Det bliver sværere at få ret til at modtage kontanthjælp, efter at et flertal i Folketinget har indgået en ny aftale.

Med den skal indvandrere, der er kommet til Danmark før 2008, leve op til beskæftigelseskravet for at få kontanthjælp.

Kravet betyder, at kun personer, der har været i fuldtidsarbejde i mindst to og et halvt år inden for de seneste ti år, kan få ydelsen.

I dag gælder kravet kun indvandrere, der er kommet til Danmark efter 2008.

- Der er for mange, som er kommet til Danmark og er gået rundt på kontanthjælp i mange år uden at være i arbejde. Det kan vi ikke acceptere, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Ifølge ministeriet betyder aftalen, at flere end 10.000 personer, primært ikkevestlige indvandrere, overgår til selvforsørgelses- eller hjemrejseydelse.

Det er den laveste ydelse i kontanthjælpssystemet.

Foruden de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, er Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og De Konservative med i aftalen.

Samtidig med aftalen om beskæftigelseskravet er der indgået en aftale om et nyt og mere gennemskueligt kontanthjælpssystem.

- Vi har indgået det første forlig på kontanthjælpsområdet i 25 år bredt i Folketinget. Og det er jeg utrolig glad for. For det har for længe været en kastebold mellem skiftende regeringer, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Målet er et enklere og mere gennemskueligt system, sådan som Ydelseskommissionen, der var nedsat af den tidligere regering, anbefalede i 2021.

Eksempelvis afskaffes 225-timers-reglen, ligesom det bliver muligt at arbejde få timer om ugen uden at blive modregnet i ydelsen.

Kritik: For mange børn efterlades i fattigdom

I Dansk Socialrådgiverforening er forkvinde Signe Færch tilfreds med den del aftalen:

- Vi glæder os over forenklingen. Borgerne får lettere ved at overskue deres situation. Og socialrådgiverne skal bruge mindre tid på administration, siger hun.

Men hun kritiserer, at så mange ryger ud af kontanthjælpen og i stedet sættes på den laveste ydelse.

- Det er med til at fastholde folk i fattigdom. Og det gør det sværere for socialrådgiverne at arbejde med borgernes udfordringer og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet.

Også Mødrehjælpen roser forenklingen, ligesom organisationen glæder sig over, at der bliver givet et fritidstillæg, så børn kan gå til fodbold og andre fritidsaktiviteter.

Men aftalen efterlader for mange børn i fattigdom, siger direktør Ninna Thomsen.

- Der er hjem, hvor forældre springer måltiderne over, hvor der ikke er råd til ferie. Hvor mor og far har dybe bekymringer, fordi de ikke kan betale deres regninger.

- De tager dumme og kortsigtede kviklån, fordi der ikke er andet at gøre for at få økonomien til at hænge sammen, siger Ninna Thomsen.

I alt hjælper aftalen 3.500 børn ud af fattigdom, mens en politisk aftale fra juni sidste år ville have omfattet 9.200 børn.

Aftalen nåede ikke at blive lovbehandlet inden folketingsvalget, og da den nye flertalsregering kom til, blev den skrottet.

Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen viser beregninger, at der med den samlede nye aftale vil der være færre børn i lavindkomstgruppen end før aftalen.