Er det bare mig, eller er der blevet sådan lidt for hyggeligt heroppe nordpå? Problemer er noget, resten af verden har, og nogle gange er det lige før, at vi også bliver ramt! Men så kommer det trofaste korps af både højre- og venstrefløjspolitikere med en betryggende udmelding om, at de passer på ”Det Danmark Du Kender”, samt en velfinansieret kampagne a la: ”Stop (indsæt imaginær eller vag trussel, som vi har svært ved at finde belæg for eller løse med national lovgivning) ”. Velkommen til Narnia – her er vi hyggelige og heroiske.

Men hvad er egentlig fremtiden for det danske demokrati? Det spørgsmål, vi må stille os selv, er nok snarere, hvor vi skal vende blikket hen. Vi trækker os ind i os selv, og politisk debat reduceres til snak om grænsebomme, nationalret og forbud mod dyresex. Ja, lad mig sige det ligeud: Den slags lovgivning er pjattet og viser ikke bare en idéfattigdom i dansk politik, men også et strukturelt problem i det danske demokrati. Hvis borgere her i landet vil have indflydelse på de store linjer, så skal de stoppe med at lægge stemmer til de lette løsninger.

Lovgivning og politisk debat skal være vedkommende, for at et demokrati bevarer sin legitimitet. Men vi må erkende, at grænseoverskridende problemer udfordrer vores nationale evne til at finde tilsvarende løsninger. Vi er blevet alt for gode til at skubbe de udfordringer, som kræver noget større end os selv, væk fra os og i stedet give EU eller ”det fremmede” skylden. Vi nåede vist aldrig rigtig selv at blive en del af resten af verden, gjorde vi? I den situation har vi som meningsdannere et valg: Enten luller vi befolkningen i søvn med politisk debat om petitesser og underbygger nationalromantiske forestillinger om det suveræne Danmark – eller også fortæller vi det, som det er: Danmark er for lille til at klare sine egne og verdens problemer alene.

Ved at erkende, at der er en verden derude, som har indflydelse på vores liv i Danmark, kan vi også gribe de chancer, der ligger i at være en del af et større fællesskab.

De korslagte armes tilgang til grænseoverskridende klimaudfordringer, finansielle markeders kollaps og flygtningekatastrofer fører Danmark lige ind i et reelt suverænitetstab. Jeg snakker ikke her om suverænitet i juridisk forstand, men om vores evne til at konfrontere de udfordringer, der ligger i grænseoverskridende problemer. Det danske demokrati er for svagt til at modstå hele verden alene – så lad os nu få det indre opgør og tage imod ”… den brogede verden, trods al dens nød og strid”.

Vi skal i første omgang arbejde for at få maksimal indflydelse i EU og dyrke det værdifællesskab, vi har med vores naboer. Vi skal omfavne det største eksempel på internationalt forpligtende demokrati og arbejde for at forbedre og styrke det. Vi skal kæmpe for en EU-forfatning, vi kan være stolte af, som beskytter vores frihedsrettigheder og giver vores værdier en reel stemme i verden. En verden, hvor Danmark stolt ser sig selv som en del af noget større.