Der er en grænse for, hvad oplandet finder sig i, mener Flemming Eskildsen, der peger på, at udviklingen med affolkning og fraflytning fra landkommunerne ikke er bremset, siden han for 10 år siden forsøgte at råbe Lars Løkke Rasmussen og resten af Danmark op om problemet.
Foto: Tycho Gregers / Polfoto
Der er en grænse for, hvad oplandet finder sig i, mener Flemming Eskildsen, der peger på, at udviklingen med affolkning og fraflytning fra landkommunerne ikke er bremset, siden han for 10 år siden forsøgte at råbe Lars Løkke Rasmussen og resten af Danmark op om problemet. Foto: Tycho Gregers / Polfoto

”Vi taler for meget om udkantsdanmark”

Politikerne er ikke blevet klogere de sidste 10 år. Danmark er skævt, og byerne anerkender stadig ikke landets betydning, siger den tidligere Skive-borgmester og formand for Det Skæve Danmark, Flemming Eskildsen.

holdkæftbolsje

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

En februarfredag i 2003 fik den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøg på sit kontor. Gæsten var Flemming Eskildsen, som dengang både var borgmester i Skive og repræsenterede 104 små kommuner som formand for Det Skæve Danmark. Hans formål med besøget var at argumentere for udkantskommunernes problemer. I dag har Flemming Eskildsen indstillet sin aktive politiske karriere, men fra sit hjem på Strandvejen - den i Glyngøre altså - følger han ivrigt med i debatten om udkantsdanmark. Den har fået bedre plads i spalterne de sidste ti år, men det er ikke nødvendigvis landdistrikterne til gavn, mener han.

- Debatten om udkanten burde give mulighed for at fortælle alle dem, der ikke ved, hvad det vil sige at bo i provinsen, at der både er liv, trivsel og godt at bo for børnefamilier og ældre mennesker. Men vi får for megen plads til at fortælle om tilbagegang, om hvor ynkeligt, mørkt, koldt og stille her er, siger Flemming Eskildsen. Og udkantsområderne kan slet ikke leve op til deres dårlige rygte.

”De, der orienterer sig mod byerne og særlig København, har overhovedet ikke forholdt sig til, at de har en fødekæde, der stammer ude fra oplandet. Der er et fravær af bevidsthed om det.”

- Vi oplever rigtig mange gange, at de, der flytter til landet, bliver fuldstændig paf over, hvor meget gang i den der er herude. De kan slet ikke få tid til at overkomme alle de muligheder, der er, siger Flemming Eskildsen.

Byblind

Der er gået mere end ti år siden besøget hos Lars Løkke Rasmussen, men debatten om yderområder, udkant og landdistrikter er stadig præget af manglende viden om virkeligheden udenfor bymurene, mener Flemming Eskildsen.

- De, der orienterer sig mod byerne og særlig København, har overhovedet ikke forholdt sig til, at de har en fødekæde, der stammer ude fra oplandet. Der er et fravær af bevidsthed om det, siger han.

I København er folketingspolitikerne godt nok i nogen grad kommet udkanten i møde senest med udflytningen af statslige arbejdspladser, men spørger man venstremanden, der har været borgmester i Sundsøre og Skive i sammenlagt 23 år, handler landspolitikerne mere af frygt end velvilje.

- Politikerne ved, at der er en grænse for, hvad oplandet skal finde sig i, og at det godt kan have betydning for den politiske balance. Jeg tror, motivet for at lytte er de konsekvenser, det vil have, hvis man bliver ved med at træde på ret store befolkningsgrupper. Man lytter ikke til os for vores blå øjnes skyld, siger Flemming Eskildsen.

Han glæder sig over udsigten til en mere balanceret fordeling af statslige ansatte, men frygter samtidig også, at tiltaget vil blive brugt til at lukke munden på stemmerne fra udkanten. Så billigt får han dem dog ikke til at tie.

- Hvis det kun er et hold kæftbolsje, skal politikerne vide, at der ikke vil blive holdt kæft, hvis ikke også den almindelige adfærd ændres, siger Flemming Eskildsen.

Ildsjælene i stikken

‘Hvis man tror, at ildsjæle og kommunalt samarbejde kan redde situationen for de tilbageblevne i yderdistrikterne, tager man fejl’. Sådan lød opråbet fra Flemming Eskildsen tilbage i 2003, da han under overskriften ‘Nødråb fra udkanten af Danmark’ i Jyllands-Posten forsøgte at få Lars Løkke Rasmussen og de andre landspolitikere i tale. I dag må han erkende, at den generelle fraflytningstendens ikke kunne ændres, og at det i høj grad blev netop ildsjælenes engagement i lokalsamfundet, der afgjorde, hvilke byer der overlevede og hvilke der måtte pille byskiltet ned. For sådan er den barske virkelighed, understreger han.

- Der er landsbyer, der har måttet give op, når der ikke er mere kampgejst eller flere kræfter, for byerne er blevet tappet for institutioner, arbejdspladser og indkøbsmuligheder, og gennemsnitsalderen er kommet op over de 70 nogle steder, siger han.

De manglende politiske tiltag for at skabe et land i balance gennem de sidste ti år har kastet et større ansvar over på de enkelte lokalsamfund. Det er både godt og skidt, mener Flemming Eskildsen.

- Det er folk, der afgør udviklingen. De, der tager skeen i egen hånd og giver den en ordentlig en på trynen, får noget til at ske, og der, hvor man ikke gør det, går det i stå, siger han, og selv der, hvor engagementet er i top, er der fortsat brug for bedre vilkår, mener den tidligere formand for Det Skæve Danmark.

- Rigtig mange steder er man i stand til at gøre den forskel, men det nytter ikke noget, hvis man lovgivningsmæssigt sparker stolen væk under dem. Så må selv de stærkeste kræfter give op, siger Flemming Eskildsen, der efterspørger bedre muligheder for at optage lån, investere i erhvervsudvikling og lokke de unge mennesker tilbage, når de har fået en uddannelse. Særlig den kommunale service er et nøgleparameter for at skabe større tiltrækningskraft.

- Det har en betydning, om man skal køre langt for at få offentlig service. Så selvom Danmark er et lille land, er der en voksende udfordring. Problemet er ikke løst, og vilkårene for at bosætte sig er ikke blevet bedre, siger Flemming Eskildsen.

Land & by

Tilmeld dig nyhedsbrevet