Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere
Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere
Rigtig mange offentlige ledere nærmer sig den såkaldte tredje alder, hvor arbejdsliv og karrierer skiftes ud med efterløn og pensioner. Det giver i de her år nogle af de yngre medarbejdere i kommunerne for tidlige grå hår på hovedet. For hvordan skal de sikre et glidende generationsskifte og samtidig fastholde den viden og de kompetencer, som deres ældre kollegaer har bygget op gennem et langt arbejdsliv?
Men det er også en udfordring for de seniorledere, som måske gerne vil fortsætte med at arbejde, men ikke længere med lederens arbejdsbyrde og ansvarsportefølje. For hvordan skal de komme videre med deres karrierer?
”Det er her, man skal se muligheden. Der er mange af de ældre ledere, som gerne vil fortsætte med at arbejde, bare ikke som leder. Ved at give dem muligheden for at fortsætte og udnytte deres viden som en specialist har organisationen meget at vinde,” siger Lars Mandal fra konsulentvirksomheden Kompetencemæglerne. De har udviklet konceptet ’Fra leder til specialist’, som en vej til at fastholde seniorledere længere på arbejdsmarkedet.
Lars Mandal beskriver skiftet fra leder til specialist som en win-win-win situation. Det giver lederen mulighed for at fortsætte sit arbejdsliv på et mindre intensivt niveau. Samtidig vil det nedbryde et meget udbredt tabu, hvor et farvel til en lederpost også opfattes som en degradering. Til sidst kan det være med til at sikre udviklingen af fremtidens talent.
”Det er i høj grad et spørgsmål om, at der på mange arbejdspladser er nødt til at ske en kulturændring, så et skifte fra leder til specialist anses for en naturlig afrunding på en lang karriere. Ellers vælger lederen bare at forlade organisationen,” siger Lars Mandal.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.























