter at partiet i den foregående valgperiode, mens det endnu var borgmesterparti, havde fået en forsmag på oplevelsen ved to gange at blive sat demonstrativt udenfor af et flertal fremkommet ved både parti- og sideskift. I Rebild landede eksborgmesterpartiet De Radikale også udenfor budgetflertallet, uden at det dog decideret var en markering fra flertallets side.

Smalle og meget smalle aftaler

Rebild gør sig derimod bemærket med årets smalleste budgetaftale med 13 byrådsmedlemmer bag og 12 imod. Et overtal på én, den mindst mulige forskel.

Næstsmalleste budgetaftale tegner Bornholm sig for, 13 mod 10, men nok så bemærkelsesværdigt var det her, at det var det nye borgmesterparti De Konservative, der blev kørt ud på et sidespor - eller kørte sig selv derud, afhængigt af hvem man spørger - mens kongemagerpartiet Enhedslisten uden om de øvrige konstitueringspartier indgik en budgetaftale med det tidligere borgmesterparti Socialdemokratiet og borgmesterrivalpartiet Venstre.

Også i København spillede Enhedslisten en hovedrolle og demonstrerede sin nye status som Borgerrepræsentationens største parti ved at indgå en aftale med alle andre end overborgmesterpartiet Socialdemokratiet og SF. 16 af de 55 borgerrepræsentanter blev på den måde sat uden for indflydelse på næste års kommunale økonomi.

Det er dog værd at lægge mærke til, at både sidste år og forrige år stod lige så mange udenfor den københavnske budgetaftale. Det var bare nogle andre partier, som ingen andre end de selv tog sig af, om var med eller ej.

Budgetharmoni er stadig det mest almindelige

Yderligere en variant af borgmesterparti-konfrontationer fandt sted i Hjørring, hvor posten ved KV21 skiftede fra Socialdemokratiet til Venstre i en 1:1-armlægning med De Konservative. Her var det rivalpartiet K, der blev sat af og nu bittert siger, at så kunne de lige så godt have støttet S-borgmesteren i at fortsætte frem for at give posten til V.

Trods skærmydslerne er enstemmige budgetaftaler eller budgetaftaler med kun nogle få udenfor stadig det mest almindelige. Tilbage i 2020, da 2021-budgetterne blev vedtaget, toppede den tværpolitiske harmoni med 54 enige aftaler og altså et flertal af de 98, i år lander på gennemsnittet med nogle-og-fyrre budgetaftaler indgået af enige byråd uanset partipolitiske farveforskelle.

Nogle få af de ikke-enstemmige har meget smalle flertal bag sig, foruden de allerede nævnte på Frederiksberg, i Rebild og på Bornholm også på Stevns (11-8), i Roskilde (18-13) og i Hedensted (16-11). Disse seks budgetaftaler er alle indgået med mindretal på over 40 pct. stående udenfor. Andre syv er indgået med en tredjedel eller flere udenfor, og billedet er dermed i store træk det samme som de foregående år. 

Eksklusioner og frivillige exit

Foruden trakasserierne mellem tidligere og nuværende borgmesterpartier har budgetlægningssæsonen også budt på uenigheder internt i budgetaftalepartier. Enkeltmedlemmer har sagt fra overfor det forhandlingsresultat, deres parti har forpligtet sig på, og det har i et enkelt tilfælde eller to resulteret i eksklusion, mens andre selv er gået.

Uanset fremgangsmåden er resultatet fem-seks nye løsgængere på den konto. Upræcisionen i antallet skyldes rækkefølgen i begivenhederne i Billund, hvor budgetaftalen blev indgået af kun to partier, Venstre og Socialdemokratiet. Venstre ekskluderede et af sine byrådsmedlemmer, Jørn Poulsen, allerede inden den egentlige budgetproces, fordi han stemte imod en ny tandplejestruktur, som var et punkt i konstitueringsaftalen mellem de to partier. Efter budgetaftalen blev indgået, sagde også socialdemokraten Arne Spangfort Christensen fra, og så blev også han ekskluderet.

En smule mindre dramatisk gik det for sig i Egedal, Skanderborg, Randers og Faxe, hvor lokallisten Ny Egedal, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mistede henholdsvis et, to og et medlemmer, der selv tog konsekvensen af deres uenighed og meldte sig ud. I Egedal var det Bettina Zarp, der undsagde budgetaftalen, i Skanderborg ville Ole Drøgemüller ikke støtte et budget uden en svømmehal, i Randers var det handicap-besparelser, der var uspiselige for Henriette Malland, og i Faxe var det Lars Folmann, der sagde fra.

Højst usædvanligt gav Socialdemokratiet i Aabenraa derimod Christian Panbo lov at stå fast på et særstandpunkt om en skolerenovering, selv om det betød, at han stemte imod budgetaftalen. “Det er hans kæphest, så det får han lov til”, var partiets reaktion.