Kristian Lausten tegner i disse år den politiske linje for Venstres Ungdom.
Kristian Lausten tegner i disse år den politiske linje for Venstres Ungdom.
Ronja Pilgaard

VU-formand: ‘Det er et utaknemmeligt job at være politiker i dag’

VUs formand har ingen planer om at blive politiker. Medmindre han får den rigtige opringning. Til gengæld har han masser af drømme for ungdomsorganisationen.

førerløven

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Når man træder ind på VU-formandens kontor, emmer det af en god blanding mellem organisationskontor og drengeværelse. På væggen hænger et amerikansk flag. ‘Land of the free’. I hjørnet står en barglobe, og på skrivebordet en lidt for stor PH-lampe. På en eller anden måde kunne det her kontor ikke tilhøre andre end formanden for Venstres Ungdom. Lige dele drengerøv, gentleman, konservativ og libertarianer.

I disse år er det Kristian Lausten, der huserer på kontoret, og sammen med tre medarbejdere driver han organisationen, der for tiden tegner sig for 2.500 medlemmer. Det havde 15-årige Kristian, der var i praktik på Christiansborg, næppe regnet med, da han meldte sig ind i Venstres Ungdom for ti år siden. Dengang han gerne ville være politiker.

- Men hen ad vejen fandt jeg ud af, at man bringer mange ofre som politiker. Der er både en partilinje, man skal følge, ligegyldigt om man er enig eller uenig. Og så skal man jo være klar til at blive lagt for had, hvis man kommer med en holdning, der ligger bare en lille smule uden for den holdning, andre danskere har. 

 Er man ung, ambitiøs og borgerlig liberal, skal det være VU, man har lyst til at være medlem af.  

Sagt kort: Venstres Ungdoms formand vil simpelthen ikke være politiker. Han synes, det er et utaknemmeligt job. 

- Jeg vil hellere søge en karriere i det private erhvervsliv og muligvis både få en højere løn, få mere tid til min familie og kunne leve nogenlunde privat. Jeg brænder stadig for politik, men det er et utaknemmeligt job at være politiker i dag, siger han og lukker dog ikke helt for muligheden: 

- Jeg brænder for politik og kunne godt tænke mig at arbejde med politik bagved. Jeg kan ikke afvise, at jeg kunne have lyst til at gå ind i politik om 10 eller 20 år – eller hvis man lige pludselig får en opringning, som Tommy Ahlers gjorde, når man havde tjent nogle millioner. Så kunne det jo være en spændende mulighed, men jeg stræber ikke efter at blive det næste unge skud på stammen, siger han. 

Ingen talentskole

På den måde mener Kristian Lausten, at han afspejler sine medlemmer, som de er flest:

- VU er en hel masse unge liberale mennesker, som ønsker at se en forandring i vores samfund, og som nyder det fællesskab, vi har i VU. Men det er ikke sådan, at VU er en talentskole for politikere. Mange kommentatorer har travlt med at kalde os en talentskole, som var vi en del af Brøndby IF. Men det er vi slet ikke, siger han og uddyber:

- Vi er en ungdomsforening, og vi er en organisation med mere end 110 år på bagen, som kæmper for et liberalt Danmark. Vores formål er ikke at skabe politiske talenter til Venstre. Vores formål er at udbrede liberalismen.

Derfor vil han heller ikke blande sig i, hvad medlemmerne stemmer. Så længe det er borgerligt eller liberalt, behøver det ikke være Venstre. 

CV

Kristian Lausten meldte sig ind i VU, da han gik i 9. klasse.

Kommer oprindeligt fra Randers.

Har tidligere været lokalformand i VU Randers, siddet i VUs forretningsudvalg og været næstformand i VU.

Visioner og fastholdelse

Det var en erhvervspraktik på Christiansborg hos Michael Aastrup, der overbeviste Kristian Lausten om, at han skulle melde sig ind i et politisk ungdomsparti. Og nu sidder han altså her og overvejer, hvor Venstres Ungdom skal være om fem år:

- Jeg har tre visioner. Vi skal fortsat være anerkendt. Er man ung, ambitiøs og borgerlig liberal, skal det være VU, man har lyst til at være i. Det er her, der er mest netværk og bedst kompetencegivende uddannelse. Der skal vi være førende, siger han.

Derudover er det vigtigt for ham, at medlemmerne har det godt med hinanden. Det er afgørende. Og sidst, men ikke mindst:

- Så skal vi politisk pumpe gode liberale forslag ud til medierne og være en politisk idemaskine, som sætter en dagsorden. Jeg synes, vi er godt på vej med alle tingene, siger han.

Men inden da skal VU’s største problem også løses. Måske de to ting endda hænger sammen. En VU-generation er nemlig meget kort:

- Vi har medlemmer, som kommer ind, bliver super aktive og synes, det er super fedt, og så går der kun et par år, før de ikke er medlem længere. Benchmarker vi os med nogle af vores konkurrenter, fx DSU og KU, som også er gamle foreninger, så er det min opfattelse, at de har både en ældre, aktiv medlemsbase, og at de holder på medlemmerne længere. Det tager tid at ændre, og man løser det måske ikke i morgen, men om fem år, håber jeg vi har knækket koden for at fastholde folk lidt længere.

Læs med i februar, når vi portrætterer den anden store ungdomsorganisation, DSU.

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet