Lille Vildmose i Himmerland er med sine mere end 7.600 hektar Danmarks største landfredning. Her går direktør for Lille Vildmose Centret Bo Gregersen på en plankesti, der fører ud i Tofte Mose. 
Foto: Morten Langkilde / Polfot
Lille Vildmose i Himmerland er med sine mere end 7.600 hektar Danmarks største landfredning. Her går direktør for Lille Vildmose Centret Bo Gregersen på en plankesti, der fører ud i Tofte Mose. Foto: Morten Langkilde / Polfot

100 år med fredninger: Kommuner vil sikre plads til naturarven

Fredningsloven fylder 100 år den 8. maj. Fem procent af det danske areal er blevet fredet, men presset på landskabet er større end nogensinde før. Kan det lade sig gøre at frede mere? Det skal kunne lade sig gøre, lyder det fra kommunerne.

Af Susanne Sayers | [email protected]

Møns Klint, Vadehavet, Skagens Gren, Svanninge Bakker, Mols Bjerge, Hammeren…

- nogle af de smukkeste danske landskaber er siden 1917 blevet sikret gennem fredninger.

Efterhånden er forskellige love og forordninger om naturbeskyttelse kommet til, men fredninger er stadig det stærkeste redskab, når det gælder om at beskytte naturen for eftertiden, lyder det fra en række eksperter og politikere.

Imidlertid er der voldsomt pres på det danske areal. En opgørelse fra Teknologirådet viste forleden, at skulle alle ønsker til planlægningen realiseres, får vi næsten brug for halvanden gang det nuværende areal. Der er planer om flere veje, flere boliger, mere industri, mere dyrket land. Der er ønsker nok.

Men spørger man borgerne – og det har Teknologirådet gjort i forbindelse med rapporten om prioriteringen af Danmarks areal i fremtiden – ønsker de først og fremmest bedre plads til og beskyttelse af naturen og miljøet.

Og det ønske er kommunerne enige i, siger Lars Kaalund, der er chefkonsulent for Teknik og Miljø i KL.

– Vi ser fredninger som et positivt instrument. Det er det stærkeste instrument, vi har, når det gælder naturbeskyttelse, og det er samtidig demokratisk, for fredningsloven sikrer, at alle bliver hørt, siger Lars Kaalund.

Perlerne skal beskyttes

KL blev i 2013 enig med Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening om en handlingsplan for fredninger, som dels skal sikre større sammenhængende grønne områder, dels skal holde nogle områder fri for bebyggelse, så vi har uforstyrrede landskaber at gå på opdagelse i. Også den biologiske mangfoldighed skal prioriteres.

– Og så prioriterer vi at få beskyttet perlerne i den danske natur i det omfang, de ikke allerede er fredet, siger Lars Kaalund.

En af de kommuner, som har arbejdet mest aktivt med naturfredning, er Rudersdal nord for København. To tredjedele af kommunen er ubebygget, og fredning har været et vigtigt redskab til at sikre, at kommunen også er grøn i fremtiden, siger borgmester Jens Ive (V).

– Her i hovedstadsområdet er der et kæmpe pres på alle arealer. Man kan jo knap få øje på et ubebygget område, før nogen begynder at overveje, hvordan de skal udvikle det. Her er fredninger en måde at afmontere det pres på. Det er store værdier, vi kan bevare på den måde, siger Jens Ive.

Fredninger i Danmark

En fredningssag kan i Danmark rejses af Miljøstyrelsen, en kommunalbestyrelse og Danmarks Naturfredningsforening, enten alene eller i fællesskab. Tidligere kunne også amterne rejse fredningssag. Der rejses i gennemsnit 9-11 fredningssager om året ifølge Miljøstyrelsen. Kan parterne ikke blive enige, går sagen videre til Naturklagenævnet. Selvom Miljøstyrelsen også kan rejse fredningssager, sker det sjældent.

Rudersdal er fire gange så stor som næsten-naboen Gentofte længere mod syd, men Rudersdal har 56.000 indbyggere, mens Gentofte har tæt ved de 75.000.

– Vi har valgt helt forskellige strategier. Vi kunne godt have bygget tættere, men det kommer kun de første købere til gode, mens de kommende generationer ingen glæde får af det. Vi ville fjerne alt det, som indbyggerne er flyttet hertil for at få: luft, lys, grønt og vand, siger Jens Ive og tilføjer, at det er en enig kommunalbestyrelse, som bakker den grønne strategi med hyppige fredninger op.

– Det gør borgerne også. Når der en gang imellem er tilflyttere, som spørger, hvorfor vi for eksempel skal bygge en børnehave lige i nærheden af dem i stedet for ude i naturen, fortæller vi dem, at det er generationerne før dem, som har sikret, at der er grønne områder i kommunen, og at vi ønsker at bevare dem, siger Jens Ive.

DN løber forrest

Selvom KL bakker fredningsloven op og ønsker at prioritere fredninger, er kommunerne ifølge Danmarks Naturfredningsforening generelt de senere år blevet mindre tilbøjelige til at rejse fredningssager. I stedet er det Danmarks Naturfredningsforening, som i stigende grad påtager sig opgaven alene. En opgørelse fra Miljøstyrelsen af fredninger frem til 2011 viser, at den private medlemsforening, som har ret til at rejse fredningssag, gør det alene i cirka halvdelen af tilfældene, og at det tal har været stigende.

KL’s holdning er, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, som må afgøre, om fredning er en god idé lokalt, siger Lars Kaalund.

– Hvis der opstår konflikter om en fredning, skyldes det lokale forhold, og den beslutning ligger helt rigtigt i kommunalbestyrelsen - det blander KL sig ikke i; selvom vi overordnet er glade for fredninger.

Borgmester Jens Ive mener, at det især er den stramme fortolkning af nogle fredninger, som kan give problemer.

– Vi har for eksempel lukket en specialskole, som lige akkurat ligger indenfor en fredning. Den vil vi gerne bruge til plejehjem i stedet, men her bliver fredningen tolket så strikst, at bygningen kun må bruges til specialskole. På nogle af vores strande ville vi også gerne sætte legeredskaber op. Hovedstadsstrande er trods alt ikke naturlige, men menneskeskabte, og ingen natur tager skade af redskaberne. Her kunne jeg godt ønske mig større fleksibilitet, siger Jens Ive.

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet