Med en næsten overstået pandemi i bakspejlet og en truende valgkamp forude kan det være nærliggende at fundere lidt over de vilkår, vi i dagens Danmark giver de politisk valgte, der skal løse de mange komplekse og dilemmafyldte udfordringer, som, tyder alt på, vil blive ”new normal” de kommende år.

Det drejer sig naturligvis sig om, hvordan de folkevalgte på tinge bliver behandlet og behandler hinanden, når de skal træffe afgørelser, men det drejer sig måske i lige så høj grad om, hvordan de mennesker, der bliver betroet magt til at træffe beslutninger i regioner og kommuner, får mulighed for at udføre deres svære opgaver.

Færre midler - mere modstand

Hvis vi zoomer lidt nærmere ind på de lokalt folkevalgte, er det jo sådan, at de på ingen måde bliver økonomisk kompenseret for de mange timer, de bruger for at få processerne i det lokale demokrati til at køre. Kun fuldtidspolitikerne kan leve af indtægten fra det politiske arbejde. Bortset fra de fire største kommuner  drejer det sig typisk kun om en enkelt i hver kommune: borgmesteren.

For det andet er betingelserne for at tage ansvar for de samlede lokale prioriteringer og udfordringer vanskelige, fordi særinteresser fylder så meget. Politikerne må hele tiden både sætte retning og træffe beslutninger uden at støde for mange særinteresser fra sig. Tonen på de sociale medier kan være særdeles skarp, personlig og direkte injurierende. Flere oplever, at de ikke længere kan leve det sociale liv, de plejede, og de personlige angreb er for mange lokalpolitikere vanskelige at håndtere.

For det tredje er der ikke meget – selv i en gryende valgkamp – der tyder på, at prioriteringsrummet bliver større. Snarere tværtimod. Næsten alle partier i det kommunale Danmark er enige om, at der skal tages vare på de svageste i samfundet, uanset om det drejer sig om mennesker med et handicap, funktionshæmning eller psykisk sygdom. 

Den brutale sandhed er imidlertid, at der gennem en lang årrække ikke er kommet flere midler til området, så kommunerne har været nødt til at finansiere de voksende behov ved at skære i de øvrige store serviceområder; børnepasning, skoler og ældreomsorg. Oven i disse meget udfordrende objektive kendsgerninger oplever de lokale politikere, at enkelte interesseorganisationer gør det til et spørgsmål om politikernes personlige moral og integritet, at der skaffes midler lige præcis til deres område.

Undersøgelser på vej

En del af politikerne oplever presset som så stort, at de opgiver deres borgerlige ombud og melder sig ud af politik. Og sagt lidt bagvendt er det ikke altid de politikere, der er mindst egnet til at afbalancere de svære valg, der trækker sig.

Ovenstående betragtninger om politikernes vilkår står for min egen regning og bygger på min egen erfaring af betingelserne for det lokale politiske arbejde. Det er derfor vigtigt at få mere reel viden om, hvordan situationen er omkring de lokale politikeres arbejde.

Fra min nuværende position ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, forsøger vi intensivt at få mere viden.

Her i foråret 2022 lavede vi en undersøgelse sammen med Kommunaldirektørforeningen om, hvordan kommunerne havde taget imod ("onboardet") de nye byråd, hvor ca. 40 pct. denne gang var nyvalgte. En af de tydeligste tendenser var, at stadig flere kommuner lægger stor vægt på at arbejde med de sociale relationer i byrådet, før de præsenteres for de store faglige udfordringer i dagligdagen, fordi samarbejdet er så vigtigt i de prioriteringer, som byrådene kommer til at stå overfor.

Politikere skal styrkes i at styrke demokratiet

Meget snart kommer vi med den næste undersøgelse, hvor vi i samarbejde med KL spørger kommunaldirektørerne til deres vurdering af arbejdsvilkårene i det lokale demokrati, og i løbet af efteråret spørger vi bormestrene - igen i samarbejde med KL.

Endelig planlægger vi at foretage en stor undersøgelse af alle landets 2.400 kommunalbestyrelsesmedlemmers oplevelse af deres arbejdsvilkår i foråret 2023.

Undersøgelserne skal give et bedre grundlag for at arbejde med at udvikle det lokale demokrati. Langt de fleste politikere har efter min opfattelse et stærkt ønske om at komme borgernes ønsker og behov i møde, også gerne ud fra borgerens eget perspektiv. Forhåbentlig vil undersøgelsens resultater kunne støtte dem i at realisere dette, uden at de må opgive halvvejs på grund af det personlige pres.

Måske kan det her være godt at huske på nyligt afdøde Thorkild Simonsens kloge ord om, at det jo ikke er alle, man er uenig med, der er idioter.